Danmark er under afvikling

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Igennem mange år har den danske kultur været udsat for en fortynding.

En udvanding, hvor det danske samfund i et desperat forsøg på at tilpasse sig andre kulturer har nedtonet og udvandet vores egen. Vi står ikke ved dem, vi er, og det gør os sårbare.

Der bliver prædiket integration, når der i stedet bør tales dunder for assimilation – altså tilflytterne til Danmark skal tilpasse sig det danske – uden forbehold.

Det begynder allerede i folkeskolen.

Jeg har ofte undret mig over, at der i faget kristendom i folkeskolen findes flere bøger med lange kapitler om islam. Kapitlerne om vores egen religion, kristendom, må i stedet vige pladsen. Tanken må være, at vi danskere herved kommer de muslimer i møde, som er at finde i de fleste danske folkeskoleklasser.

Præmissen kunne ikke være mere forkert.

De muslimer, der er at finde i vore folkeskoler, skal netop lære om vores kultur, da det er grundstenen for hele samfundet og en del af det land, de bor i. De bør netop lære om kristendommen i faget af samme navn. Det er almindelig sund fornuft.

Samtidig har vi udfaset morgensangen, som ellers er en god tradition.

Denne er udfaset gennem mange år og gør, at langt de fleste børn, unge og endda mange på min alder, ikke kender de mest basale salmer.

Rodløse danskere

Salmer, som har både historisk og menneskelig værdi, og som fortæller noget om vores danske historie samtidig med, at langt de fleste passer så udmærket på nutidens problemstillinger.

Morgensang er en fantastisk måde, hvorpå man begynder dagen.

Det er en udmærket anledning til netop at lære vores børn om vores efterhånden godt skjulte sangskat.

Denne udvanding af vores kultur viser sig nok bedst ved de mange unge, der fravælger at blive konfirmeret og i stedet nonfirmeres.

Man diskuterer sågar i mange kommuner, om konfirmationsforberedelsen skal være en del af skoletiden – selvfølgelig skal den det.

Konfirmationen er netop et led i den kristne dannelse, som vores børn i den grad savner, og vore folkeskoler mangler.

Vi er blevet rodløse. Vi har glemt os selv, og derfor er vi også mere udsatte for angreb. De færreste ved, hvad de skal mene, når der er klare angreb på vores fædreland. I den franske terrors skygge ser vi dette i form af imamer, der prædiker støtte til IS eller sender unge mennesker i krig for en anden tro og et andet land.

Fædrelandet skal forsvares

Vi har simpelthen glemt, hvad det vil sige at stå sammen og forsvare fædrelandet.

Vi ejer ikke længere den dybfølte fædrelandskærlighed, og vi er ikke længere patriotiske – men indifferente. Tolerante til brækstadiet i stedet for at holde fast i vores ret.

Imamer og alle andre, der har dansk statsborgerskab og taler imod Danmark, skal selvfølgelig kunne miste dette. Statsborgerskabet er en tillidserklæring. Svigter man denne tillid ved at prædike landsforræderisk, så har man ikke fortjent den. Ligeså hvis man som asylsøger ikke skal huses under vores tag, hvis man begår kriminalitet.

Danmark skal være Danmark. Danmark skal bestå som et kristent land, og denne tro skal igen gennemsyre vore folkeskoler og tankesæt i en sådan grad, at vi ikke er i tvivl, når førnævnte tilfælde opstår.

Vi skal stå sammen.

Stå fast for Gud, konge og fædreland.

Det skylder vi de kommende generationer og vores fædreland.