Kejser Konstantin den Store og kristendom

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Læser man Naser Khaders artikel "Kristen-muslimsk jødehad" i JP den 27/3, er det lidt forstemmende at se, hvor lidt styr forfatteren har på historiske forhold mht. kejser Konstantin den Store. Khader skriver, at »... den egentlige antisemitisme startede efter min mening, da kejser Konstantin den Store gjorde kristendommen til en statsreligion i det andet århundrede«. Dette kan ikke være rigtigt. For det første kronologien: Kejser Konstantin den Store levede o. 280 til 337 e. Kr., altså i det tredje og fjerde århundrede. For det andet hans bestemmelser mht. kristendommen: Kort efter sin sejr over Maxentius ved Den Milviske Bro i år 312 udstedte han et tolerance-edikt og sendte besked til provinsen Africa om at frigive fangne kristne. Konstantin bestemte altså, at kristne ikke skulle forfølges længere, som de var blevet under Galerius og Diocletian, men han gjorde ikke kristendommen til statsreligion; han bestemte blot, at den skulle tolereres på linje med anden kult, fx Mithras-kulten, der var en skarp konkurrent til kristendommen. Først langt senere blev al hedensk kult forbudt under kejser Theodosius den Store (8. november 392), hvorved kristendommen blev eneste tilladte religion – statsreligion, om man vil. Oprindelige kult- og kulturfællesskaber som Platons akademi og de olympiske lege blev bragt til ophør. Men jødehadet? Hvor blev det af? Hvor Naser Khader har sine kilder, ved jeg ikke, men pålidelige tror jeg ikke, man kan kalde dem.