*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Ungdommen mangler den psykiske robusthed

Foto: Colourbox

Følelser og psykiske tilstande har samfundsmæssigt fået stor fokus, specielt hos den yngre generation. Tidligere, hvis en person mente sig syg, og årsagen ikke kunne findes, følte patienten sig nedgjort, hvis lægen mente, at symptomerne var psykisk betinget. I dag er det omvendt. Det er nærmest prestigefyldt at være psykisk sårbar.

Jeg har for nylig oplevet en ung kvinde, som i et par dage havde kastet op og haft diarré. Patienten mente, det skyldtes angst. Jeg mente, at patienten havde fået den omgangssyge, som florerede i området. Psykiske sygdomme som depression, stress og angst er i hastig stigning og er efterhånden årsag til 40 pct. af alt sygefravær i Danmark.

Debat: Formanden for SIND Ungdom: Jeg er psykisk sårbar – ikke svag

Mange sygemeldinger

Den yngre generation fylder meget i statistikker over sygemeldte. Undersøgelser viser, at næsten 25 pct. af Danmarks unge selv synes, de mistrives. Mistrivsel er nærmest en naturlov i puberteten og skal ikke forveksles med depression. Mistrivsel bliver blandt andet målt på utilfredshed med eget udseende og antallet af afmagringskure.

Psykolog: Det er ikke dine følelser, der fucker dig op

Jeg var ung i Twiggy-perioden, hvor idealvægten var 40 kg. Dengang var alle unge mennesker på afmagringskur. Fænomenet blev blot betragtet som et modelune.

Puberteten og ungdomstiden er præget af stor usikkerhed og higen efter anerkendelse. De sociale medier får ofte skylden for de unges usikkerhed og mistrivsel. Jeg husker selv min pubertet som den mest disharmoniske periode i mit liv. Dengang konkurrerede man ikke om flest ”likes” på Facebook, men om hvem der fik flest telegrammer på konfirmationsdagen eller flest invitationer til fester. Popularitets- og succesindikatorer har altid eksisteret.

Tidligere var det gamle ensomme koner, der fyldte lægernes venteværelse, nu er det privilegerede unge mennesker, som kommer sammen med deres omsorgsfulde mor med krav om sygemelding pga. depression eller angst.

Hver en sten fjernes

Unge fra ressourcestærke familier bliver i opvæksten ofte ”curlet” af deres forældre; hver en sten fjernes på deres vej. Curlingbørn er et stort problem i folkeskolen, hvor selvcentrerede og forkælede unge og deres forældre kræver megen opmærksomhed. De unge bliver kørt til skole og fulgt helt ind i klasseværelset af far eller mor. I medierne kan man endda læse om forældre, der møder op til deres voksne børns jobsamtaler.

»Du kan godt« – sådan får du dit barn til at gøre tingene selv

Curlingbørn kan have problemer med at tilpasse sig arbejdspladser, da de er vant til at blive forgudet eller nyder specielle privilegier. Kan de ikke lide chefen eller arbejdspladsen, så er det nemt at kalde det dårligt arbejdsmiljø eller mobning.

Krav om sygemelding

Tidligere var det gamle ensomme koner, der fyldte lægernes venteværelse, nu er det privilegerede unge mennesker, som kommer sammen med deres omsorgsfulde mor med krav om sygemelding pga. depression eller angst. Smides tudekortet, har lægen meget svært ved at afvise deres krav.

Men ofte drejer det sig blot om manglende robusthed og evne til at tackle livets strabadser. Jeg har flere eksempler på unge kvinder, som med psykiske begrundelser ønsker en lægeerklæring, fordi de ikke ønsker at bo på et dobbeltværelse, når de som led i deres uddannelse skal på to-tre ugers internatkursus.

Får vi en generation, der ikke kan klare sig selv?

Mistrivsel hos unge har stor politisk bevågenhed. Et utal af projekter foranlediget af selvpromoverede socialarbejdere bruger millioner af skattekroner på fokusering af problemet.

Så smitsomt som mæslinger

Blandt andet har Sundhedsstyrelsen udsendt et dekret, at alle nybagte mødre og også fædre skal screenes for fødselsdepressioner. Det er nu ikke længere naturligt at være psykisk påvirket efter en fødsel. Med denne fokusering forudser jeg en stor epidemi af fødselsdepressioner. Fra min lægestol oplever jeg allerede en epidemi af angst, depression og stress. Psykiske sygdomme synes lige så smitsomt som mæslinger.

Debat: Mere robusthed, tak

Jeg vil dog påpege, at der findes personer, der er så traumatiserede af omsorgssvigt, svære depressioner eller invaliderende sociale fobier, at de end ikke kan varetage egenomsorg eller normale livsfunktioner. Disse personer skal selvfølgelig modtage samfundets hjælp, men at kategorisere dem med forkælede sårbare unge mennesker, som aldrig er trænet i psykisk robusthed, er en hån mod de rigtige psykisk syge.

Dette debatindlæg blev offentliggjort første gang den 6. januar 2016.

Alle kan sende debatindlæg til redaktionen på debat@jp.dk. Betingelserne kan læses her

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forbundsformand for Socialpædagogerne og formand for Dansk Sygeplejeråd: Tag de ansatte på bostederne alvorligt
Benny Andersen, forbundsformand for Socialpædagogerne | Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd
DR’s dokumentarserie ”Dræbt i tjenesten” har igen aktualiseret debatten om de vilkår, som vores medlemmer arbejder under i socialpsykiatrien.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu

Kronik: En venstre uppercut i synet på den kreative klasse

Ole Bjerg, lektor i filosofi og økonomi, Copenhagen Business School
Vi kan til nød klare den kritik, der kommer fra højre og ovenfra, som da Anders Fogh lancerede sit opgør med ”smagsdommeri”.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Færre migranter til Europa og flere kondomer til Afrika

Mikael Jalving
Menneskesyn er forklædt religiøsitet, det er åndelighed i metermål: Enten har du det rigtige menneskesyn eller også er du et dumt svin.

Blog: Er Fyn for fin?

Finn Slumstrup
Hvorfor taber Fyn i kampen om statslige arbejdspladser?

Optimisme: Europa genfinder styrken

| Anne Applebaum er kommentator ved The Washington Post. | © The Washington Post
Lige pludselig ser det gamle Europa mere stabilt, mere lovende og ikke mindst mere harmonisk ud.

Tilbageblik på EM-sejren: Farvel, Bodo Illgner!

Niels Lillelund
Kommentar: Sidste år er længe siden, og 25 år er endnu længere, men er det virkelig så længe siden, vi blev europamestre over Tyskland - med målmanden Bodo Illgner? Vi, for vi er altid vi, når vi vinder, og det kalder på erindringen og eftertanken.
Annonce
Annonce
Interview: »Letbanen er den bedste løsning – også i fremtiden«
Teknikrådmand Kristian Würtz (S) vil arbejde for et grønt islæt på letbanens næste etape. Trods kritik af kørestrømsmaster og skred i både budget og tidsplan på den første etape, mener han stadig, at letbanen er den bedste transportløsning i fremtiden. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her