Team Esbjerg taber CL-skæbnekamp i ungarsk heksekedel

Trods 12 mål af Henny Reistad tabte Team Esbjerg skæbnekampen hos Györ med 28-29.

Artiklens øverste billede
Foto: Csaba Krizsan/Ritzau Scanpix

Team Esbjerg var tæt på overraskelsen, men tabte lørdag 28-29 til det ungarske storhold Györ på udebane i Champions League-gruppespillets sidste runde.

Henny Reistad strålede med 12 mål på 14 forsøg, men trods mange norske mål smed vestjyderne en føring i slutfasen og endte med sorteper.

For hjemmeholdet stod Sandra Toft en kamp uden mange redninger, men hun var trods alt på plads på et par vigtige tidspunkter, da kampen var på vippen. Anne Mette Hansen og Line Haugsted spillede primært i forsvaret for Györ. 

Generelt indeholdt det nervøse og intense opgør både masser af flot spil og vilde mål, men også en stribe tekniske fejl, hårdt spil og fæle afbrændere i den ungarske heksekedel.

Esbjerg skulle bruge sejren for at avancere direkte til kvartfinalerne, men slutter nu som treer i gruppe B og skal derfor først gennem to ottendedelsfinaler. Modstanderen findes søndag.

Champions Leagues anden danske deltager, Odense Håndbold, er før sin sidste gruppekamp mod Ferencvaros sikret tredjepladsen i gruppe A og to ottendedelsfinaler mod norske Storhamar. Den samlede vinder af den duel møder Györ i sin kvartfinale.

Lørdagens skæbneopgør åbnede med regelmæssige scoringer i begge ender, da hverken Sandra Toft eller Anna Kristensen mellem stængerne fik fat i meget. 

Scoringsmæssigt var det af samme årsag meget lige, og ingen af holdene var foran med mere end et mål, inden Györ bragte sig foran 9-7, efter at Toft omsider hev opgørets første redning ud af ærmet.

Siden sendte Esbjerg-profilen Nora Mørk et straffekast på ydersiden af stolpen, og Toft var spillet varm, hvorfor Györ havde rigeligt med muligheder for at øge sin føring. 

En kombination af tekniske fejl og store afbrændere fra hjemmeholdet og et par gode esbjergensiske forsvarsaktioner samt en slutteligt skarp Mørk holdt dog scoren på 12-11 til ungarerne ved pausen.

Kampbilledet fortsatte i anden halvlegs indledning, men efterhånden trådte Mørk og især en ustyrlig Henny Reistad for alvor i karakter, mens også Anna Kristensen kom en smule i gang. 

17-15 blev således til 19-21, og herfra holdt Esbjerg fast i en føring frem til slutfasen, hvor Györ udlignede til 24-24 og siden bragte sig foran 27-26 på en kontra efter en esbjergensisk afbrænder. 

Esbjerg kom på 27-27, men i de sidste minutter blev en teknisk fejl straffet af Györ, og tiden løb ud for Esbjerg.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.