*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

De europæiske nationers oprør mod EU-systemet

Den ungarske regeringsleder Viktor Orban udfordrer EU-eliten, som han siger sidder baglæns på hesten og derfor ikke forstår de europæiske folks nej til elitens plan om Europas Forenede Stater. Orban tror, at vi i 2017 vil se et nationalt oprør mod Bruxelles, som bruger Angela Merkels fejlslagne politik med åbne grænser til at stjæle de europæiske nationers suverænitet under påskud af en flygtningekrise.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Jeg så for nylig en stærkt moraliserende tysk tv-udsendelse med titlen ”Polen går tilbage”. Hovedpersonen var en ung kvindelig tysk journalist med polske rødder, som var forfærdet over at erfare, hvor EU-kritiske og islamkritiske (det er jo nærmest det samme) især de unge polakker er.

De polakker, som hun interviewede, var veluddannede og velartikulerede. Det gennemgående i deres udsagn var, at Polen var et katolsk land, og at de hverken ønskede Polens underkastelse under EU-Kommissionens eller islams forskrifter. Da en af de polske kvinder henviste til udviklingen i Tyskland med bl.a. muslimers voldtægt og chikane af tyske kvinder, gik journalisten forarget i rette med hende: Der er jo kun tale om enkeltstående tilfælde, påstod hun. Hvortil den unge polske kvinde, som også var journalist, blot sagde: Jeg ser anderledes på situationen i Tyskland.

Orban siger ikke som de rædde danske politikere, at man ikke kan gøre det ene og det andet, fordi det angiveligt strider imod EU-aftaler eller FN-konventioner.

Det var før julemassakren i Berlin, men næsten et år efter masseovergrebene på kvinder i Køln plus alle de andre voldtægter og muslimske magtdemonstrationer ikke alene i Tyskland, men i alle europæiske lande. Man spørger sig selv, hvor mange enkelttilfælde der mon skal til, før der er tilstrækkeligt mange til, at den tolerante tysker opgiver sin forargelse og i stedet begynder at tænke på ofrene?

Den tyske journalist opsøgte også en tidligere studiekammerat, der var meget progressiv og derfor meget bekymret over udviklingen i Polen. Hun mente – som den slags jo mener – at de unge EU- og islamkritiske polakker var uvidende og f.eks. ikke havde oplevet kommunismen i Polen. Det var et løjerligt argument. Dels er det ikke kun de unge, der er kritiske, dels betyder netop erfaringerne med kommunisme i de østeuropæiske lande en udbredt aversion mod tvang og formynderi.

En mand viste hende en mur med hagekors som bevis på tilstanden i Polen. Er de repræsentative for den polske befolkning? Der er jo også idioter, der tegner hagekors i Tyskland, Danmark og andre lande. Der er ingen tvivl om, at der findes antisemitisme i Polen, men hvor udbredt den er, og hvad den betyder for modstanden mod EU og islam, blev ikke diskuteret.

Det er sikkert rigtigt, at Polen ”går tilbage” i betydningen tilbage til den polske kultur i modsætning til de såkaldte EU-værdier, der bruges til at lukke munden på polakker og andre europæere, der er utilfredse med den muslimske invasion.

Et andet europæisk land, der går tilbage, er Ungarn, hvis leder, Viktor Orban, derfor får mange skældud af de vesteuropæiske herskende klasser. Han siger tingene ligeud og skammer sig ikke over at forsvare sit land og den ungarske nations interesser imod de to hovedtrusler, som han udpeger: 1) Invasionen af unge mænd fra især Afrika og Mellemøsten, som ønsker at komme til Europa, og 2) EU-eliten, som vil opløse de europæiske nationalstater og derfor arbejder på at afvæbne dem moralsk og politisk.

Orban siger ikke som de rædde danske politikere, at man ikke kan gøre det ene og det andet, fordi det angiveligt strider imod EU-aftaler eller FN-konventioner. »Der er ikke noget menneskeskabt, som ikke kan ændres,« siger han i et nyligt interview – hvilket jo er ubestrideligt. Det burde stå med flammeskrift over Folketingets talerstol. Hverken EU eller FN er guddommelige institutioner, selv om man godt kunne få det indtryk, når man hører Zenia Stampe og alle de andre kapitulanter i og uden for Folketinget.

Orban betegner de nuværende vesteuropæiske liberale og socialistiske magthaveres ideologiske univers som »en lun fårefold.«De forkynder, at demokrati kun kan være liberalt; at internationale organisationer altid har ret i forhold til de enkelte nationer; at Rusland kun kan være en fjende; at markedet altid har ret over for staten; og at politikere ikke skal lytte til folket, men til ideologier. Men denne verden, der begyndte ved slutningen af 1980’erne, nærmer sig nu sin afslutning, profeterer Orban. Tidligere mente ingen, at alt dette kunne ændres, men nu oplever vi, at hele grundlaget smuldrer. Og eliten er derfor blevet bange.

Orban udtrykker stor sympati for Donald Trump og roser dennes ligefremme tale. Til gengæld kritiserer han tidligere amerikanske politikere, som – siger han – var åbenlyst fjendtlige over for Ungarn og andre centraleuropæiske lande. (Jeg husker selv at have set og hørt en amerikansk ambassadør, som udtalte sig bedrevidende og med åbenlys foragt om regeringen i Budapest). Amerikanerne mente nemlig, at en politisk leder fra Centraleuropa enten var korrupt eller i Putins sold – eller begge ting. Derfor tilsidesatte de de normale standarder for diplomati og brugte bl.a. den politiserende finansfyrste George Soros og de af ham finansierede private organisationer til at gennemtvinge deres interesser.

Orban udtaler sig kritisk om Angela Merkel, som nu er blevet bange for følgerne af sin hovedløse åbne grænser-politik, som han betegner som en alvorlig fejl. Hun forsøger derfor desperat, men stort set forgæves, at imødegå nogle af følgerne. (De tyske myndigheder kæmper endnu fortvivlet med bare at få registreret flere hundrede tusinde mennesker, som fuldstændig kaotisk kom over grænsen uden papirer. Og de kan ikke få flere hundrede tusinde afviste asylsøgere ud af landet igen, fordi de pågældende ikke har noget pas, fordi de tyske myndigheder end ikke fik taget deres fingeraftryk, og fordi de lande, de kommer fra, ikke vil samarbejde).

Orban karakteriserer EU-systemet som behersket af globalistisk-liberale kræfter. Alle i Bruxelles kender hinanden og tænker på samme måde. Deres politiske mål er Europas Forenede Stater, men det er imod ungarske interesser, siger han. Ungarn vil noget helt andet. Derfor har Ungarn mange fjender i Bruxelles, som f.eks. vil bestemme eUngarns priser på energi – »men vi vil ikke lade dem gøre det,« lyder det trodsigt fra Ungarns regeringschef.

Verden går nemlig nu i en anden retning, men magthaverne i Bruxelles sidder baglæns på hesten og ser derfor ikke, at de politiske ledere den ene efter den anden mister magt, når de går imod befolkningens vilje. De europæiske befolkninger ønsker at forblive nationer, de er stolte af deres lande og vil, at deres nationer skal være uafhængige.

Orban tror, at 2017 bliver revoltens år. Revolten består af to oprør, der udfolder sig samtidig. Det ene er middelklassens oprør, som har økonomiske årsager. Det er sket i USA og i England og er på vej i Frankrig. Men der er også et nationalt oprør under udvikling. Bruxelles forsøger at stjæle nationernes suverænitet, lige nu under påskud af en flygtningekrise. Nationerne gør oprør mod denne manøvre og undsiger elitens politiske korrekthed.

Tænk, hvis vi i Danmark havde en statsminister af samme format som Ungarns regeringschef. En statsmand, som satte sin egen nations interesser højere end nogle sammenspiste bureaukrater i Bruxelles og nogle forældede konventioner, som i dag bruges til at undergrave landet og gøre det uigenkendeligt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce

Blog: Kære Frank Jensen, luk Ungdomshuset

Jens-Kristian Lütken
Skattekroner skal ikke gå til at finansiere et voldeligt miljø

Blog: Ungdomspolitikere har for megen taletid

Angela Brink
Det føles godt, når man som ungdomspolitisk aktiv får taletid i medierne og bliver behandlet som en slags politiker light. Men prisen kan hurtigt blive urimeligt høj, når ens ungdommelige fejltagelser bliver topnyheder i de landsdækkende medier.

Blog: Først kastrerer vi ham, og bagefter sig vi, at han ikke er ”mand” nok

Camilla Schwalbe
"Jeg opfatter det som vanvittigt illoyalt, når kvinder taler om deres mænd til andre kvinder, på den der ”nu-siger-jeg-ting-til-jer-som-jeg-ikke-en-gang-har-sagt-til-ham-endnu-måde”. Det er faktisk usmageligt."

Debat: Vi skal ud af EU

Chris Bjerknæs, landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom Frederiksværkvej 131, Helsinge
Vi bør følge briterne og tage vores EU-medlemskab til genovervejelse og derfor spørge danskerne om, hvad de vil – vi i DFU vil i hvert fald ud.
Annonce
Annonce
Landet hvor man ikke kommer uden om fodbold: Oplev Lissabons storhold på lysets stadion
Stemningen på tribunerne er en stor del af oplevelsen, når et af verdens bedste hold går på grønsværen i Portugals hovedstad. Klublegenden og tidligere storspiller Michael Manniche er en af dem, der bliver ved med at vende tilbage til Estádio da Luz. 
Se flere
Biler
Clio fortsætter, som om intet var hændt
Renault Clio var den første nye Renault, der fik et markant ændret design. Nyeste version ligner sig selv, men hvorfor også ændre på noget, der fungerer? 
Se flere
Landet hvor man ikke kommer uden om fodbold: Oplev Lissabons storhold på lysets stadion
Stemningen på tribunerne er en stor del af oplevelsen, når et af verdens bedste hold går på grønsværen i Portugals hovedstad. Klublegenden og tidligere storspiller Michael Manniche er en af dem, der bliver ved med at vende tilbage til Estádio da Luz. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her