*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Emmanuel Macrons bemærkelsesværdige politiske bedrift

Emmanuel Macron kom aldrig med populistiske løfter, han tilbød ingen umulige ordninger eller uopnåelige rigdomme. Og han vandt.

I sin første tale på fransk tv efter valget anerkendte Emmanuel Macron Marine Le Pen og hendes vælgere og henvendte sig til jer alle sammen, Frankrigs folk . Arkivfoto: Jean-Francois Badias/AP

Emmanuel Macron har opnået noget ganske unikt i fransk politik, og det er værd at reflektere over. Han er Frankrigs yngste præsident i nyere tid. Vi skal faktisk helt tilbage til Napoleon, før nogen er strøget så hurtigt til tops i fransk politik. Og ikke siden Anden Verdenskrig har nogen formået at vinde det franske præsidentembede uden et politisk parti og uden en parlamentarisk base bag sig. Han fik ikke ret meget støtte fra det politiske etablissement ud over enkelte tilkendegivelser sidst under valgkampen. Ikke ret mange havde forventet, at manden fra Amiens ville løbe med sejren, da han indledte sin valgkamp.

Han har bestemt haft heldet med sig – en kvalitet, som Napoleon i øvrigt værdsatte højt blandt sine generaler. François Hollandes fald fra tinderne har klart været til Emmanuel Macrons fordel. Den tidligere socialistiske præsident valgte end ikke at anfægte valget. Emmanuel Macron har også nydt godt af de mange personlige skandaler, der har omgivet François Fillon. Men når det er sagt, har Macron også været utroligt fremsynet. Han så, at der var et hul i Frankrig, som en social og økonomisk liberal med en internationalistisk og optimistisk stemme kunne udfylde. Meget i stil med Storbritanniens Theresa May ønskede François Fillon at pakke nationalistiske politikker ind i et mere acceptabelt sprog. Emmanuel Macron talte i stedet imod frygten, nostalgien, nativismen, etatismen og stagnationen, som resten af den politiske elite tilbød.

Macron kom aldrig med populistiske løfter, han tilbød ingen umulige ordninger eller uopnåelige rigdomme. Og han vandt.

Macron kan kun opnå succes, hvis han accepterer, at de nuværende politiske strømninger skal bekæmpes med åben kamp.

Ikke alene slog han Marine Le Pens nationalsocialisme, han afværgede også, hvad der på nuværende tidspunkt ser ud til at være et fælles amerikansk og russisk forsøg på at afspore ham ved hjælp af hackede dokumenter fra hans kampagnehold. Dokumenterne blev efterfølgende spredt ved hjælp af botter og trolls på begge sider af Atlanten. Vi bliver alle klogere på hackerangrebet den kommende tid, herunder også muligheden for, at Emmanuel Macrons hold vidste, at hackerangrebet var på vej, og bevidst prøvede at vildlede de kriminelle.

En ting står dog klart, og det er, at hackerangrebet mislykkedes. Det skyldes især, at de franske medier og den franske befolkning nægtede at gøre det til en succes. Selv om lækket blev offentliggjort på dagen, hvor de franske medier traditionelt trækker sig, fordi de ikke må omtale sager, der kan påvirke valget, tyder det på, at de russiske forbindelser var medvirkende til, at de franske vælgere ikke lod sig påvirke. Også selv om der blev gjort ihærdige forsøg på at sprede materialet på de sociale medier. Dermed er vi måske også vidne til et paradigmeskifte: Det er langt om længe begyndt at gå op for de vestlige vælgere, at hensigten bag et læk måske er vigtigere end det lækkede indhold.

Fremtidsperspektiverne for Emmanuel Macrons midtsøgende bevægelse – både i Europa og Frankrig – kommer til at afhænge af, hvad han får udrettet undervejs. Marine Le Pen tabte ganske vist med en større margen end forventet, men hun fik stadig flere stemmer end nogen anden kandidat fra Front National. Marine Le Pen repræsenterer utilfredsheden med den franske økonomi, med terrorismen, med indvandrerpolitikken og med den privilegerede politiske elite – også selv om hun er en del af den. Det er disse problemstillinger, som Emmanuel Macron må tage hånd om. Det kan betyde, at hans støtter må acceptere Thatcheristiske reformer. Samtidig har han intet parti i den lovgivende forsamling lige nu, som støtter ham, og hans højreorienterede modstandere kan potentielt vokse sig stærkere.

Emmanuel Macron kan kun opnå succes, hvis han accepterer, at de nuværende politiske strømninger skal bekæmpes med åben kamp. Kun på den måde kan han fjerne den giftige tiltrækningskraft, som falske løfter og nativistisk nostalgi har på folk. Det nytter ikke at ærgre sig over, at populisme er blevet den nye normal, eller at give Marine Le Pen og hendes mange ligesindede kollegaer i Europa og USA mundkurv på. De er kommet for at blive og kan kun neutraliseres ved hjælp af åbne konfrontationer, en sund økonomi og mere sikkerhed. Censur og chokerede ansigter nytter ikke.

Emmanuel Macrons første skridt i den retning kom søndag, da han holdt sin første tale på fransk tv. Storbritanniens premierminister Theresa May brugte sin første store tale på at kalde sine modstandere for ”intetstedsborgere”; den amerikanske præsident Donald Trump brugte sin indsættelsestale på at gøre op med det ”amerikanske blodbad” og fremhæve USA som et splittet land. Emmanuel Macron valgte i stedet at anerkende Marine Le Pen og hendes vælgere og henvendte sig til »jer alle sammen, Frankrigs folk«.

Det er ikke en løsning, men det er en god begyndelse.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Anne Applebaum er kommentator ved The Washington Post.

© The Washington Post

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu

Ikke alle fordømte terroren i 2005: Selvransagelse i Londonistan

Premierminister Tony Blair kæmper for at mane Storbritanniens ry som fristed for islamiske ekstremister i jorden. Men var landet for længe for gæstfrit over for prædikanter af had? Og hvad bør man gøre nu? Terrorbomberne i London 7. juli har styrtet Storbritannien ud i selvransagelse.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Revolutionen er aflyst

Mikael Jalving
Engang var socialisme noget med at forandre verden, i dag er den blevet indvendig og personlig. Følelser, kropslig varme og økomærket karma. Måske er det dens sidste chance.
Annonce
Annonce
Viden
Varer med skadelig kemi bliver på hylderne, selvom de er forbudt
Selv efter et forbud langt om længe er vedtaget i EU, bliver varer med skadelige stoffer ikke fjernet fra hylderne med det samme. Og industrikemikalier får normalt lov at stå, til de er udsolgte. 
Se flere
Rådmand skrotter højhus ved Dokk1
Teknisk rådmand Kristian Würtz (S) vil ikke have et højhus ved Europaplads. Skuffet bygherre føler sig kørt rundt i manegen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her