Medaljekampene i Champions League endte som rene gysere

FC Barcelona vandt Champions League for 11. gang i klubbens historie efter straffekastkonkurrence mod polske Vive Kielce.

Artiklens øverste billede
Barcelonas Timothey N'Guessan forsøger sig mod Kielces Daniel Dujshebaev (t.v.) and Artsem Karalek under den tætte Champions League-finale i Köln. Foto: Roberto Pfeil /AFP

Dette års håndboldsæson lakker mod enden, men det er også lig med et af årets højdepunkter for folk med harpiks på hjernen – Champions League-finalen i herrehåndbold.

I weekenden lagde Köln halgulv til turneringens Final Four-stævne, hvor søndagens finale bød på et opgør mellem de forsvarende mestre fra FC Barcelona og polske Vive Kielce.

Lidt over 19.000 ellevilde tilskuere dannede en fremragende kulisse for mødet mellem de to storhold, der kvitterede med en underholdende håndboldkamp i hæsblæsende tempo. Holdene måtte ud i forlænget spilletid og straffekastkonkurrence for at få afgjort kampen, som endte med en 37-35-sejr til FC Barcelona.

God spansk start

På forhånd var FC Barcelona udråbt som favoritter af bookmakere og eksperter, og klubben har da også en solid statistik, når det kommer til vinderturneringen. Hele 10 gange inden årets finale har spanierne vundet pokalen, hvilket gør klubben til den mest vindende i Champions League-regi.

FC Barcelona levede i kampens indledning op til favoritværdigheden, og spanierne havde nemt ved at spille sig til chancer. Efter 10 minutter viste haluret 7-4 i Barcelonas favør.

De polske spillere virkede en anelse tyngede af presset og lavede flere tekniske fejl i kampens indledning. Men Kielce-spillerne – med stjerner som brødreparret Alex og Daniel Dujshebaev – hang på og lod ikke spanierne slå et hul for alvor.

I forsvaret fik de polske spillere bedre og bedre styr på Barcelonas franske stjerne Dika Mem, og da Kielce kort før halvleg kunne udligne til 12-12, var kampen om de eftertragtede guldmedaljer atter helt åben. Med en kneben føring på et enkelt mål kunne FC Barcelona-spillerne gå til halvleg.

Højdramatisk afslutning

Ingen af spillerne på banen sparede på de kræfter, der var tilbage efter en lang sæson, og anden halvleg startede med kontra på kontra fra begge hold.

Det høje tempo i angrebsspillet resulterede i, at kampen til tider blev en rodet affære. Flere gange fik Kielce-spillerne sendt tilfældige bolde afsted mod mål, der alligevel formåede at snige sig ind bag Gonzalo de Vargas i Barcelona-målet.

De to hold fulgtes ad i det meste af anden halvleg, og afslutningen på kampen endte med at blive lige så dramatisk, som det hører sig til i en finale.

Med et minut tilbage var Barcelona foran med et enkelt mål, men Kielce udlignede i de sidste sekunder af den ordinære spilletid til stillingen 28-28. Dermed skulle kampen ud i forlænget spilletid.

Men heller ikke efter 10 minutter mere på banen var kampen afgjort. Stillingen var fortsat helt lige, og de to hold skulle ud i den mest nervepirrende disciplin i håndboldverdenen – straffekastkonkurrence.

Her trak FC Barcelona det længste strå og kunne med en 37-35-sejr glæde sig over klubbens 11. Champions League-titel.

Dansk straffekastdrama

Også i bronzekampen mellem Veszprem og THW Kiel var der drama for alle pengene. Her var stillingen ligeledes helt lige efter 60 minutters spil, 34-34, og kampen skulle derfor direkte i straffekastkonkurrence.

Her var der dansk deltagelse med Rasmus Lauge på holdkortet for Veszprem og Niklas og Magnus Landin for THW Kiel.

Og netop to danskere endte i hovedrollerne, da Rasmus Lauge skulle forsøge at passere Niklas Landin i Kiel-målet på det afgørende straffekast. En duel mellem de to landsholdskollegaer med både håneret og bronzemedaljer på spil.

Til stor jubel for Kiel-spillerne viste Niklas Landin i disse afgørende minutter, hvorfor han betragtes som verdens bedste målmand. Rasmus Lauge måtte til stor skuffelse se sit skud blive reddet af landsmanden, og dermed endte bronzekampen 37-35 til THW Kiel og de to Landin-brødre.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.