GOG slog Zagreb og nærmer sig dansk Champions League-brag

Efter GOG's sejr over Zagreb tyder meget på, at sydfynboerne møder Aalborg i næste Champions League-runde.

Artiklens øverste billede
Tilbagevendte Emil La Cour scorede to gange i GOG's sejr over Zagreb. - Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Første playoffrunde i mændenes Champions League i håndbold kan meget vel få et rent dansk opgør på programmet.

Efter en sejr på 33-29 over Zagreb onsdag aften er GOG meget tæt på at sikre sig fjerdepladsen i gruppe A. 

Ifølge turneringsplanen venter så nummer fem i den anden gruppe, og her finder man sydfynboernes store danske rival, Aalborg Håndbold.

Det eneste, der kan forpurre danskermødet, er, hvis Dinamo Bucuresti torsdag vinder på udebane over de tyske mestre fra Magdeburg. I så fald vil rumænerne tage fjerdepladsen og i stedet sende GOG i armene på THW Kiel.

Mod Zagreb gav sydfynboerne før pausen publikum den efterhånden sædvanlige målfest, da først spillerne var kommet op i omdrejninger.

Morten Olsen var iscenesætteren og Simon Pytlick skarpretteren på et hold, der spillede sig til store chancer med største lethed. 

Lauritz Legér sørgede med et spektakulært langskud fra ti meters afstand for, at GOG i første halvlegs sidste sekund scorede for 20. gang og fik en pauseføring på otte mål.

De to kroatiske målmænd tegnede sig før pausen for én redning til sammen, og GOG-træner Nicolej Krickau kunne med ro i sindet sende sin ”B-kæde” i aktion efter sidebyttet.

Rotationerne var dog ikke gratis. De nye folk havde det sværere, især i defensiven, og et ellers skuffende Zagreb-hold kom bedre med.

Kroaterne fik halveret det danske forspring, og da GOG undervejs havnede i en mindre scoringskrise, begyndte spændingen at snige sig ind i en kamp, der ellers for længst syntes afgjort.

Men GOG’erne fik lukket døren i slutfasen og kan nu kun afvente Dinamo Bucurestis møde med Magdeburg torsdag.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.