Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Opråb fra en mor til politikerne: Hvordan vil I sikre, at min datter ikke ender på kontanthjælp?

Kan det virkelig være rigtigt, at jeg skal stemme på Enhedslisten, hvor jeg ellers ikke føler mig hjemme, for at sikre min datters fremtid?

Lena Larsen, it-projektleder, Søborg.

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kære politikere,

Jeg er den heldige mor til en ualmindelig dejlig og velbegavet pige på 4,5 år, som desværre har muskelsvind. Hun har haft el-kørestol, siden hun var 2,5 år.

Mit fremmeste mål for min datter er, at hun skal kunne leve et selvstændigt liv, hvor hun er økonomisk uafhængig. Men det kræver nogle andre rammer end i dag, hvis hun skal komme igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Jeg savner derfor svar på, hvordan partierne vil tilrettelægge uddannelsessystemet for handicappede børn og unge, så at de ikke ender på kontanthjælp som 18-årig.

Enhedslisten er det eneste parti, som har konkrete forslag til hvordan. Men kan det virkelig være rigtigt, at jeg skal stemme på et fløjparti, hvor jeg ellers ikke føler mig hjemme, for at sikre min datters fremtid?

Når min datter starter i skole til næste sommer, vil hun blive mødt med en heldagsskole. Læg hertil træning med fysioterapeut to gange om ugen, ride-fysioterapeut, ergoterapeut og handicapsvømning en gang om ugen, samt stå i et stativ 3 * 45 min om dagen. Holder hun ikke dette træningsniveau, mister hun funktion lige med det samme. Træningen skal lægges i skoletiden, da hun er udkørt kl. 14.

Børn som min datter er også mere og længere syge end andre børn. Nogle af disse børn har 50-70 sygedage om året. Hun skal løftes med lift fire gange ved hvert toiletbesøg. Hun bruger 30 min på at spise en halv skive rugbrød, og hendes begrænsede fingerkræfter gør, at hun ikke kan skrive længe eller meget, hverken i hånd eller på PC.

Men ellers er hun en hel normal pige i en hel normal familie. Hun vil gerne have legeaftaler, hun vil gerne med til fødselsdage hos klassekammerater, hun vil gerne have andre fritidsinteresser end sin træning, hun vil gerne på ferie.

Jeg håber, at vi sammen med skolen formår at få tilrettelagt en skoledag for hende, som kan tilgodese alle hende specielle behov og stadig give hende en god afgangseksamen. En del af løsningen ligger i en god og fleksibel hjælperordning.

Min datter har behov for en person ved siden af sig 24/7. Dette behov dækkes i dag af mange forskellige paragraffer, afhængigt af hvad hjælpen skal bruges til. Det er dyrt i administration og dobbelt kompensation. F.eks. når hjælperen sidder på skolen, mens barnet er på hospitalet med forældre, som bliver kompenseret for tabt arbejdsfortjeneste.

Enhedslisten planlægger et forslag om at forenkle dette område, så hjælpen følger barnet frem for paragraffen.

Hvordan vil I se på dette forslag?

Klarer min datter nåleøjet til gymnasiet, står hun over for endnu større udfordringer i forhold til at kunne følge med. Og enorme, den dag hun forhåbentlig har kvalificeret sig til at komme ind på drømmestudiet – som skal være af den slags, hvor man kun bruger hovedet.

Enhedslisten foreslår, at man giver handicappede muligheden for at tage gymnasiet på fire år, tilsvarende elite-idrætsudøvere. Dermed giver man handicappede lige muligheder for at opnå et karaktergennemsnit, som kan skaffe dem ind på en videregående uddannelse.

Hvordan forholder I jer sig til dette forslag?

Folketinget har lige vedtaget en fremdriftsreform for universitetet uden at tage hensyn til, at nogle personer bare ikke kan være så effektive. Hvis man vil have handicappede ud på arbejdsmarkedet, så må man også tilrettelægge deres uddannelse, så de kan gennemføre den.

Vil I bede om en genforhandling af reformen for at sikre, at der tages hensyn til handicappede?

Når min datter er igennem sin skolegang, om hun går ud efter 9. klasse eller efter endt kandidatuddannelse, så er der en væsentlig større risiko for, at hun bliver arbejdsløs, end hvis hun ikke havde haft et handicap. Der tales meget omkring det rummelige arbejdsmarked. Men er det rummeligt? Hvem vil ansætte min datter, hvor der følger hjælper med? Som skal ned og ligge midt på dagen for at slappe af? Hvor toilettet skal indrettes med loftlift og liggeleje?

Enhedslisten foreslår, at der skal stilles krav til virksomheder, der arbejder for det offentlige, at de skal have fleksjobber ansat.

Hvordan forholder I jer til et sådant forslag? Hvordan vil I så sikre, at handicappede faktisk kommer i reelle jobs og ikke ender som fattige mennesker på kontanthjælp?

Jeg håber meget, at alle partier vil være med til at lave de tiltag, der skal til for, at alle mennesker i dette samfund reelt er inkluderet og har lige vilkår.

Med venlig hilsen,

Lena