Ensidigt fokus på dansk styrker ikke tosprogede elever

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Tosprogede gymnasieelever får lavere karakterer end deres klassekammerater, viser en ny rapport fra Undervisningsministeriet. I gennemsnit ligger de 1,2 karakterpoint lavere end resten af eleverne.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby foreslår sprogstimulering i dansk og en langt tidligere indsats for at løse problemet. Men forskningen på området viser, at tosprogede elever ikke nødvendigvis får højere karakterer, hvis man kun lægger vægt på deres danskkundskaber.

Årtiers forskning både i Danmark og internationalt (bl.a. vores egen) viser, at det er noget andet, der virker: undervisning, der bygger på og inddrager elevernes sproglige og kulturelle forudsætninger. Og undervisning, der udvikler elevernes flersprogethed, giver vel at mærke bedre resultater for alle elever.

Værdier tabes

Danmark har i mange år haft en sprogpolitik, der alene har fokus på dansk. Den betyder, at elever med andre modersmål ikke får anerkendt eller udviklet deres andre sprog. Forskningsresultater viser, at den nuværende sprogpolitik gør specielt etniske minoritetselever til tabere, men også majoritetselever går glip af værdifulde muligheder for læring ved et ensidigt fokus på dansk sprog og kultur.

Undervisning, som derimod sætter det faglige indhold ind i en global og kulturelt mangfoldig sammenhæng, giver alle elever bedre muligheder for at udvikle evnen til blandt andet at skifte perspektiv og tage kritisk stilling. Begge dele er centrale faglige og dannelsesmæssige egenskaber, der kan øge elevers faglige præstationer.

Tænk nyt

Skal uligheden mellem gymnasieelevers præstationer tages alvorligt, må man tage afsæt i det, vi allerede ved fra forskningen. Det handler ikke om at lave om på eleverne – eller om at få dem til at glemme de andre sprog, de kan – men om at udvikle skolesystemet til at rumme de elever, man har.

Vi skal væk fra idéen om, at tosprogede elevers uddannelsesproblemer kan løses gennem specialindsatser og spredning og i stedet fokusere på at udvikle det almene skolesystem til at være mere mangfoldigt.

Kun sådan kan man udvikle uddannelse, som ikke bare ligestiller tosprogede elever, men giver god uddannelse til alle.