*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Man taler dæmpet på Krim – frygten hersker

De russiske myndigheder er klar med intimidering og indirekte trusler og hersker sammen med militser.

Unge kadetter på kajen i Sevastopol, som er hjemsted for den russiske sortehavsflåde. Området er nu sikret med den russiske annektering af halvøen. Arkivfoto: Poul Funder Larsen

Den russiske annektering af Krim har været det mest dramatiske og største brud på internationale normer siden afslutningen af Anden Verdenskrig. Ikke siden krigen er der sket en direkte annektering af et landområde i Europa, og internationalt er det også meget usædvanligt.

I en analyse fra tænketanken Atlantic Council, som JP refererede 24/7, konkluderes det, at det bestemt ikke er utænkeligt, at noget tilsvarende kan ske igen. Det må vi for alt i verden undgå, da de politiske og menneskelige konsekvenser af Ruslands annektering af Krim har været enorme.

Jeg har som en af de få besøgt Krim efter den russiske annektering, og der går ikke lang tid, før det står klart, at situationen ikke er normal på halvøen. Man taler dæmpet på Krim, i hvert fald hvis man er kritisk over for indlemmelsen i Rusland.

Især halvøens muslimske mindretal af tatarer er bekymret. Det gælder både lederne af det tilbageværende civilsamfund og en skomager i hovedbyen Simferopols triste forstæder, som jeg besøgte.

Han var bogstaveligt talt bange for at tale højt, på trods af at der ikke var andre mennesker i hans lille biks.

De russiske myndigheders metoder i form af intimidering og indirekte trusler er velkendte. Forskellen mellem Krim og resten af Rusland er, at på Krim hersker både de officielle russiske myndigheder og selverklærede militser.

Militserne tager sig af det grove arbejde, og meget tyder på, at det er selvudråbte militser, som står bag talrige forsvindinger og kidnapninger af politiske modstandere.

Det er naivt at tro, at Krim igen bliver ukrainsk, men det betyder ikke, at vi bare skal glemme den russiske besættelse. Besættelsen skal være en møllesten omkring halsen på Putin i internationale sammenhænge.

Store bannere af Putin på husmurene giver ellers indtryk af en anden historie; at alting er blevet godt, efter at Krim er kommet hjem til ”Moder Rusland”. Pensioner og offentlige lønninger er ganske rigtig steget dramatisk, men det samme er priserne, og derfor har mange især blandt den ældre del af befolkningen ikke mere til sig selv, end da Krim var en del af Ukraine.

I det hele taget har de russiske myndigheder måttet sande, at det er sværere at besætte et land end som så.

En lang række praktiske udfordringer er endnu ikke blevet løst. Eksempelvis har de store russiske banker trukket følehornene til sig på grund af frygten for vestlige sanktioner. Selv den delvist statsejede russiske Sberbank er ikke længere at finde på Krim.

Resultatet er, at ikke nok med at udlændinge ikke kan bruge betalingskort på Krim, så kan russerne heller ikke. Transport til og fra halvøen er også besværliggjort, hvorfor den russiske stat yder enorme subsidier for at få russiske flyselskaber til Krim.

Som udgangspunkt er alle på Krim blevet russiske statsborgere. Hvor mange, der egentlig ønskede at skifte statsborgerskabet ud, er uvist, for man skulle aktivt meddele, at man ville beholde sit ukrainske pas. Indsatte i fængslerne fik ikke noget valg, de blev alle russiske statsborgere.

For mange var der reelt ikke et valg, hvis de ville beholde deres job. Russisk lov siger, at alle ansatte i staten skal have russisk statsborgerskab.

Samtidig risikerer personer, der nægter at blive russiske statsborgere, at miste deres opholdstilladelse og dermed potentielt at blive deporteret fra deres eget hjem.

Det er imidlertid sigende, at mange i stedet for at beholde passet har valgt en anden form for stille protest. De har beholdt de ukrainske nummerplader på bilen.

Det er naivt at tro, at Krim igen bliver ukrainsk, men det betyder ikke, at vi bare skal glemme den russiske besættelse. Besættelsen skal være en møllesten omkring halsen på Putin i internationale sammenhænge. Den manglende beslutsomhed og den stigende splittelse blandt de vestlige lande kan let friste Kreml til at gentage øvelsen andre steder i det russiske nærområde.

Hvis vestlige normer og værdier skal være andet end skåltaler, kræver det, at vi både siger fra og er klar til at handle imod de russiske bøllemetoder.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Naser Khaders facebookvanvid virker - desværre

Christian Rabjerg Madsen
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her