Der var ekstase hele vejen rundt, og så er vi endda kun lige begyndt

Ja, mellemrunden skal først lige i gang.

Ja, alt kan ske i sport.

Men nej, de danske håndboldkvinder kan simpelthen ikke undgå at være en del af næste uges kvartfinaler ved VM – af flere grunde.

For det første fordi ingen – bortset fra Norge – kan mønstre samme bredde i truppen, som derfor hverken individuelt eller kollektivt kommer til at løbe tør for kræfter.

For det andet fordi de med Japan, Polen og Tyskland som modstandere i mellemrunden har fået en kæmpe lodtrækningsgave.

For det tredje fordi de kommer over med de maksimale fire point efter de tre kampe i puljespillet og dermed faktisk kan tillade sig en mindre dumhed og stadig snuppe en billet videre.

Sidstnævnte faktor kom på plads med en magtdemonstration mod Rumænien, der tirsdags kun lige akkurat kunne holde sig på omgangshøjde i indledningen for derefter at blive skilt totalt ad med 23-39 i en feststemt Jyske Bank Boxen.

Så stor var forskellen og så lav var intensiteten til sidst, at man lige skulle minde sig selv om, at Jesper Jensens udvalgte faktisk havde gang i noget ganske særligt.

I de 10 foregående slutrunder har Danmark kun to gange – EM 2016 og VM 2021 – vundet alle tre puljekampe og har derfor alt for tidligt løbet rundt med kniven for struben. Det pres slipper Sandra Toft og kompagni altså for denne gang, og sejren over Rumænien var også en understregning af holdets udvikling.

I mange år var østeuropæerne at regne for noget i kvindehåndbold og dermed en god målestok for Danmark, som i flere tilfælde har slået sig gevaldigt på indbyrdes opgør.

Ved VM 2015 på samme bane tabte Danmark kvartfinalen med 30-31 efter forlænget spilletid, det følgende forår var rumænerne med til at snyde Danmark for en plads ved OL 2016 i Rio, men derefter tippede det den rødhvide vej.

Ved EM 2016 vandt Danmark 21-17 i den sidste mellemrundekamp og snuppede en plads i semifinalen på bekostning af netop Rumænien, og siden er yderligere fire opgør – inklusiv tirsdagens – blevet vundet.

Fortsættelsen af den fine stime var ventet, men overlegenheden var alligevel tankevækkende - det burde simpelthen ikke være muligt at score 39 mål mod en historisk så stærk håndboldnation.

Med tanke på rumænernes manglende modstandskraft var det meget sjovt, at dommerne efter blot et halvt minut afbrød opgøret for at påtale infighten inde på stregen, hvor det danske midterforsvar havde fået sin sag for i skikkelse af Crina Pintea.

Stregspilleren manglede sin normale legekammerat fra CSM Bucuresti, Cristina Neagu, som stadig mangler at komme i gang ved VM, men i kraft af en imponerende fysik og en lige stor tæft for at placere sig rigtigt var Crina Pintea alligevel en stor mundfuld.

Som modsvar stod Kathrine Heindahl klar til at tage brydekampene, Sandra Toft kom i vejen for meget i målet og et par fodrappe spirrevipper på fløjene løb fra alt og alle.

Rumænerne tog timeout efter ikke engang fem minutter, men lige lidt hjalp det.

Det blev hurtigt et spørgsmål om, hvornår og ikke mon Danmark for alvor ville rykke fra, og kun sjusk fra blandt Emma Friis, Trine Østergaard og Line Haugsted i kontraspil og afslutninger forsinkede afgørelsen.

Den kom så mod slutningen af første halvleg blandt andet i kraft af et par løjerlige hændelser.

Først gik der koks i rumænernes forsvars-angrebsudskiftning, så de rodede rundt ude ved deres bænk og lod Danmark score i tomt mål, dernæst gav dommerne værtinderne et rigtigt hjemmebane-straffekast, og med ét havde hjemmeholdet vundet de sidste 10 minutter med 10-1 til pauseføring på 21-10.

Derfra forsvandt al struktur, bolden fløj fra ende til ende, men midt i kaos formåede Simone Petersen at brillere med sin iscenesættelse af indtil flere besnærende angreb.

Allerede på det tidspunkt var Jesper Jensen begyndt at skifte heftigt ud, alle kom i spil, alle fik succesoplevelser – eksempelvis blev 12 af 14 markspillere noteret for scoring, alle fik sparet kræfter, og også derfor kan de danske håndboldfans godt begynde at glæde sig onsdag den 13., for da gælder det helt sikkert kvartfinalen.