Team Esbjergs norske duo knuste Ikast i topkamp

Topkampen i kvindernes liga blev aldrig tæt, da Team Esbjerg sikkert slog Ikast med 37-24.

Artiklens øverste billede
Norske Kristine Breistøl blev kampens topscorer. Arkivfoto: Vadim Ghirda/AFP

Der var lagt op til en topkamp i kvindernes liga, da Ikast Håndbold lørdag gæstede Team Esbjerg og med en sejr kunne overtage andenpladsen. Men lad det være sagt med det samme; spændingen udeblev, og sidder man i Ikast-lejren, må det være en kamp, der hurtigt må ryge i glemmebogen.

Ikast kom foran 0-1, men derefter stod de rødklædte på det hele. Holdet etablerede den første to-målsføring efter seks minutter, og holdet så sig ikke tilbage.

Udeholdet havde det svært angrebsmæssigt mod et velforberedt Team Esbjerg-hold, og det gav gode betingelser i kontrafasen. Til gengæld havde hjemmeholdet ikke problemer med at lave mål i den anden ende – både i kontrafasen og i det etablerede angrebsspil anført af den norske duo Kristine Breistøl og Henny Reistad, der lavede henholdsvis ni og otte mål.

Især slutningen af første halvleg blev afgørende for kampens forløb. Ikast reducerede med 12 minutter tilbage til 11-8, men i stedet for at hænge på, viste Team Esbjerg klasseforskellen og gik til pause med stillingen 20-9. 

Cementerer andenplads

Derfra var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse, og til slut kunne Team Esbjerg tage en sejr på 37-24, selvom holdet i perioder i anden halvleg sløsede, hvilket tydeligt irriterede træner Jesper Jensen.

Sejren betyder, at Team Esbjerg cementerede sin andenplads i grundspillet og nu har tre point ned til Ikast Håndbold, mens der stadig er fire point op til topholdet Odense Håndbold.

»Vi var ikke klar i dag og overholdt ikke de aftaler, vi har, og så bliver vi bare spillet ud af banen af et veloplagt Team Esbjerg-hold på hjemmebane,« sagde Ikasts Simone Petersen efter kampen.

»Vi ville ind og give dem fysik og intensitet, og det lykkedes vi med. Det er bare fedt at vinde så stort i den her kulisse,« lød det omvendt fra Team Esbjergs Mette Tranborg.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.