Tilfredshed med Postnord?
Jeg skal da ellers love for, at Postnord-direktør Peter Kjær Jensen på det seneste har fået gang i pennen mod artiklerne i JP i sit forsvar for det kriseramte foretagende Postnord.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg skal da ellers love for, at Postnord-direktør Peter Kjær Jensen på det seneste har fået gang i pennen mod artiklerne i JP i sit forsvar for det kriseramte foretagende Postnord.
7/11 svarer han på oplysningerne om finansielle virksomheders fravalg blot, at »det har han ikke lagt mærke til« – »alt tyder på stigende kundetilfredshed«, og han følger 13/11 op med yderligere postulater om usande oplysninger fra JP, idet han igen henviser til »eksterne analysebureauers« målinger, der viser en høj kvalitet hos Postnord Danmark.
Den onde JP har helt selviske motiver til at udsprede usandfærdige oplysninger om Postnord, siger han. Sandheden er nemlig, at JP er blandt ejerkredsen af Bladkompagniet. Nu kan man diskutere, om JP’s oplysninger om kundeflugt er usande. Det er de vel næppe.
Selvsamme dag, hvor PKJ klynker over JP’s onde artikler, bringes i erhvervssektionen en artikel af Peter Falk-Sørensen fra Dansk Aktie Analyse, hvori det (igen) oplyses, at en meget stor del af danske butikskæder (Dansk Supermarked, Coop, Elgiganten m.fl.) er på vej bort fra Postnord – eller har allerede forladt det. Hvorfor?
PKJ beklikker JP’s redaktionelle uafhængighed af økonomiske interesser via Bladkompagniet. Selvom det var sandt – hvad intet tyder på – skulle det så føre til, at JP ikke må kritisere Postnord, men alle andre aviser, der ikke er medejere, må gerne? Sikke dog en logik.
Når vi nu taler om hæderlighed, kunne det være rart at få at vide, hvad det er for ”analysebureauer”, KJ henviser til – hvad er deres betaling, hvordan lyder spørgsmålene, og hvordan lyder svarene? Og så taler vi slet ikke om, hvad staten pumper i den gamle og meget støvede etat, som er i konkurrence med private, der skal leve af effektivitet og kundetilfredshed.
Det grådkvalte svar på, hvorfor posttaksterne stiger med den raketfart, der er tale om (vi har Europas suverænt højeste posttakster), og hvorfor servicen i den grad forringes (fra næste år kun breve ud én gang om ugen), er (igen igen) vort forbrug af e-mail. Jamen, hvad kom først: ægget eller hønen?
Den store brug af e-mail skyldes formentlig Postnords høje takster. Men e-mail er ikke hele forklaringen. En e-mail kan f.eks. ikke afløse de hyggelige julekort. Jeg fik stort set ikke julehilsner pr. e-mail sidste år (de mangler ligesom noget) og kun to gammeldags julehilsner pr. brev – og de kom naturligt nok begge fra udlandet (Tyskland og USA), hvor posttaksterne er væsentligt lavere.
JP kunne for mange år siden næsten hver dag på bagsiden bringe jubelbudskaber om breve, der trods mangelfuld adresse omsider via et ærekært postvæsen fandt vej til rette modtager. Den går ikke mere. Meget er desværre sket siden da.