*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Indvandringens konkrete risici

Justitsministeren og en ledende muslim i FN taler om, at man puster til ilden ved at fremføre demografiske udfordringer. Men hvordan forholder de sig til kendsgerningerne?

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Justitsministeren kritiserer debattører på højrefløjen for at bruge skarp krigsretorik i forbindelse med indvandring og mulig borgerkrig i Danmark.

De skaber unødig frygt, øger risikoen for yderligere terror og går i virkeligheden islamismens ærinde. Desuden lever højrefløjen i et postfaktuelt samfund, hvor udokumenterede holdninger om konsekvenserne af indvandring har afløst fakta.

Overordnet er kriminalitetsraterne faldende, men ikkevestlige indvandrere er stærkt overrepræsenterede i statistikkerne.

Det er tankevækkende, at FN’s menneskerettighedschef, muslimen Zeid al-Hussein, bakker Søren Pind op ved at fastslå, at højreorienterede vestlige politikere fylder atmosfæren med had, der kan udvikle sig til »kolossal vold«, og at andre kritikere følger trop.

Professor Christian Kock, KU, mener således, at omtale af borgerkrig kan »blive en selvopfyldende profeti.«

Rasmus Boserup fra Dansk Institut for Internationale Studier mener, at det at anse indvandring for en trussel kan »anspore visse borgere til selvtægt …«

Et mere humoristisk indlæg kommer fra Det Kgl. Teaters direktør, Morten Hesseldahl: »Højrefløjens ”apokalyptiske neurose” kan kureres gennem øget støtte til kunsten.«

Vi er efterladt med tre valg: Underkastelse, ærefuld repatriering eller borgerkrig

Den 28. august 2016 interviewede JP undertegnede ”fra højrefløjen”. Følte jeg mig ramt af kritikken? Næppe. Jeg er ikke højre-, men fremtidsorienteret amatørdemograf, men jeg publicerer bekymrende videnskabelige data (JP, 8. april 2016).

I 2010 mødte jeg justitsministeren i Trykkefrihedsselskabet og fortalte ham bekymret, at Danmarks gennemsnits-iq falder og dermed antallet af dygtige skoleelever, bl.a. pga. ikkevestlig lav-iq-indvandring. Måske derfor skrev Pind senere på sin Facebook-side: »Jeg fik et sug i maven ved tanken om, at det kan skyldes den ubehagelige teori fremsat af den forkætrede og omstridte professor Helmuth Nyborg om et generelt fald i befolkningens iq. I hvert fald er det et spørgsmål, vi som samfund må tage dødsens alvorligt. Vi har brug for de bedst begavede. Og helst så mange som muligt.«

Lad os da et øjeblik være dødsens alvorlige og spørge kritikerne, hvordan de helt konkret vil løse følgende borgerkrigsfremmende problemer:

Om generelle og religiøse problemer dette:

Dansk iq er normalfordelt omkring 97 og har en spredning på 15. Ikkevestlig lav-iq 86. Indvandring sænker gennemsnittet, øger spredningen og øger generelt forskellen mellem rig og fattig.

Meisenberg-reglen siger, at gdp falder med 9 pct. for hvert faldende iq-point, og endvidere at den fulde effekt først ses årtier senere. Danmark har gennem de seneste 10 år lidt under afsvækket økonomisk udvikling. Markante grønthøsterbesparelser finder derfor sted i øjeblikket. Denne ouverture til et muligt nationalt socioøkonomisk kollaps skyldes bl.a. stigende udgifter til ikkevestlig lav-iq-indvandring.

Kronik: Kronik: Vi er vidner til vor civilisations frivillige kapitulation

Der er et omvendt forhold mellem iq og sociale patologirater. Lav-iq-indvandring betyder derfor bl.a. mere kriminalitet. Overordnet er kriminalitetsraterne faldende, men ikkevestlige indvandrere er stærkt overrepræsenterede i statistikkerne.

Dansk retroanalyse antyder, at der vil være trekvart million ikkevestlige med iq under 90 i Danmark inden 2072. De kan kun bestride de simple job, der nu outsources eller automatiseres bort, og vil være fremtidens sociale tabere på permanent overførselsindkomst.

Når indvandrertal løbende sammenholdes med forskelle i fertilitetsrater, ser vi, at etnisk danske kommer i mindretal noget inden år 2100. Der er tale om en historisk etnisk befolkningsudskiftning, hvor ikkevestlige folkeslag vil danne majoritet i mange europæiske lande. Ikkevestlige kan til den tid demokratisk indføre sharialovgivning.

Lav-iq-ghettoer og kulturelt-religiøst-politiske parallelsamfund vokser.

Europæiske universiteter og moskéer finansieres massivt af mellemøstlige stater.

Om velfærdsstat og ulandshjælp dette:

Velfærdsstaten beskytter de svage. Dette forringer uvægerligt den indfødte befolknings biologiske kvalitet over tid. En af velfærdsstatens fædre, K.K. Steincke, sagde i 1920, at vi skal passe på ikke at få for mange ”undermålere”.

Økonomisk og medicinsk ulandshjælp korrumperer de rige og beskytter de svage, forstyrrer lokal økonomi og øger ulands- og migrationsproblemer på længere sigt.

Afrika, med iq-snit på 70-72, vil ifølge FN vokse til over to milliarder mennesker inden år 2100. Andre ulande fordobler deres indbyggerantal over få årtier.

Kronik: Kronik: Hvad enhver erhvervsleder og politiker burde vide om indvandring

Om vore børn, indvandring og skolen dette:

”Danske” skolebørn falder ned ad skalaen i internationale sammenligninger.

Inden 30 år vil folkeskolen være domineret af ikkevestlige børn. Størstedelen vil forlade skolen uden en kvalificerende afgangseksamen. De vil ikke kunne forsørge sig selv i et højteknologisk samfund. Rektor Per Johansen og prorektor Inger Askehave, Aalborg Universitet (Politiken, 31. august 2016) udtaler allerede nu, at den kommende generation vil være dårligere uddannet end dens forældre. Antallet af elever, der forlader den rumlende folkeskole som funktionelle analfabeter, stiger eksponentielt. Børn har en forbløffende præcis idé om, hvem der er kloge og dumme i klassen. Folkeskolens inklusionspolitik konfronterer dagligt lav-iq-elever med nederlag. God pædagogik eller umenneskelig konfrontation?

Lav-iq-indvandrerbørn er særligt udsatte. Et flertal af indvandrerbørn må erkende, at de ikke har/får en chance. Øger dette antidansk racisme og driver indvandrerbørn mod traditionelle uddannelsesfremmede kulturelle og religiøse værdier?

Andengenerationsindvandrerbørn har lavere iq end forældrene pga. regression mod oprindelseslandets gennemsnit.

Vi ved, at selv intens undervisning hverken øger iq, skolepræstationer eller mindsker ”den sociale arv”. Store bevillinger til forbedring af skoleforhold har ingen større effekt. Høj-iq-børn drager mere nytte af ”samme” undervisning end lav-iq-børn. ”Gode” skoler er skoler med mange høj-iq-børn, ”dårlige” skoler har mange lav-iq-børn. Forældre sætter i stigende grad etnisk danske børn i ”gode” skoler.

Regeringens målsætning om, at X pct. af en årgang ”skal” have videregående uddannelse, hviler mere på ønsketænkning end på realistisk iq-fordelingsteori.

Om (indvandrer-)kvinders iq og præstationer dette:

Solstrålehistorier om, at indvandrerkvinder indtager videregående uddannelser, hviler ikke på analyser af relative gennemførelsesprocenter.

I 15-årsalderen stagnerer pigers iq-udvikling, hvorimod drenges iq fortsat udvikler sig. Det indebærer en voksen kønsforskel på omkring 4-5 point. Ved iq 145 vil der være 20 pct. kvinder for hver 80 pct. mænd. Det antyder, at der bør være omkring 20 pct. kvinder i danske fondsnoterede firmaers direktion, hvad der da også er. Øvrige etniske kønsforskelle er større.

Veluddannede kvinder får få børn og får dem sent. Dårligt uddannede kvinder får flere børn og får dem tidligere – uanset race. Samlet set betyder dette, at kvinders gennemsnits-iq falder over generationer, hvilket trækker det nationale gennemsnit ned – sammen med ikkevestlige lav-iq-kvinders.

En række indvandrergrupper har traditionelt høj frekvens af fætter-kusinegiftermål, hvilket sænker iq.

Selektiv indvandrerpolitik, moderne rationel familiepolitik, og andre eugeniske tiltag såsom fosterselektion m.v. kunne på langt sigt genoprette befolkningens biologiske kvalitet, men misforstået moral hindrer det.

Kritikernes mavesug, symbolpolitik, benægtelse, muslimsk FN-kritik af europæisk politik og de obligatoriske angreb på skinger retorik løser ingen af disse alvorlige problemer. Vore børn fortjener konkrete forslag til løsninger, fulgt op af effektive politiske handlinger.

Nu!

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Politikere leger aktiespekulanter

Lars Boje Mathiesen
I Aarhus har politikerne valgt at gamble med borgernes penge – og bruger tilmed gevinsterne på forskud.

Blog: Det er for let, Christel!

Morten Løkkegaard
Spørgsmålet om databeskyttelse er for kompliceret et emne at blive reduceret til en gammeldags rød-blå, forbruger overfor grimme-virksomheder-fortælling. Christel Schaldemoses anklager kræver et svar.

Debat: Vesten bør støtte et selvstændigt Kurdistan

Azad Cakmak, juridisk konsulent København S
Med etableringen af et Kurdistan vil Vesten få en varig allieret – et demokratisk, sekulært tænkende Kurdistan, der måske på sigt kan give reel næring til ønske om demokrati i andre dele af Mellemøsten.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her