Stregspiller reddede point til Aalborg i næstsidste sekund

Bjerringbro-Silkeborg var længe foran mod Aalborg Håndbolds stjerner, men måtte nøjes med uafgjort.

Artiklens øverste billede
Jesper Nielsen (i rød) blev helten for Aalborg til allersidst mod Bjerringbro-Silkeborg. Foto: Rene Schtze/Ritzau Scanpix

Bjerringbro-Silkeborg (BSH) var lørdag tæt på at nedlægge Aalborg Håndbolds stjernebesatte mandskab.

På udebane i Aalborg førte BSH længe mod de nordjyske profiler, men til allersidst fik hjemmeholdet reddet et point i land.

Med en scoring i næstsidste sekund sørgede Aalborgs stregspiller Jesper Nielsen for, at kampen endte 29-29.

BSH kan dog stadig bryste sig af at være det første hold i denne sæson, der holder Aalborg fra at vinde. Inden kampen havde nordjyderne vundet, alle fire gange de havde været på banen.

Aalborg har nu ni point for fem kampe, mens BSH har syv. Hvis GOG søndag fortsætter sin sejrsstime, kommer fynboerne til at overhale Aalborg på førstepladsen.

Aalborg tog som ventet teten fra start, men BSH var lige i hælene, og gæsterne endte faktisk med et lille overtag.

I en lang periode var det således BSH, der bragte sig foran, hvorefter Aalborg skulle forsøge at udligne. Det gjorde nordjyderne gang på gang, men Mikkel Hansen og co. havde svært ved at komme foran.

Det lykkedes først til allersidst i første halvleg, der endte med en føring på 15-14 til hjemmeholdet.

Aalborg startede anden halvleg med at komme foran med tre mål, og så var det nærliggende at tro, at BSH ville miste pusten. Men gæsterne lagde sig ikke ned for nordjydernes mange stjerner.

Med fire mål i træk kom BSH på 19-18, og lidt efter blev det også 22-19.

Det fik Aalborg-træner Stefan Madsen til at tage en timeout. Madsen udnyttede tiden godt, for hjemmeholdet begyndte at hale ind på BSH.

Med ti minutter tilbage bankede Aron Palmarsson bolden op i målhjørnet til 23-23, og så var kampen helt åben igen.

Men igen bed BSH fra sig. Gæsterne indledte de sidste fem minutter med en tomålsføring over Aalborg, der nu for alvor var presset.

Efter endnu et nordjysk comeback endte det altså med en gyserafslutning. Mikkel Hansen udlignede til 28-28 på et straffekast med lidt over et minut tilbage, hvorefter BSH havde mulighed for at bringe sig i front igen.

Det hjalp Aalborg gæsterne med, da der blev dømt straffekast med 15 sekunder igen. Det hamrede Peter Balling op i hjørnet, og så var BSH sikker på minimum at få ét point med hjem fra Aalborg.

Og det blev det altså også kun til. Stefan Madsen tog en timeout for at sætte det sidste angreb op, og det endte med, at stregspiller Jesper Nielsen med to sekunder tilbage på kampuret fik kantet bolden forbi BSH-målmand Johan Sjöstrand, så det endte 29-29.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.