KIF Kolding og TTH undgår direkte nedrykning efter drama

TMS Ringsted blev sorteper i et kæmpe nedrykningsdrama, hvor KIF og TTH stadig kan drømme om overlevelse.

Artiklens øverste billede
KIF Kolding undgik direkte nedrykning fra håndboldligaen og skal nu ud i nedrykningsspillet. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Danmarks mest vindende håndboldklub på herresiden, KIF Kolding, var tvunget til at slå TTH Holstebro i sidste runde af grundspillet i ligaen. Ellers var en historisk nedrykning en realitet.

Efter 60 minutters kæmpe drama i Kolding blev Peter Balling helten med målet til 29-28 få sekunder før tid.

Da TMS Ringsted samtidig tabte med et enkelt mål til GOG, bliver det Ringsted, som følger med Skive direkte ned i 1. division.

De to traditionsklubber KIF Kolding og TTH Holstebro skal nu ud i et nedrykningsspil, hvor de spiller for at få endnu en sæson i ligaen.

Det skal de sammen med Lemvig, Nordsjælland og Sønderjyske fra ligaen. Kun sidstnævnte af de tre var på forhånd ude af ligningen i kampen om den direkte nedrykning på grundspillets sidste dag.

Det var hjemmeholdet i Kolding, som var under størst pres, og den opgave tog Kolding-spillerne alvorligt fra start.

De rød-hvide fra Kolding lagde fremragende fra land. Især profilerne Peter Balling og Chris Jørgensen tog teten offensivt og gav TTH store problemer.

Efter knap 14 minutters spil var KIF Kolding foran 9-4. Balling og Jørgensen havde sørget for de seks af målene tilsammen.

Lidt tekniske fejl og et niveauløft hos gæsterne førte til, at forskellen på måltavlen stille og rolig blev lukket frem mod pausen.

Blandt andre Chris Jørgensen mistede pusten lidt, og ved pausen var KIF Kolding kun foran med et enkelt på - 15-14.

Der var bagt op til 30 dramatiske minutter, som skulle afslutte et for begge hold svært grundspil i sæsonen. Og drama fik de omkring 4500 tilskuere i den tætpakkede hal.

De to hold fulgtes ad, mens det samme var tilfældet i Ringsted, hvor topholdet GOG var mødt frem med et reservespækket mandskab.

Fynboerne førte kun med et enkelt mål et kvarter før tid, så TTH kunne heller ikke vide sig sikker på nogen måde. Og Kolding heller ikke i tilfælde at etmålssejr.

TMS Ringsted kunne dog ikke nedlægge GOG, og det betød, at Kolding blot skulle vinde mod TTH for at overlade den direkte nedrykningsplads til Ringsted. Det vidste begge hold med godt et minut igen.

Med 28-28, et halvt minut igen og bolden på Kolding-hænder var det alt på ét bræt for Kolding.

Det hele så ud til at slutte, da Jens Svane brændte i helt fri position med ti sekunder igen, men bolden røg ud til indkast til hjemmeholdet. Hurtigt blev bolden fragtet hen til Peter Balling, som leverede miraklet og hamrede bolden i nettet.

Ekstasen tog over på halgulvet og tilskuerpladserne. Nu er der stadig håb om at nedrykningen kan afværges. Det samme gælder for TTH trods nederlaget.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.