*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Vis samfundssind til gavn for de rigtige patienter

Der er mange tal inden for børne- og ungeområdet, vi i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab ikke kan gennemskue, hvor stammer fra. Det er svært at forstå, at der skulle være et behov for at sygeliggøre en hel generation, men det kan synes sådan. Vi skal kun handle ud fra valide data til fordel for patienterne.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Er vi ved at udvikle en farlig tendens til et behandlersamfund, hvor de fleste borgere er i kontakt med systemet for at få hjælp til at håndtere livet?

Det kan virke sådan, når man følger debatten inden for børne- og ungeområdet, hvor hver dag byder på opgørelser om, at flere og flere børn og unge har stress, angst, depression, spiseforstyrrelser, selvmordstanker, ensomhed og generel, invaliderende psykisk sårbarhed.

Det er betegnelser for alvorlige lidelser og diagnoser, som man ikke skal bruge letsindigt, og der er mange – høje – tal på bordet, men hvorledes måles tilstanden hos børnene og de unge? Gør vi det rigtigt?

Vi kan også stille spørgsmålet: Hvis vi behandler de mange for mindre, forbigående lidelser, kommer vi så til at overse de børn og unge, der har det største behov for hjælp?

For nylig har hjertelægerne i Jyllands-Posten fortalt, at hjertepakker sender for mange raske videre i systemet. På det børne- og ungdomspsykiatriske område oplever vi, at mangel på en tværsektoriel pakke med klar fordeling af ansvar og forpligtelse potentielt sygeliggør en hel generation og presser de svageste og mest syge bagest i køen.

Læger i kronik: Vi undersøger for meget og for mange

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab mener, at børn og unge, som har behov for psykiatrisk udredning og behandling, skal komme hos os – hverken færre eller flere end de, som har brug for det.

Vi mener også, at der i skolen med gode, opmærksomme lærere og i PPR i kommunen skal tilbydes forebyggende hjælp med klar effekt, så vi undgår at få en stor gruppe psykisk sårbare børn og unge. Det lyder simpelt, men det er det desværre ikke.

Der forekommer at være en tendens i det moderne velfærdssamfund til at ville overbyde med løsninger og behandlingsforslag – selv inden man ved, om der er et reelt behov.

Får vi f.eks. noget konstruktivt ud af konstant at spørge helt små skolebørn om deres følelser, eller skaber vi tværtimod et destruktivt forhold til det, at det er et menneskeligt vilkår at være trist og bange i ny og næ? Har alle børn og unge brug for gratis psykologhjælp i kommunen, og hvor er evidensen for forebyggende og behandlende effekt?

Får vi noget konstruktivt ud af konstant at spørge helt små skolebørn om deres følelser, eller skaber vi tværtimod et destruktivt forhold til det, at det er et menneskeligt vilkår at være trist og bange i ny og næ?

Vi mener, at man kan tale en problemstilling op, og vi oplever, at flere organisationer og interessenter bruger tal, som medier, samfund og politikere ikke ordentligt spørger til eller ved, hvor stammer fra. Vi skal undgå at spekulere i hvorfor, men vi føler pligt til at bede om, at der udvises samfundssind.

Det er en meget prekær diskussion, hvor vi kan blive beskyldt for at ville lægge os ud med værdifulde og værdsatte samarbejdspartnere eller ikke at ville alle børn og unge det bedste. Men det er netop alles bedste, vi har for øje.

Vi ønsker, at de børn og unge med mest behov, er den gruppe, som vi koncentrerer os om inden for børne- og ungeområdet. Vi skal desuden forebygge bedst muligt, så de færreste kommer i den gruppe, og så skal vi se på vores børn og unge som den store ressource, de heldigvis er, frem for en skrøbelig gruppe.

Vi efterlyser, at vi som samfund spørger om flere ting, inden vi implementerer løsninger. Nemlig: Er der et behov? Ser det anderledes ud i Danmark end i andre lande? Ved vi, om det vil virke? Vigtigst af alt ved vi, om det vil virke for de rigtige, eller behandler vi og bruger penge på de forkerte?

Vi oplever i børne- og ungdomspsykiatrien en stor stigning i antallet af patienter, kommunerne får flere henvendelser om sårbare børn og unge, og skolerne ser et voksende fravær i de store klassetrin.

Men vi ved reelt ikke hvorfor. Vi har ikke gode, objektive markører for sygdommene, og hvad der udløser dem. Det har vi pligt til at få.

Vi skal arbejde ud fra forskning, evidens og viden og ikke politisk ståsted eller floskler og formodninger om, at det er et mere krævende samfund eller en ”flere og flere”-retorik. Vi kan ikke være det bekendt over for vores børn og unge, for vi gør tro til fakta, og problemer til pop – og de lytter med.

Kronik: Psykiatrien er som et hus med masser af huller i taget

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab er et lægevidenskabeligt selskab for børne- og ungdomspsykiatere. Vores del af børne- og ungeområdet er primært udredning, diagnosticering og behandling. Dette foregår i samarbejde med andre faggrupper og sektorer. Vi oplever ofte, at barnet, den unge og deres pårørende har svært ved at få et ensartet behandlingsforløb på tværs af afdelinger og sektorer. Vi ser også, at der er meget stor regional og kommunal forskel i, hvad der tilbydes til patienterne og deres pårørende.

Det er derfor, vi ønsker en tværsektoriel børne- og ungdomspsykiatripakke I på samme måde som kræftpakkerne. Pakken skal gennemtænkes og gennemgås minutiøst af en taskforce, således at vi f.eks. undgår de problemer, hjertepakker synes at skabe mht. for mange raske, der får unødvendige undersøgelser og presser ressourcerne til de rigtigt syge.

Som sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har udtalt i den forbindelse: »Det er nødvendigt nogle gange at stoppe op og revidere, hvis tingene ikke fungerer.«

Det er netop det, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab beder om.

Der er tydeligt noget, som ikke fungerer inden for børne- og ungeområdet bredt set. Lad os stoppe op og lade være med at bruge utroligt mange midler på løsninger, vi ikke ved, om virker eller i det hele taget har et problem at løse.

For vores del af området vil en tværsektoriel pakke løse ulighed i behandling og fordeling af samarbejde og ansvar. Det er den del, vi primært har en andel i, men børne- og ungdomspsykiatrien dækker bredere og har også stor interesse i andet samarbejde med almen praksis og kommunerne. Der vil vi også meget gerne tage ansvar for en positiv udvikling.

Der er også her behov for, som sundhedsministeren siger, at »stoppe op og revidere, hvis tingene ikke fungerer«. Vi kan sagtens være med til at kalde denne del en psykiatrihandlingsplan 2, som flere interessenter taler for.

Formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg: Livskriser skal ikke sygeliggøres

Det er blot meget vigtigt, at man her ikke tror, at psykiatrien er én størrelse. Psykiatrien som samlet begreb er forkert. Der er stor forskel på børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien, hvilket ofte glemmes af politikere og interessenter. Derfor kan en sådan plan kun virke, hvis den er dedikeret børne- og ungdomspsykiatrien og børne- og ungdomsområdet tværsektorielt.

Vi vil gerne rose de initiativer, der allerede er taget med forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser. Det er et vigtigt skridt. Men vi kan gøre mere.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab tror ikke, at der kommer flere midler til børne- og ungeområdet bredt set. Vi mener derfor, at midlerne skal bruges med omtanke frem for på noget, som der ikke er brug for eller ikke har den ønskede effekt.

Der er dog også områder, som kræver en ekstra politisk indsats. Der er brug for at allokere midler til systematisk erfaring fra kliniske forsøg med store grupper af børn. F.eks. er der behov for offentligt støttet forskning i behandling og effekt og medicinering af børn og unge med psykofarmaka.

Derfor kære regering, folketingspolitikere, regioner og kommuner, skal vi ikke sammen gå ind for rettidig omhu? Nedsætte en taskforce med eksperter og repræsentanter fra relevante myndigheder til at få den børne- og ungdomspsykiatripakke I igangsat for at sikre tværsektorielt ansvar.

Derudover stoppe op og revidere de mange midler, der bruges på løsninger uden at ramme eller virke, og omprioritere midlerne til forskning i reel viden om vores børn og unges behov, for derefter at bruge de mange penge rigtigt og på en ordentlig måde til gavn for dem, det skal gavne, nemlig børn, unge og deres forældre.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Der er så meget, mænd ikke forstår

Signe Munk
"Tillykke til jer. Eller hvad siger man? Det er jo bare fordi, I er også kvinder, og det er jo kvindelandsholdet", sagde han. Og jeg tænkte fandeme nej. Tillykke til OS og Danmark.

Blog: Politikerne tager røven på os

Lars Boje Mathiesen
Selvom især de borgerlige partier gerne profilerer sig i medierne på en stram kurs over for kriminelle udlændinge, så sker der absolut ingenting.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her