*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Martin Luther og myten om Reformationen

Teologer og økonomer er langt ude, når de i dag taler om lutheranismen som oprindelsen til demokratiet og velfærdsstaten.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

I fjor var min kone og jeg en tur i Paris. En dag kørte vi med bus fra Montmartre til Place de l’Étoile, da vi holdt ved en plads med navnet Martin Luther. Det var da mærkeligt, syntes vi, at opkalde en plads efter Reformationens høvding i et katolsk land. Indtil det viste sig, at en del af skiltet med navnet ”King” var dækket til. Det var en anden Martins plads, nemlig Martin Luther Kings! Han var ganske vist også protestant, men ikke lutheraner, da han tilhørte den baptistiske kirke. Men det er jo nok snarere som borgerretsforkæmper, at han er blevet hædret med en plads i Paris.

31. oktober 2017 er det 500 år siden, Luther ifølge overleveringen opslog sine 95 teser på kirkedøren i Wittenberg og dermed indledte Reformationen. I virkeligheden fik han dog sine teser trykt, og hele hans budskab var aldrig trængt igennem uden den relativt nye bogtrykkerkunst. Mange kunne ikke læse, men også det var der råd for, thi de nye lutheranske præster lærte børnene at lære udenad ved efterligning af det, præsten sagde. Det var det, man skulle bruge ”Luthers lille Katekismus” til. Sammen med ”Den store Katekismus” (begge bøger udkom i 1529) – som ikke anvendtes i Danmark – regnes den for den bedste kilde til Luthers kristendomsopfattelse, og da den er ret kort, kan den læses på nogle få timer – eller læres udenad, som det var praksis ved konfirmationsforberedelsen tidligere.

Selve ordet ”katekismus” stammer fra oldgræsk og betyder, som den afdøde kirkehistoriker Leif Grane skriver i en gennemgang ”at meddele, lære, undervise”, og det bruges allerede i Det Nye Testamente om kristen belæring og formaning. ”Den lille Katekismus” indeholder ni emner: en fortale, de 10 bud, trosbekendelsen, fadervor, dåben, skriftemålet, nadveren, bønner og hustavlen. Ligesom man brugte det i Oldtiden, er den opbygget som spørgsmål og svar, f.eks.: »Det første bud: ”Du må ikke have andre guder”. Svar: ”Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham”«. Osv. Katekismen indeholder det, som enhver kristen ifølge Luther må vide, og i sin fortale understreger han, at hvis man ikke ved det, er man hjemfalden til Djævelen. Og jo, ham troede man skam også på.

”Den lille Katekismus” gik hurtigt sin sejrsgang i de lutheranske lande og områder. Generationer af børn måtte lære store dele af den udenad i konfirmationsundervisningen, så man kan med et 68’er-udtryk kalde det for ren indoktrinering.

Selv måtte jeg også lære den, da jeg blev konfirmeret i midten af 1950’erne. Jeg husker al den udenadslæren med et svagt ubehag, men selve indholdet var mig ikke imod. Jeg mistede først troen tre-fire år senere. Men der er ingen tvivl om, at katekismen har sat sig i kødet, og jeg kan stadig gribe mig i at folde hænderne i sengen om aftenen for at bede aftenbøn, inden jeg husker på, at jeg ikke længere tror på adressaten! Jo, jeg deler skam de værdier, som både mange af de 10 bud og ikke mindst fadervor formidler, men tror, at de er meget ældre end kristendommen og også vil gælde, når kristendommen helt er fortrængt af den hedonistiske livsstil, de fleste i den vestlige verden dyrker i dag, med forbrug og nydelse som det højeste mål i livet. Man skal til lande i Mellemøsten og Iran for at finde religiøs tro, der kan matche den tro, vi andre havde i 15- og 1600-tallet. Og denne form for fanatisk tro er ikke noget, der frister til efterfølgelse. Religionskrigenes epoke er nok den værste, Europa har gennemlevet, hvis vi ser bort fra første halvdel af 1900-tallet med de to verdenskrige.

Luther var også fanatiker og udpegede fjender overalt, hvor andre mente noget andet end han. Desuden var han en magtens tjener – med den katolske kirkes fjernelse blev kirkegodset overtaget af staten, dvs. fyrsten eller kongen, og disse verdslige magter blev stærkt styrket. Luther forsvarede også deres interesser og gik i det hele taget ind for et stærkt standsopdelt og patriarkalsk samfund. Kvinden stod under manden og skulle være ham lydig, børnene skulle ubetinget ære forældrene. Overalt skulle der herske et socialt hierarki. Hør blot fra katekismen: »Slaver, adlyd jeres jordiske herrer, som var det Kristus, med frygt og bæven og et oprigtigt hjerte.«

Skiftet fra katolicismen til lutheranismen førte også til langt flere fattige, da klostrene og de katolske barmhjertighedsgerninger forsvandt. Aldrig har der været så mange dybt fattige og elendige mennesker i Danmark som efter Reformationen. Den store danske historiker Erik Arup udmaler i sin klassiske ”Danmarks Historie” første halvdel af 1600-tallet som en periode, hvor en tiendedel af befolkningen strejfede om i landet uden jord, hjem og mad. Et pjalteproletariat, som ingen tog sig af, og som ovenikøbet blev straffet strengt, hvis det blev taget i at flakke om. Det var et voldeligt og nådesløst samfund, som man også får indtryk af i den serie om danmarkshistorien, DR netop har sendt.

Lutheranismens rolle i denne elendighed er selvfølgelig svær at fastsætte, men fraværet af den katolske barmhjertighed betød givetvis noget, ligesom myndighedernes øgede magtbeføjelser.

Når nogle teologer og endda økonomer i dag derfor taler om lutheranismen som oprindelsen til demokratiet og velfærdsstaten, er de langt ude.

Luthers lære styrkede staten og bidrog sikkert til en øget arbejdsetos og disciplinering af befolkningen, men man kan stille det spørgsmål, om vi ikke på sigt havde nået samme grad af civilisation med demokrati og velfærdsstat, hvis vi var forblevet katolikker. Dybt katolske områder som Norditalien og Bayern er i dag de mest velhavende i Europa. Men ikke mindst ved jubilæer vil vi gerne dyrke myter, og nu er det altså Reformationen, der skal dyrkes som den store befrier.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Luther og Løkke
John W. Hørbo, pastor emeritus, Nykøbing S
Når jeg læser Martin Luthers skrifter om islam og muslimer, er det, som om Luther lige har set TV Avisen med rapporter fra ind- og udland.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Fem borgerlige pejlemærker for fremtiden København

Jens-Kristian Lütken
Efter 100 år med Socialdemokratiet ved magten i København er der brug for forandring og nytænkning

Blog: Venstre skærer i velfærden og lyver om det

Christian Rabjerg Madsen
Da Socialdemokratiet i 2015 advarede om, at Venstre ville skære velfærden, afviste V-borgmestrene det som en skræmmekampagne. I dag kan vi desværre konstatere, at Socialdemokratiet fik ret. Venstre har skåret dybt i velfærden.

Blog: Det er bedre med slap penis

Lars Boje Mathiesen
Magtmisbrug og sexchikane er alvorligt. Det må Alternativet forholde sig til - partinavn eller ej.

Debat: Mere fælles udenrigspolitik gennem EU

Alexander Lemche, jurastuderende ved Københavns Universitet, København K
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her