Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Manglende sikkerhedsmargin på vindmøllestøj

Er borgernes ret til nattesøvn underordnet i et spil, der handler om mio. af kroner i statsstøtte til etablering af kæmpevindmøller?

Christian Buhl, læge og medlem af Solbjerg-gruppen, Trolddalsvej 16, Solbjerg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Erling Salling Olesen - manden bag firmaet Ecopartner - ønsker at opstille flere industrielle kæmpevindmøller på 125-140 meter i Aarhus Kommune.

19/12 udtalte han sig i forhold til artiklen ”Støj fra møller lige til grænsen” i JP Aarhus. Bl.a. udtalte han, at han er sikker på, at møllerne vil holde sig indenfor de støjgrænser, der er beregnet på forhånd: »Vi bruger de værdier, som producenterne garanterer. De dækker os af, så de ikke risikerer, at deres møller bliver underkendt ved efterfølgende støjmålinger.«

Derfor har han ikke indlagt den sikkerhedsmargin på 2 dB, som Danmarks Vindmølleforening ellers anbefaler til sine medlemmer i forbindelse med projektering af vindmøller i Danmark.

Tre problemer

Der er mindst tre problemer i disse udtalelser:

Producentgarantierne overholder yderst sjældent de internationale IEC TS 61400-14-standarder, der skal tage højde for den store støjvariation, der er fra vindmølle til vindmølle af samme model og fabrikat.

Softwaren WindPRO, som Ecopartner anvender til sine teoretiske støjudbredelsesberegninger, er forbundet med usikkerheder, der i en VVM-undersøgelse fra Aabenraa angives til at være +/- 2dB.

Slitage af de mekaniske dele vil medføre et øget støjniveau i takt med, at vindmøllerne bliver ældre.

Støjgrænser

Ovennævnte forhold er baggrunden for, at Danmarks Vindmølleforening anbefaler de 2dB i sikkerhedsmargin. Støjgrænser skal overholdes i hele møllens levetid- også efter 10 eller 20 års slid.

Det må kræves, at Ecopartner kommer borgerne i Solbjerg og Hørslev i møde og angiver sine støjberegninger med et usikkerhedsinterval, der tager højde for de tre ovennævnte forhold. Det må vel være rimeligt, at beslutningen om opstillingen af disse industrielle kæmpevindmøller på 125-140 m højde tages på et så oplyst og sagligt grundlag som muligt?

Videre udtaler Salling Olesen: »Desværre er det lykkedes at skabe det indtryk i offentligheden, at vi står over for en hel ny type møller, der opfører sig anderledes, end dem vi kender i forvejen.«

Meget større møller

Sagen er, at der er tale om meget større vindmøller. De planlagte industrielle kæmpevindmøller er to-tre gange højere og yder fem-ti gange så stor effekt, end dem vi kender i Aarhus Kommune i dag. Disse kæmpevindmøller udsender også mere lavfrekvent støj end små vindmøller - og den danske grænseværdi for lavfrekvent støj på 20 dB er overtrådt i både Miljøstyrelsens undersøgelser fra 2005 og 2006, Deltas undersøgelser fra 2008 og 2010 samt i undersøgelserne fra Aalborg Universitet i 2010. Denne grænseværdi skal ellers sikre, at danske borgere får deres nattesøvn.

Men borgernes ret til nattesøvnen er måske underordnet i et spil, der handler om mio. af kroner i statsstøtte til etablering af landbaserede kæmpevindmøller?