*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Det hjælper ikke lokalt

Vi hører så tit, at vi må holde fast i udbygningen med landvindmøller, fordi disse skaber arbejdspladser i yderområderne – eller Udkantsdanmark, om man vil. Denne påstand blev for de kystnære møllers vedkommende godt og grundigt tilbagevist i DR’s ”Detektor” 17/11 2016.

Vi hører så tit, at vi må holde fast i udbygningen med landvindmøller, fordi disse skaber arbejdspladser i yderområderne – eller Udkantsdanmark, om man vil. Denne påstand blev for de kystnære møllers vedkommende godt og grundigt tilbagevist i DR’s ”Detektor” 17/11 2016. Alligevel er det et argument, som stadig trækkes frem, når man ønsker at stille vindmøller op på land.

Aalborg Universitet undersøgte i 2015 landvindmøllernes betydning for den lokale økonomi i Billund Kommune. Konklusionen er, at kommunen kan forvente en meget begrænset skatteindtægt fra de lokale ejere, men først efter at møllerne er afskrevet, og kun hvis ejerne ikke reinvesterer overskuddet, og kun hvis møllerne er lokalt ejet.

Undersøgelsen viste også, at en positiv effekt i form af lokal beskæftigelse er begrænset til anlægsfasen og kun i de tilfælde, hvor der er et overvejende lokalt ejerskab. Dette er sjældent tilfældet. Reglen i dag er, at det er store, professionelle entreprenører, der udvikler vindmølleprojekterne på land – ikke lokale kræfter. I mange tilfælde er det lavere lønnet arbejdskraft udefra, der ender med at bygge møllerne.

Ser vi på et nationalt niveau, tør vi godt påstå, at havvind skaber de samme gevinster for danske virksomheder som landvind – altså vækst og profit. I tilgift har Danmark nogle styrkepositioner i offshoresektoren, som kan give højere gevinst for dansk økonomi end landvind. Derfor er der i mindst lige så høj grad udsigt til arbejdspladser og vækst i et scenarie, hvor man dropper landvind og satser på havvind.

Et af de steder i Danmark, som allerede har haft en opblomstring på grund af havvinden, er Esbjerg Havn, hvor mange af havmølleindustriens projekter udgår fra. Her er der i en periode endda skabt flere lokale arbejdspladser efter nogle sløje år. I Danmark er naboerne meget generet af støjen fra de store landvindmøller. Det er et problem, som har været omdiskuteret. For almindelige naboer og boligejere har det længe stået klart, at støjgenerne gennemgående har været tolereret politisk i en større sags tjeneste.

Når støjen stiger, falder huspriserne. Ikke så få danskere sidder af den grund i en klemme, hvor de – trods det faktum, at værdien er faldet betragteligt – ikke kan sælge deres boliger. Der er ingen købere til selv meget billige huse med konstante støjgener og 150 m høje vindmøller som nærmeste nabo. Denne væsentlige omkostning må man tage med i det lokale regnskab, hvorefter de lokale økonomiske effekter af en udbygning med landmøller uvægerligt vil få et negativt fortegn.

Problematikken forsvinder ikke lige foreløbig omkring de eksisterende landvindmøller. Men fordi prisen på havvind er faldet dramatisk og er blevet konkurrencedygtig med landvind, er det blevet muligt at agere anderledes. Det betyder også, at man uden større negative konsekvenser kan stoppe udbygningen af landvind. Det er en chance, som vores politikere bør gribe ved at ændre støttevilkårene, så havvindmølleeventyret kommer endnu bedre fra land.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Kulturministeren løber fra aftale
Martin Reinhardt, musiker i Copenhagen Phil Hillerød
Fremtiden for dansk kulturliv ser sort ud, når ministre ikke vil anerkende ansvar og aftale, end ikke vil anerkende, at de findes.
Debat: Ikke alle fortjener hjælp
Markus Holse, rejsende, Prag, Tjekkiet
Jeg reddede en fugl i dag. Faktisk døde den, da vi kom ind ad døren, og jeg indrømmer, at jeg græd.
Debat: Besynderlig nyhedslogik
Poul Erik Olsen, Kolding
Da Geert Wilders og hans frihedsparti ved det nylige valg i Holland gik 30 pct. frem, kunne TV 2 fortælle os, at Geert Wilders tabte valget.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu

Kronik: Finansverdenens jægersoldater

Ole T. Krogsgaard, direktør, Gentofte
På slagmarken er jægersoldaterne kampstyrkens elite. Men også i den finansielle verden opererer elitestyrker. Her er et indblik i deres metoder.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Flere burde ønske danske muslimer glædelig Eid

Siddik Lausten
Selvfølgelig skal statsministeren ønske ”glædelig Eid”. Og måske var der langt flere danskere, der skulle gøre det samme.

Blog: Færre migranter til Europa og flere kondomer til Afrika

Mikael Jalving
Menneskesyn er forklædt religiøsitet, det er åndelighed i metermål: Enten har du det rigtige menneskesyn eller også er du et dumt svin.

Optimisme: Europa genfinder styrken

| Anne Applebaum er kommentator ved The Washington Post. | © The Washington Post
Lige pludselig ser det gamle Europa mere stabilt, mere lovende og ikke mindst mere harmonisk ud.

Kommentar: Dannelse? Begynd med højskolesangbogen og danmarkskortet

Henrik Jensen
Ifølge en artikel i Jyllands-Posten den 20. juni er skolen på vej væk fra Pisa-målingerne til fordel for »en besindelse på de højere formål eller meningen med at bedrive skole og uddannelse«.
Annonce
Annonce
Få flest kanaler for 300 kroner om måneden
Du kan få seks ud af de otte mest sete kanaler i en tv-pakke til under 300 kroner om måneden. Men overvej dit behov meget grundigt, siger Forbrugerrådet Tænk. 
Se flere
TV: IC4 Skrot
I Randers er man lige nu i gang med at skrotte fem ubrugelige IC4-togsæt. I første omgang har DSB skrællet togene for alt, hvad man kan bruge. Herefter er skrotfolkene gået i gang med klippesakse af den store slags. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her