*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Ude på landet prøver Ukraines landsbyer at slippe fortiden

Efter mange år med en kommunistisk ledet stat, hvor borgerne ikke turde kritisere styret, begynder der at opstå nye måder at organisere sig på i Ukraines lokalsamfund.

Ukraines Maidan-revolution i 2013-14 var startskuddet til omfattende reformer. En af de væsentligste er en kommunesammenlægning, hvor staten i fremtiden skal tilføre de nye, store kommuner 60 pct. af landets samlede indkomstskat. Arkivfoto: Jacob Ehrhbahn/Polfoto

Udefra ligner bygningen i den ukrainske provinsby Ukrainka en typisk boligblok fra Sovjet-tiden: grå, alt for funktionalistisk og tydeligvis trængende til en kærlig hånd. Men børnefamilierne og pensionisterne i denne bygning er stolte, fortæller Kateryna Teguchyna.

Kvinden i 50’erne er formand for beboerforeningen – et fænomen, der er sjældent på disse kanter, og som er det, der har gjort beboerne stolte. Foreningen har skaffet midler fra EU til at isolere bygningen med nye vinduer og et tykt lag glasuld. Og i et land, hvor minus 25 grader ikke er usædvanligt om vinteren, har det stor betydning.

Nu har foreningen fået blod på tanden og vil renovere områderne omkring bygningen, bygge en legeplads og lægge pres på kommunen for at øge støtten til ejendommens pensionister.

Efter mange år med en kommunistisk ledet stat, hvor alt blev planlagt centralt, og hvor borgerne ikke turde at kritisere styret eller stille krav, begynder der at opstå nye måder at organisere sig på i Ukraines små lokalsamfund.

Efter reformerne og i takt med at indbyggerne i de nye kommuner begynder selv at tage initiativet og stille krav, vil spillet om fordelingen af pengene være mere åbent og muligvis helt anderledes.

Længere sydpå, ude på landet i Cherkasy-regionen, kan en gruppe landsbybeboere berette om deres nyindkøbte traktor. De store, kollektive landbrug blev opløst efter Ukraines selvstændighed i 1991, og landsbybeboerne fik hver tildelt en hektar landbrugsjord. Men fordi de manglede maskiner til at dyrke jorden med, var de tvunget til at udleje deres små jordlodder til et udenlandsk selskab.

Den aftale fik de ikke meget ud af og dannede derfor en andelsforening, og med økonomisk støtte fra FN og EU købte foreningen en gammel traktor, opsagde lejeaftalen og begyndte selv at dyrke kartofler. Nu havner mange flere kartofler på spisebordet, og nabolandsbyen har kopieret modellen.

Tiltag som disse er ikke blot afgørende for at sætte gang i væksten i Ukraines landområder, hvor det i øjeblikket er sparsomt med antallet af nye arbejdspladser. Det kan desuden få det lokale borgerdemokrati til at blomstre i et land, hvor en væbnet konflikt mellem regeringen og russiskstøttede separatister i den østlige Donbas-region skaber store frustrationer i befolkningen.

Spændingerne i Donbas koster Ukraine dyrt og stjæler opmærksomheden fra de mange økonomiske og sociale udfordringer, som en stor del af befolkningen slås med til daglig. Beboerne i landområderne oplever, at deres sønner sendes til fronten i øst, og et betydeligt antal flygtninge fra Donbas presser resten af Ukraine økonomisk.

Ukraines Maidan-revolution i 2013-14 var startskuddet til omfattende reformer. En af de væsentligste er en kommunesammenlægning, hvor staten i fremtiden skal tilføre de nye, store kommuner 60 pct. af landets samlede indkomstskat.

Desuden skal der oprettes en regional udviklingsfond. Dermed bliver penge til serviceydelser og infrastruktur fordelt på lokalt niveau, og forventningen er, at det vil sætte gang i en selvforstærkende økonomisk udvikling, hvor nye erhvervsvirksomheder i Ukraines landområder vil skabe endnu større skatteindtægter.

Her spiller de nye andelsforeninger en større rolle, end myndighederne måske umiddelbart tror – og Danmark har en betydelig erfaring at bidrage med på netop dette punkt: Vi kan trække på erfaringerne fra vores egen fortid med en stærk og handlekraftig andelsbevægelse i f.eks. landbruget og på boligområdet samt med det kommunale selvstyres vigtige rolle i den lokale udvikling. Der er et tydeligt behov i Ukraine for at suge til sig af disse erfaringer.

Maidan-revolutionen viste, at nogle grupper i befolkningen ikke ville acceptere, at korrupte politikere og embedsmænd fik lov at bestemme – men tre år efter revolutionen er landet stadig langt fra at gennemføre de grundlæggende reformer.

Fusionen af de mange små kommuner til større enheder går meget langsomt. Regeringen har ikke kunnet gennemføre de nødvendige grundlovsreformer på grund af modstand fra de gamle politiske eliter, der opfatter deres særlige interesser som truet. Hidtil har det været dem, der har været bemyndiget til at fordele de ret begrænsede økonomiske ressourcer i området og har egenrådigt kunnet bestemme over, hvad pengene skulle gå til.

Efter reformerne og i takt med at indbyggerne i de nye kommuner begynder selv at tage initiativet og stille krav, vil spillet om fordelingen af pengene være mere åbent og muligvis helt anderledes.

De lokale medier forventes at spille en betydningsfuld rolle i formidlingen af fremskridtene ved at fortælle om nye projekter, samt hvad der går godt og knap så godt i reformprocessen. Det giver en – for ukrainerne – helt ny gennemsigtighed i den politiske proces på kommunalt niveau.

Borgerdemokrati, som vi opfatter som en naturlig tilstand i Danmark, kan være på vej i Ukraine. Og øget lokalt selvstyre vil måske endda kunne bidrage til at løse konflikten i Donbas – hvis både den ukrainske og den russiske regering vel at mærke tillader det.

Neil Webster er seniorforsker på Diis og forsker i internationalt udviklingssamarbejde og regeringsførelse. Han har netop udarbejdet en rapport på vegne af FN’s Udviklingsprogram UNDP om dets Community Based Approach-program i Ukraine.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Skadelig symbolpolitik sætter integrationen tilbage

Gitte Seeberg
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold

Blog: En liste af dårskab fra Nye Borgerlige

Jens Kindberg
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund
Annonce
Annonce
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her