Fortsæt til indhold
Tennis

Løchte tilbudt penge for at tabe

Matchfixing er udbredt i tennisverdenen. Danskeren Frederik Løchte Nielsen har både oplevet suspekte kampe og én gang fået tilbudt penge for at tabe med vilje. Han afviste henvendelsen, men det gør alle ikke.

WIMBLEDON

Matchfixing er et stort problem i den internationale tennisverden.

I løbet af den seneste måned er to tennisspillere blevet idømt bøder og disciplinære straffe for at overtræde det internationale tennisforbunds (ITF’s) antikorruptionsregler.

Hollænderen Yannick Ebbinghaus har fået et halvt års karantæne, fordi han har spillet penge på tenniskampe. Russeren Sergei Krotiouk er idømt udelukkelse for livstid, fordi han er kendt skyldig i i 13 tilfælde at have forsøgt at påvirke tenniskampes udfald ved at tilbyde andre spillere penge for ikke at yde deres bedste.

Den danske tennisspiller Frederik Løchte Nielsen har også haft problemet inde på livet.

Har du oplevet kampe, som du syntes var mærkelige?

»Ja. Der har været lidt halvsuspekte kampe, men man kan kun spekulere i det. Men der er nogle mærkelige kampe hist og her,« siger Frederik Løchte Nielsen.

Har du fået henvendelser med relation til at fixe kampe?

»Ja, men folk prøver at kringle sig ud af det ved at stille spørgsmål meget indirekte, så det ikke kan komme tilbage og ramme dem. Men jeg har ikke speciel erfaring med det, og de fleste spillere ved godt, at hvis de kommer til mig, så er det en dead end,« siger Frederik Løchte Nielsen.

Er du blevet tilbudt penge for at tabe?

»Ja. En gang,« siger Fredrik Løchte Nielsen.

Hvor meget?

»Ikke så meget. Jeg vil helst ikke gå i detaljer, det er lang tid siden.«

Hvad svarede du?

»Jeg afviste det med det samme. Det er ikke noget, som jeg skal være med til.«

Var det ikke ubehageligt?

»Jo. Men problemet er at folk skal tjene penge, og de er ikke alle sammen fra samme vilkår som jeg. Jeg vil aldrig selv gøre det, men jeg kan godt forstå, at det kan friste at få tilbudt 30.000 euro, uden at jeg ved om det er et realistisk beløb, for at tabe en Challenger-kamp, hvor man kan få 1.000 euro for at vinde den, hvis han har en familie, som han skal brødføde.«

Hvordan er holdningen i tennismiljøet til matchfixing?

»Den er delt. Jeg synes, det er noget lort, fordi det går imod de værdier, som jeg står for. Men jeg kan også godt se dilemmaet for mange. Folk tjener ingen penge. Hvis du ligger mellem nummer 100 og 400 i verden, så tjener du ingen penge. Du kan ikke lægge penge til side. Hvis du får et tilbud om 30.000 euro for at tabe en kamp i en Challenger-turnering i Usbekistan, så kan jeg godt forstå, at man kan bukke under for fristelsen. Og hvem skal opdage det? Men det er ærgerligt for vores sport.«

Hvor udbredt er problemet, og hvad kan man gøre for at komme det til livs?

»Det er svært at komme til livs. Hvad skal man gøre? Hvordan skal man finde ud af det? Tennis er meget let at påvirke, fordi det kun er én spiller. Det er et problem, der kan vokse sig større og større, og vi har set en masse spillere, der er blevet dømt for det, så det må jo ske. Men det er vildt svært at komme til livs,« siger Frederik Løchte Nielsen.

Stikkerlinje

I et forsøg på at begrænse matchfixing oprettede ITF og spillerorganisationerne WTA og ATP i fællesskab efterretningsenheden Tennis Integrity Unit (TIU) i 2008, der har til opgave at undersøge mistanke om matchfixing og rejse disciplinære sager imod spillere, der overtræder reglerne.

Hvis tennisspillere oplever matchfixing eller forsøg på at snyde skal de kontakte TIU.

»Ja, det er stikkerlinjen,« siger Frederik Løchte Nielsen.

Hvad synes du om det tiltag?

»Det er godt. Det er selvfølgelig okay, og det er rart, at man kan ringe ind anonymt.«

Ringede du ind, da du blev tilbudt penge?

»Nej, fordi den var ikke oprettet på det tidspunkt,« siger Frederik Løchte Nielsen.

TIU arbejder i det skjulte, og enheden vil ikke offentligt kommentere sit arbejde eller give interviews om problemets omfang. Det meddeler informationsmedarbejder Mark Harrison i en mail til Jyllands-Posten.

»Da størstedelen af TIU’s arbejde foregår under tavshedspligt giver enheden ikke interviews, og den kommer kun med offentlige udtalelser, når der træffes afgørelser i forbindelse med disciplinære sager,« skriver Mark Harrison.

Den internationale danske tennisdommer Christian Rask, der under Wimbledon arbejder både som linje- og stoledommer har også oplevet mærkelige kampe, hvor spillerne ikke har gjort alt for at vinde.

»Hvis folk ikke gør deres bedste, er det min rolle at påtale det. Det har jeg oplevet i flere tilfælde. Vi kan give en henstilling, og hvis det ikke hjælper kan vi give en advarsel eller kalde på turneringens referee. Det hjælper som regel, når han kommer og overværer kampen, fordi så ved spillerne, at der bliver holdt øje med dem. Det handler om at kampen skal afvikles fair,« siger Christian Rask.

Ville du tage imod 30.000 euro for at tabe en kamp?

Deltag i diskussionen