Røgslør forsøges lagt over en ny sundhedsskandale

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I den seneste tid har sundhedsministeren og andre politikere advokeret stærkt for kommunale minisygehuse, som skal nedsætte behovet for hospitalsindlæggelser.

Naturligvis skal man ikke indlægges på et hospital, hvis det ikke er nødvendigt, men i øjeblikket er newspeak og spin ved at lægge røgslør over en af de seneste årtiers største fejlbeslutninger i sundhedsvæsenet.

For ca. 10 år siden besluttede man sig for at lukke hovedparten af landets små og mellemstore hospitaler. Kvaliteten var for dårlig, hed det sig. I stedet skulle der bygges store supersygehuse, hvor kvaliteten skulle være i top. At der blev langt til hospitalet var ikke noget problem, hed det sig. Præhospitalsbehandlingen skulle opgraderes, bl.a. med lægeambulancer, således at behandling kunne starte under transporten.

Denne beslutning blev taget mod bedre vidende. Der er sparsom evidens på området, men den, der foreligger, tyder på, at sygehuse med 200-400 senge klarer sig bedst både mht. effektivitet, økonomi og behandlingskvalitet, når det drejer sig om almindelige sygdomme. Ved sengeantal over 600 ses alvorlige forringelser. Dette fremgår bl.a. af to rapporter udgivet af myndighederne: KORA/DSI (2005) og Evalueringscenter for Sygehuse (2000).

I mellemtiden har man lukket flere ambulanceberedskaber, og flere regioner har helt afskaffet lægeambulancer. Pengene til ”supersygehuse” er sluppet op, så der både fjernes køkkener, ambulatorieafsnit og sengeafsnit. Der er således tale om en massiv underdimensionering. Indlæggelsestiderne er så korte, at de næppe kan gøres kortere. Allerede i dag udskrives mange for tidligt med uløste problemstillinger.

Morgendagens skandale

Kort sagt står vi med morgendagens store skandale. Den overbelægning, vi har kendt i de seneste årtier, vil intet være imod den, vi vil se om 5-10 år, hvor hospitalsvæsenet formentlig vil kollapse.

Alle de patienter, der ikke bliver plads til på hospitalerne, skal nu ligge på kommunale minisygehuse med usikker lægebetjening og (formentlig) dårligt uddannet plejepersonale. Det er altså reelt en erstatning for de lukkede lokalsygehuse, man vil oprette. Blot uden sikker lægebetjening.

Vi praktiserende læger kan ikke udføre dette ekstra og tidskrævende arbejde, og mange er heller ikke kvalificerede til at gøre det. 25 pct. af de praktiserende læger går på pension inden for de nærmeste år, og for mange ligger hospitalstiden årtier tilbage. Det er helt andre problemstillinger, vi er uddannet til at tage os af.

En uforsvarlig løsning

Det er kort sagt en uforsvarlig løsning, der kan koste liv. De kommunale minisygehuse er ikke et fremskridt, men en markant forringelse. Et svensk undersøgelse har vist, at 75 pct. af alle fusioner inden for sundhedsvæsenet ender dårligt. Alligevel har sundhedsvæsenet været i en konstant omstillings- og fusionsproces siden 1984, da jeg begyndte på medicinstudiet, og alt tyder på, at det vil fortsætte.

Sundhedsministeren har for nylig sagt, at hun ikke vil garantere ro for de ansatte i sundhedsvæsenet. Omstruktureringer er åbenbart et mål i sig selv. Nye projekter og idéer søsættes i et hæsblæsende tempo. Ingen har reelt overblik over dette.

Alle disse omstruktureringer giver forvirring, dårligt arbejdsmiljø, stress og nedsat kvalitet og produktivitet.