*

Debat

De gode gamle dage

HVER GANG, nogen vover at sige, at livet var bedre i de gode gamle dage, får de læst og påskrevet af tidens sandhedsapostle. Vi får at vide, at vi bare er nogle gamle nostalgikere, der romantiserer omkring fortiden og lukker øjnene for fattigdommen, utrygheden og de sociale problemer i Matador- og Krønike-Danmark.

Senest har sociologen Henrik Dahl barslet med en bog om Mindernes land med undertitlen: "Hvordan man gør strenge tider til de gode gamle dage".

Den bog burde have skiftet sin undertitel ud med følgende: Hvordan man lukker øjnene for ubehagelige realiteter. Eksempelvis den realitet, at der er meget mere kriminalitet i dagens Danmark, end der f. eks. var i 1950'ernes Danmark. Det er især vold, røverier, trusler og hærværk, der er steget voldsomt gennem de seneste fem årtier. Og volden er samtidig blevet mere rå og brutal. Bankrøverier og narkokriminalitet var et ukendt fænomen i de gode gamle dage.

I de gode gamle dage var børn ordentlig opdraget. Det var typisk også bedre at være et lille barn i Danmark. Fordi man blev passet af mor derhjemme. Nu parkeres små børn de fleste af døgnets lyse timer i institutioner, hvor dén, der råber højest, får opmærksomheden. Støjniveauet er ofte voldsomt i daginstitutionerne, og tinnitus er kommet til som en hørelidelse, der stort set var ukendt blandt unge i gamle dage.

Respekt for lærerne

Ligestillingen og kvindernes march ud på arbejdsmarkedet har været en gevinst for de fleste kvinder, men der er ingen grund til at lukke øjnene for, at børnene har betalt prisen.

I de gode gamle dage var der ro i skoletimerne, og der stod med rette respekt om lærerstanden.

Vi havde dengang én af verdens bedste folkeskoler, men en række PISA-undersøgelser har de senere år dokumenteret, at eleverne i de danske skoler nu klarer sig middelmådigt sammenlignet med skoleelever i andre lande. Til trods for at næppe noget skolevæsen bruger så mange penge pr. elev, som tilfældet er i den danske folkeskole. Fri mig for alle de mange bortforklaringer om, at danske skolebørn "kan så meget andet" osv. osv.

I de gode gamle dage var det ikke tv-udsendelser døgnet rundt, der kunne passivisere folk og ødelægge familielivet.

Der var heller ikke så mange muligheder for fritidsaktiviteter, som velstanden og den tekniske udvikling har ført med sig, og som naturligvis i sig selv er godt, men som samtidig har ført til stress og jag - og overfladiskhed. Jo flere ting og muligheder, der findes, jo større er fristelsen naturligvis for at prøve at nå det hele. Kvantitet har erstattet kvalitet og fordybelse. Jeg vil vove den påstand, at glæden ved den enkelte ting og oplevelse var større i de gode gamle dage.

Det er ikke fedt

I de gode gamle dage kom der flere mennesker i kirkerne, og folk kunne i større udstrækning synge med på sange og salmer ved dåb, konfirmation, bryllup og begravelser. I de gode gamle dage kendte man nemlig både melodier og tekster fra skolen. De gør de unge ikke i dag, og dét synes vi vist alle sammen er både fattigt og trist. Bortset måske fra Henrik Dahl.

I de gode gamle dage kunne børn selv gå eller cykle til og fra skole, hvilket i dagens Danmark er livsfarligt på grund af trafikken. Resultatet er bl.a., at børnene får for lidt motion, og sammen med fast-food-kulturen oplever vi nu, at børn og unge bliver overvægtige og fede. Og dét er ikke spor fedt.

Generalerne i dagens Danmark er ved at fortvivle over de mange fysiske og mentale svæklinge, som møder frem på session. De tåler ikke fysiske strabadser, og der er heller ikke i mental forstand megen rygrad tilbage i ungdommen. Som en sessionsofficer udtrykte det for nogen tid siden: »De er fede og dumme. Vi har svært ved at skaffe nok egnede unge til forsvaret.«

I de gode gamle dage var servicestationer et sted, hvor man virkelig fik service. Nu kan man selv hælde benzin på sin bil, og spørg ikke den unge mand eller dame bag skranken om oktantal eller typer af motorolie, for de aner det ikke. Derimod kan de sælge dig en ristet pølse med hele svineriet. Så vist er der da midt i selvbetjeningen på "servicestationen" kommet nye tilbud til. Men gamle tilbud og service er faldet bort, og dét er der ingen grund til at fortie.

Heller ikke, at det var en udbredt service i gamle dage at få frisk mælk og brød bragt hver morgen lige til døren. I dag må du selv hente det i selvbetjeningsbutikken. Service er i dag blevet til self-service. Er man gangbesværet eller bare gammel og træt, er det absolut forståeligt at tænke tilbage på mulighederne i 1950'ernes Danmark. Hvis man ellers kan få ro for Henrik Dahls hånlatter.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce

Blog: Grænseforening uden Grænser

Mikael Jalving
Grænseforeningen fremstår i dag som en vækkelsesbevægelse for menneskerettigheder, minoriteter og asylindvandring.

Blog: Diskrimineres sorte amerikanere af politiet?

Morten Uhrskov Jensen
Nej, er det korte svar. Ikke når man ser på tallene.

Blog: En bonderøv taler ud

Annika Smith
Jeg er ikke et dumt svin. Altså ikke nødvendigvis.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her