*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Mænd udsættes også for partnervold

Der sker små, men reelle bevægelser, i retningen af at mænd opsøger hjælp og taler om det, der sker.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Kan en mand være udsat for vold af sin partner? Altså fysisk vold. Lussinger, spark, riv og den slags. Ja, det kan han, og det sker for en del. Statens Institut for Folkesundheds rapport ”Vold i nære relationer” skønner, at 13.000 mænd årligt udsattes for fysisk partnervold. Hvorfor finder de sig i det? Og hvorfor gør de ikke fysisk modstand? Spørgsmålene er mange. Men det er ikke noget, vi taler ret meget om i Danmark. I stedet ligger fænomenet og bobler under overfladen.

Der er imidlertid ingen grund til, at fænomenet skal ligge dér, for det er fuldt og virkeligt. Det ved vi fra rapporten, og vi ved det, fordi vi møder det i vores arbejde på Mandecentret.

Her taler vi med mænd, der bliver udsat for vold af deres partnere eller ekspartnere. Forskellige former for vold. Fysisk vold. Psykisk vold. Økonomisk- og materiel vold samt stalking. Ofte med voldsomme konsekvenser i form af at manden isolerer sig, gennemlever voldsom uro, stress og tankemylder og nogle gange tænker på at tage sit eget liv. I nogle tilfælde er der også børn, der overværer volden.

Fortællingerne er mange og forskellige. Men der er også fællestræk. Mange mænd fortæller om stor forelskelse i begyndelsen af deres parforhold. Om tosomhed og samhørighed.

Når vi kigger på, hvad der går igen herefter, er det typisk, at skænderier og kritik begynder at tage mere og mere plads. En del mænd fortæller om at føle sig kontrolleret og gentagne gange groft nedvurderet. De fortæller om grænser, der langsomt flyttes, og en usikkerhed der vokser. Og om ikke at matche partneren i det verbale spil.

Vi fornemmer ofte, at manden har svært ved at begribe, at den opførsel, han ser, kommer fra hans elskede.

Vi fornemmer ofte, at manden har svært ved at begribe, at den opførsel, han ser, kommer fra hans elskede. Ofte er hun samtidig hans bedste ven og nærmest fortrolige. En typisk reaktion er at trække sig ind i sig selv – trække sig lidt væk fra partneren, men en del mænd oplever, at det gør partnerens frustration større. Sommetider udvikler kommunikationen i relationen sig til fysisk vold. Det kan være, at manden bliver bidt, revet eller slået med flad hånd, og nogle gange bliver volden endnu grovere.

I Danmark er vi så vant til at tænke på manden som voldsudøver og kvinden som offer, at tanken hurtigt byder sig til, at det kun er mænd med mandlige partnere, volden sker for. Det er det ikke.

I 2016 har vi haft 22 voldsudsatte beboere på Mandecentret. 21 af dem har kvindelige partnere.

Volden er virkelig. Og det er også kvinder, der udøver den.

22 mænd er ikke mange, kan man sige. Og selv om vi i Mandecentret har samtaler med mange flere voldsramte mænd end de 22, der i år er flyttet ind, er vi helt klar over, at vi formentlig ikke taler med mere end en brøkdel af de mænd, der udsættes for vold af deres partnere.

Mange mænd modtager formentlig aldrig hjælp. Derfor er det også vigtigt at fortælle mænd udsat for partnervold, at de ikke er alene, og at der er hjælp at hente.

Vi er nogle af dem, der har ansvar for at gøre opmærksom på dette. Mandecentret tilbyder botilbud og rådgivning til voldsudsatte mænd, og som et led i den nationale handlingsplan til bekæmpelse af vold i nære relationer indsamler vi viden om volden og undersøger, hvordan man bedst hjælper mænd videre til et liv uden vold.

Noget af det første vi fandt ud af, da vi gik i gang med at granske, hvordan vi kan nå målgruppen, var – takket være vores samarbejdspartner Svend Aage Madsen, der er chefpsykolog på Rigshospitalet og har stor indsigt i at kommunikere til og med mænd – at mænd er tilbøjelige til ikke at tage imod den slags tilbud. Mænd opsøger ikke i lige så udstrakt grad hjælp, som kvinder gør det. Nogle fortæller, at de gerne vil forsøge at klare tingene selv.

At søge hjælp fordi ens partner udøver vold mod én er ikke noget, man bare lige gør. Vi fornemmer nok alle, at emnet er tabubelagt. Men det handler også om kønsopfattelser og om ikke at forstå vold som vold. Partnervold synes i bevidstheden automatisk at skabe en forestilling om, at der er tale om en kvinde, der udsættes for vold af sin mand.

”Hej mand!” har vi derfor skrevet med store bogstaver på forsiden af vores nye flyer til mænd udsat for partnervold. Om det virker, ved vi ikke endnu.

Hvad vi allerede ved er til gengæld, at nye vinde allerede blæser. Det er ikke mange år siden, at den nationale handlingsplan på området havde et skarpt fokus på vold mod kvinder. I dag er mændene kommet med. Seneste handlingsplan har titlen ”Indsats mod vold i familien og i nære relationer”. Det er en handlingsplan, der giver plads til begge køn som voldsudsatte. Vold mod kvinder fortjener mindst lige så stor opmærksomhed som hidtil. Vi skal bare have mændene med også.

Mændene er der, og selv om stien indimellem synes at være befængt med omveje, så finder de vej. I lang tid har mændenes fortællinger til os om vold været flettet ind i mere generelle parforholdsproblemer og frygt for ikke at se sine børn. Ofte vil volden ubevidst være skjult i fortællingen. Det handler blandt andet om, at manden ikke selv tænker over, at det, han beskriver, faktisk er vold ifølge helt almindelige definitioner, som for eksempel beskrevet af Socialstyrelsen. Som vi prøvede at give et indtryk af indledningsvis, kommer volden ofte snigende. På det seneste er flere og flere imidlertid begyndt at udtrykke direkte, at de er udsat for fysisk vold. Nogle gange allerede i telefonen, når de ringer første gang.

Hvorfor gør en mand, som bliver udsat for fysisk vold, så ikke fysisk modstand, spurgte vi i indledningen, fordi det er et spørgsmål, vi ofte møder. Og netop risikoen for at udnytte sin fysiske overlegenhed til at stoppe volden eller i værste fald slå igen udgør en stor frygt for mange voldsudsatte mænd. Alligevel fortæller nogle, at det er sket, eller at det har været lige ved. Men faktisk når en del at opsøge hjælp inden.

Sommetider er det dér, mandens fortælling til os begynder. En fortælling om et parforhold, der skrider, og om at være bange for at komme til at slå i afmagt. For så tilfældigt i samtalen at åbne for, at den afmagt blandt andet handler om selv at være udsat for slag, spark, bid eller andre overgreb.

Igen og igen møder vi mænd – ikke bare blandt dem, der bor i Mandecentret, men også hos alle dem, der benytter rådgivningen ambulant, der fortæller om kærlighed. Kærlighed til partneren. Om at have lyst til at blive, men uden at vide hvordan. Og om faren for at miste både partner og kontakt til børn.

Netop børnene fylder ofte meget. Nogle gange så meget, at manden flytter hjem til partneren igen for at sikre sig at være sammen med dem. Og hvis ikke, fylder det ofte alt for manden at etablere en god samværsordning. Indimellem oplever vi, at det er svært for forældrene at blive enige om netop det. Hvis en forælder uretmæssigt bliver forhindret i at se sine børn, mener vi også, at det kan være psykisk vold.

Mænd udsættes også for partnervold. Og der sker små, men reelle bevægelser i retningen af, at mænd opsøger hjælp og taler om det, der sker.

Taler med professionelle. Med hinanden. Og med deres partner. Så lad os alle bidrage til, at volden ikke forbliver under radaren – men nu, da vi ved, at den forekommer – bliver noget, som vi taler om og handler på.

Kender du en mand, som er ramt og ikke taler om det?

Jørgen Juul Jensen, faglig projektleder | Nina Haggren Nielsen | Lone Juul Jepsen, projektmedarbejder | Morten Kjær Egebjerg, projektleder i Fundamentet/Mandecentrets bo- og rådgivningstilbud til mænd udsat for vold i nære relationer.

.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Ord har betydning

Holger K Nielsen
Det hævdes ofte, at kun handlinger betyder noget i politik. Hvad man går rundt og siger er ligegyldigt, for det er kun ord.

Blog: JP er mere pluralistisk end Berlingske

Jens Kindberg
Tolerancen og mangfoldigheden har trange kår på Berlingske.

Blog: Farvel og tak. Jeg trækker mig bukkende tilbage

Finn Slumstrup
Gennem de seneste to år har jeg haft det privilegium at være blogger her på JP.
Annonce
Annonce
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere
Mange har sprunget 2017 over
4 af 10 aarhusianere har endnu ikke interesseret sig for kulturhovedstadsåret. Det er som forventet, mener både borgmester og ledelsen af Aarhus 2017. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her