Hvorfor ikke folkekirken?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Regeringen har bebudet besparelser på 8,7 mia. kr. på vore uddannelser over en kort årrække, og det i en tid, hvor behovet for veluddannede unge er nødvendigt for landets kommende udvikling. Der er tidligere foretaget og foretages stadig besparelser på stort set alle områder, således også på noget så vitalt som sundheds- og plejeområdet.

Ét område har i talrige år – altid? – sluppet for spareøvelser: folkekirken. Ifølge professor Jørgen Grønnegaard Christensen har folkekirken »en særegen finansieringsform sammenlignet med den generelle offentlige sektor, hvor princippet er, at skatter lignes og opkræves uafhængigt af provenuets anvendelse, der ideelt bliver besluttet gennem en generel ressourceprioritering på tværs af sektorer«.

Dette skrev JGC i et notat i forbindelse med kirkekommissionens arbejde efter at have konstateret, at indtægterne i folkekirken i årene 1988 til 2011 i faste priser var steget med 42 pct. – og det i en periode, hvor medlemstallet var faldet med ca. 10 pct. Kirkelige ydelser som dåb, konfirmation, vielser og kirkelige begravelser er i samme periode også faldet betydeligt. Medregnes dette fald er den forholdsmæssige stigning ca. 47 pct.

Det er ganske besynderligt, som JGC også har beskrevet, at disse bevillinger stort set sker helt uden om finansloven. Var det ikke på tide, at politikerne også beskæftigede sig med mulige besparelser på dette område?

Der vil være penge at hente til andre formål, f.eks. forbedring for plejehjemsbeboere.

Med en så markant forøgelse af midlerne til folkekirken må denne sektor med politikerord være så ”kornfed”, at der må kunne hentes endog betydelige beløb ved rationaliseringer og andre tiltag.