Tsitsipas er klar til karrierens anden grand slam-finale

Stefanos Tsitsipas er klar til finalen i Australian Open efter en sejr i fire sæt over Karen Khachanov.

Artiklens øverste billede
Stefanos Tsitsipas vandt sin semifinale i fire sæt mod Karen Khachanov. Foto: REUTERS/Hannah Mckay

Den græske tennisspiller Stefanos Tsitsipas er for anden gang i karrieren klar til finalen i en grand slam-turnering.

Fredag morgen dansk tid vandt han den første semifinale i årets Australian Open i fire sæt over russeren Karen Khachanov, der stadig har sin første grand slamfinale til gode.

Cifrene lød 7-6, 6-4, 6-7, 6-3.

Tsitsipas, der er tredjeseedet, kan nu forberede sig til søndagens finale, hvor enten serberen Novak Djokovic eller Tommy Paul bliver modstanderen. De tørner sammen i den anden semifinale fredag formiddag dansk tid. 

Djokovic er storfavorit til at blive modstanderen. Han har vundet turneringen ni gange før, er noteret for 21 grand slam-titler og slog Tsitsipas i grækerens hidtil eneste grand slam-finale i French Open i 2021 efter at have været bagud med 0-2 i sæt.

Det var fjerde gang i karrieren, at Tsitsipas stod i en semifinale i Australian Open, men altså første gang at han vandt den. 

Den 24-årige græker har været overbevisende i Melbourne og havde vundet fire af sine fem første kampe i turneringen med 3-0 i sæt. Kun Jannik Sinner havde presset ham. 

Det formåede Khachanov også fra første sæt, hvor spillerne brød to gange hver, inden de havnede i tiebreak, hvor Tsitsipas var suveræn og vandt 7-2.

I andet sæt fik Tsitsipas det afgørende servegennembrud til 5-4, og da han så også brød til 2-1 i tredje sæt, lignede det en afgørelse. 

Khachanov gav dog kampen ny spænding, da Tsitsipas kunne serve sejren hjem med stillingen 5-4. 

Den 18.-seedede russer spillede sig til en sjælden breakbold og udnyttede den, da Tsitsipas smashede bolden langt ud af banen. 

Kort efter måtte også tredje sæt afgøres i tiebreak, og denne gang blev den meget lige.

Tsitsipas spillede sig til to matchbolde ved 6-4, men Khachanov afværgede dem begge - den sidste med en vinder, der ramte baglinjen - og snuppede selv tiebreak-sejren med 8-6.

Tsitsipas løftede niveauet fra fjerde sæts begyndelse, hvor han bragte sig foran 3-0. Denne gang var der ikke et comeback i russeren, og Tsitsipas servede sejren sikkert hjem efter 3 timer og 24 minutter på banen. 

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.