Det giver ingen mening, Trine

Trine Jensen ved godt, at mange mennesker ryster på hovedet af hendes projekt.

Men beslutningen er truffet.

Den 30-årige håndboldspiller stikker igen sine fingre ned i harpikskrukken og genoptager karrieren på topniveau efter to års pause.

Hun stoppede i 2009 i GOG, slidt ned efter talrige knæskader. Siden har hun fået en datter og spillet nogle kampe i 3. division. mest for sjov. Nu er hun tilbage på højeste niveau.

Syv gode grunde

På lørdag løber den tidligere landsholdsspiller på banen for HC Odense i premiererunden mod SK Aarhus.

Men hvorfor egentligt begynde igen, når argumenterne for at lade være står i kø. Interessen for kvindernes liga er dalende og lønnen faldet.

Her er syv gode grunde til, at Trine Jensen ikke skal genoptage karrieren:

1) Du har gennemgået 10 knæoperationer, 2 i højre og 8 i venstre. Der er stor risiko for, at du ødelægger dine knæ igen.

»Ja. Der er også risiko for at blive kørt over, hvis jeg går over vejen. Jeg ved godt, at mange vil rynke på næsen og kalde det uklogt. Men man lever kun én gang, og så må man gøre det, man kan lide, også selvom det kan have nogle konsekvenser. Jeg er ikke så god til at pakke mig selv ind i vat, og jeg er ikke bange for at blive skadet. Nogle vil kalde det blåøjet eller smådumt, men jeg elsker at spille håndbold.«

2) Du er ikke på samme niveau, som da du var på toppen. Mentalt vil det blive svært for dig at håndtere, at du ikke er bedre.

»Barren er ikke sat så højt denne gang, men det ændrer ikke ved, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, når jeg skal på banen. Jeg ved godt, at niveauet ikke er det samme som tidligere. Når man først erkender det, håber jeg, at den mentale del også følger med. Men jeg vil få mange søvnløse nætter, fordi jeg ikke er tilfreds med mit eget spil. Men sådan har det nu været hele min karriere.«

3) Du har tidligere spillet for tophold som Ikast og Aalborg DH. Nu skal du optræde for HC Odense, der kommer til at ligge i bunden.

»Jeg tror faktisk, at vi kommer til at ligge i midten af tabellen. Men jeg har både spillet kvalspil og bundkampe for GOG, og de point er mindst ligeså vigtige, som når man kæmper om topplaceringer. Selvfølgelig er det sjovere at spille om guld, men så sætter man sig andre mål.«

4) Du har arbejdet for TV2 som ekspert i kvindehåndbold. Du har lagt dig ud med nogle spillere og fået fjender på håndboldbanen.

»Det håber jeg ikke. Umiddelbart tror jeg det ikke. Hvis man siger sin ærlige mening, kan det godt gøre ondt, men hvis folk er realistiske omkring deres egen præstation, bør det ikke gøre ondt, men i stedet motivere folk til at modbevise, hvad der er blevet sagt. Jeg håber, at folk har taget det med et smil eller taget det til sig. Jeg synes heller ikke, at jeg er den hårdeste kommentator, der findes i dansk kvindehåndbold.«

5) Interessen for kvindehåndbold er dalet de seneste år, så du vil slet ikke opleve den samme intense stemning som tidligere.

»Det har du ret i. Jeg har været med, da det var sjovest, og der var guld i lange baner. Jeg har spillet med i nogle af de store klubber og spillet med om topplaceringer år efter år. Men håndbold er håndbold for mig, og det er den sport, som jeg elsker allermest på jorden.«

6) Lønnen er lavere, end da du sidst spillede.

»Det er fuldstændig korrekt. Men jeg får til gengæld mere frihed på nogle andre punkter. Jeg har lavet en aftale, der betyder, at jeg kan passe min familie og mit arbejde, og så synes jeg det er fair, at lønnen er lavere. Jeg træner ikke lige så meget som for nogle år siden. Lønnen er generelt mindre i dag, men pengene i sig selv har vel aldrig været drivkraften for nogle af dem, der løber rundt i ligaen. Det håber jeg ikke i hvert fald.«

7) Du har en datter på knap et år, så du har slet ikke tid til at spille håndbold på topniveau.

»Jeg kan jo også bare sætte mig ned og bure mig inde. Hvis man har meget kvalitetstid sammen med sine børn, er det mindst lige så meget værd, som hvis man er sammen hele tiden og laver alt muligt andet. Jeg håber, at jeg kan give noget videre i forhold til den opvækst, jeg selv har fået. Jeg har ikke taget skade af, at mine forældre var vildt aktive i idrætsforeningen, og det tror jeg heller ikke, at mine børn gør.«