Sukkerindustrien har ingen skrupler

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Jeg bliver rasende, når jeg læser kronikker og debatindlæg i samtlige landets aviser om det overvægtige Danmark. Gang på gang får de overvægtige at vide, at de bare skal følge de officielle kostråd og komme op af sofaen. Der foreslås officiel anerkendelse af fedme som en sygdomsdiagnose med udredning, diagnosticering og behandling til følge. Selv danskernes muligheder for at købe sund og billig mad bliver brugt som argument for, at de overvægtige ikke behøver at være overvægtige.

Og så kommer der et skud fra hoften fra de overvægtige selv, når de danner Fed Front. Jeg forstår godt, at trængte mennesker har brug for at finde et fællesskab om netop deres udfordringer. Og jeg forstår godt, at mennesker med overvægt er trætte af at blive set ned på, hånet, opfattet som dumme, dovne og med rygrad som en regnorm.

Debattører vurderer, at mennesker med overvægt marginaliserer sig selv og indtager offerroller. Marginaliseret er man vel ikke, når man udgør 50 pct. af en befolkning. Men det er sandt, at de overvægtige og fede er ofre, ja, men de har ikke selv taget offerrollen.

Når jeg forklarer en fed kvinde på 43 år, at hun ikke selv har været skyld i, at hun har haft overvægtsproblemer i ekstrem grad i de seneste 30 år, så ser jeg et tungt åg lette fra hendes skuldre. Hun får en ny udstråling af selvrespekt, når hun ser forklaringens lys: Det var ikke hendes egen skyld, at hun blev for tyk!

Der er ufattelig mange kommercielle interesser i at bibeholde status quo med de nuværende officielle kostråd, som er udarbejdet af Fødevarestyrelsen (ikke af Sundhedsstyrelsen, som ville være det mest naturlige sted at udarbejde en vejledning for danskernes sundhed). Så længe det er Fødevarestyrelsen, der udarbejder de danske kostråd, lige så længe vil danskerne blive syge af næringsfattig og industrifremstillet mad. Udover Fødevarestyrelsens forpligtelser over for dagligvarehandel, producenter og big business indenfor fødevarebranchen, er der også væsentlige interesser på spil i big pharma, som risikerer at opleve et dramatisk fald i behovet for lægemidler, hvis kostrådene blev justeret hen mod en mere naturlig kost for mennesket. Danskerne ville blive raskere og sundere, og det er der jo ingen penge i.

Så længe vi bruger de nuværende officielle kostråd som referenceramme for det sunde liv, lige så længe vil vi i Danmark fostre usunde liv. Det er ikke populært at være den, der siger: »Han har jo ikke noget tøj på« – men nu er det pinedød nødvendigt at råbe det højt. Der har aldrig været videnskabelig evidens for kostrådene, og der er stadig ingen, der har kunnet forklare mig, hvorfor vi har 2,8 millioner overvægtige i Danmark, hvis kostrådene virkelig var sunde.

Det kan være utrolig svært at købe ind i dag. Vi er stærkt begrænsede i at kunne vælge anderledes, fordi udvalget i butikkerne er præget af de forældede anbefalinger. Prøv selv at gå igennem et supermarked, og læg mærke til, hvor få produkter der kun har én råvare, hvor mange varer der er industrielt forarbejdede og lagt i en farverig pakke, hvor mange varer der er tilsat noget, du ikke kan udtale og ikke ved, hvordan ser ud. Varerne har ord påklistret såsom fedtfattig, light, fiberrig, nøglehulsmærket for at præge dig til at købe de varer, som myndighederne for år tilbage har troet var de sundeste og samtidig gav størst profit. Er det billigt nok, så køber du det. Har du adgang til det, så køber du det. Er der accept af det i samfundet, så køber du det.

Vores krop kan ikke håndtere alle de billige sukkerstoffer og stivelsesprodukter, som vi bliver anbefalet at spise i dag, og som vi næsten ikke har kunnet undgå i den danske madkultur i de seneste 50 år. Vores indkøbsmiljø er stærkt præget af de kommercielle interesser, og det bringer vi desværre med os hjem til vores private madmiljø. Vi er oppe imod nogle virksomheder, der spiller på sanser, hormoner og helt naturlige fysiologiske reaktioner. Det er kommercielle interesser, som er totalt ligeglade med vores sundhed. Kritiske forskere i hele verden sammenligner i dag sukkerindustrien med tobaksindustrien dengang for 50 år siden, da tobak skulle erklæres for sundhedsskadelig. Industrien har ingen skrupler – og forbrugerne betaler prisen.

Når vi vælger ”sund mad”, er det på baggrund af en vejledning, som myndighederne har givet os. Vi spiser det, myndighederne har besluttet sig for må være sundt. Men vejledningen er desværre ikke justeret på trods af bedre vidende, så vi forbrugere bliver ved med at vælge ud fra 50 år gammel viden, og hele vores opfattelse af sund mad er blevet forskruet og unaturlig. I dag er vi langt dygtigere og mere præcise i vores forskning, og vi kan nu konstatere, at risikoen for at få netop hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og overvægt er større, når vi følger de forældede kostråd. Kostrådene bærer præg af, at det er fødevareindustrien, der har det største udbytte af, at danskerne følger dem.

Men lad os kigge lidt uden for vores egen lille andedam. Det er blevet tydeligt for enhver, at når et land adopterer den vestlige madkultur og indfører samme vestlige kostråd, så ses prompte en stigning i forekomsten af overvægt, fedme og fedmerelaterede sygdomme. Der er på verdensplan to mia. overvægtige voksne og 41 mio. overvægtige børn under fem år (if. WHO 2015). Er det, fordi de alle pludselig er blevet dumme, dovne og med rygrad som en regnorm?

Blandt de 10 fedeste lande i verden er 6 af dem arabiske, USA ligger på en sølle 10. plads for antal svært overvægtige, og Kina er på vej til at blive det fedeste land overhovedet inden for nogle få år. Årsag? Vestens fabriksfremstillede mad på basis af de gamle udokumenterede kostråd har gjort deres indtog. Og fødevareindustrien og medicinalindustrien har selvfølgelig for længst lagt en strategi for indsatser i bl.a. Kina.

Der ruller en bølge af elendighed og sygdom ud over verdens befolkninger, i takt med at de tilegner sig nye vaner og afhængighed af den vestlige madkultur. Deres egen traditionelle og dybt forankrede kost og madkultur bliver skubbet til side og med tiden desværre også glemt.

Den danske stats udgifter til behandling af bl.a. overvægt, diabetes og følgesygdommene er ved at slå bunden ud af den fælles husholdningskasse med mere end 170 mia. kr. Men man kan ikke bekæmpe livsstilssygdomme med sygehusophold og medicin – det ligger i selve begrebet livsstil. Livsstilssygdomme skal bekæmpes med ændret livsstil. Men det er ikke gjort med, at den enkelte overvægtige blot forsøger at ændre sin egen madkultur og livsstil. Det vigtigste sted at begynde er ved de nuværende officielle kostråd, som er den største fuser i moderne tid. Og som vi alle har lært: Gå aldrig tilbage til en fuser. Overvægt er et symptom på dårlig husholdning fra myndighedernes side, så kostrådene skal ændres hurtigst muligt.

Derudover skal der større og mere omfattende ændringer til, som indebærer en omlægning af fødevareindustrien, dagligvarehandlen og fødevaremærkninger. Man kunne f.eks. starte i det små med at fjerne de kolossale mængder og hyldemeter af tag-selv-slik fra området lige før kasseapparaterne. Jeg betragter den slags indretninger som sukkerindustriens ”Pusher Street”. Det er ikke så underligt, at vi snart er nummer ét i verden i slikspisning.

Det ville være så skønt, hvis Danmark tog fat i den virkelige årsag til fedmeepidemien og viste vejen for resten af verden. Det ville være godt for den enkelte overvægtige dansker, den fællesdanske husholdningskasse og for Danmarks status som et land, der sætter befolkningens sundhed højt på dagsordenen.

Som bonus kunne vi være så heldige at få respekten tilbage for vores medmennesker uanset deres størrelse eller udseende og tilmed begynde at behandle alle som de unikke individer, de er, og ikke blot som det, vi ser. Det er bare med at komme i gang – løsningen ligger jo lige for.