Tid til mobning

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

En nylig arbejdsklimamåling blandt de 2.765 ansatte i magistraten for sociale forhold og beskæftigelse viser, at hver tiende inden for det seneste år har oplevet mobning, og at plageånden oftere end hidtil er en kollega på arbejdspladsen.

Ganske tankevækkende viser arbejdsklimamålingen, at også lederne i magistraten udpeges som mobbere.

Den ansvarlige rådmand, Hans Halvorsen, har denne udlægning af arbejdsklimamålingens resultater:

»Jeg tror, at stigningen i mobberiet mellem de ansatte skyldes, at vi har været gennem økonomisk trange tider og et øget arbejdspres. Vi har haft nogle offentlige sparerunder, ikke mindst i magistraten for sociale forhold og beskæftigelse. Det er klart, at når krybben er tom, kan man komme ud i, at hestene bides.«

Må vi stilfærdigt hjælpe Hans Halvorsens åbenbart noget rustne talforståelse ved at oplyse, at Aarhus Kommunes budget for 2013 beløbsmæssigt er det største nogensinde. Med en balance på 29.084.075.000 kr. er det lidt frimodigt at påstå, at »krybben er tom«. Argumentet om, at det dårlige arbejdsklima skulle skyldes »et øget arbejdspres«, lyder også søgt. Tværtimod kan der være belæg for at mene, at mobningen i magistraten for sociale forhold og beskæftigelse skyldes alt for god tid til at chikanere kollegerne.

Dette synspunkt underbygges af, at ledende medarbejdere ifølge arbejdsklimamålingen deltager aktivt i mobningen af deres undersåtter. Det er velkendt, at den offentlige sektor har en mangfoldighed af ledere, hvoraf ikke så få formentlig er levendegørelsen af de teorier, som Cyril Parkinson præsenterede i sit berømte essay i The Economist i 1955.

At drage paralleller til den private sektor, som Helle Rix, fællestillidsmand for 850 medlemmer af fagforbundet HK i magistraten for sociale forhold og beskæftigelse, gjorde i gårsdagens avis, er om ikke udtryk for ukendskab til forholdene i det private erhvervsliv, så i hvert fald en imponerende proportionsforvrængning. Nok er der i de senere år sket en beskeden tilpasning af den offentlige sektor til en ny økonomisk virkelighed, men Danmark har fremdeles verdens største offentlige sektor betalt af verdens højeste skattetryk.

Mobningen i magistraten for sociale forhold og beskæftigelse handler hverken om økonomi eller påstået arbejdspres, men derimod om miserabel ledelse i endnu en del af den offentlige sektor, hvor - bedømt efter målestokken i det private erhvervsliv - de ansatte har alt for god tid.

Påstanden om, at sammenlægningen af flere afdelinger skulle kunne udløse mobning, vidner om en påfaldende grad af ansvarsforflygtigelse.

Aarhus Kommunes svar er - selvfølgelig - at udforme en ”antimobbepolitik”. Ingen aner, om det vil reducere mobningen, men udformningen kan lægge beslag på mange menneskers arbejdskraft meget længe og kræver utvivlsomt et utal af møder, oversøiske studierejser og anden beskæftigelsesterapi.

Ja, hvad ellers? Hvorfor dog bruge tiden på at betjene borgerne, når der nu er så meget andet at bruge tiden på.