Gidsel vil blæse spaniere omkuld med friske kræfter

Modsat Spanien har der været plads til pauser før semifinalen hos spillerne fra det danske håndboldlandshold.

Artiklens øverste billede
Efter en pause er Mathias Gidsel helt klar til semifinalen mod Spanien. Arkivfoto: Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix

Nogle hvilede mandag mod Holland, andre onsdag mod Frankrig.

Fælles for mange af de danske håndboldherrer er, at de går ind til fredagens EM-semifinale mod Spanien med masser af energi.

Landsholdsprofilen Mathias Gidsel var en af dem, der sad over i den sidste kamp i mellemrunden, og han trænger til at få brændt noget krudt af.

- Jeg tror, at det bliver en kæmpe fordel, og jeg tror, at vi er det hold, der står bedst rent fysisk inden finaleweekenden af de fire hold, der er tilbage, siger han.

Allerede i det indledende gruppespils sidste kamp mod Nordmakedonien var der råd til at give spillerne en fridag, og nogle dage har kun reserverne trænet.

Spanien har ikke haft tid til at hvile sig. Der er trukket store veksler på spillerne, som har været under pres i alle kampene frem mod semifinalen.

- Vi har været heldige og dygtige at få de her hviledage, som ingen af de andre hold har fået, siger Gidsel.

- Vi kommer til at trykke på dem fysisk. Både i kontra, forsvar og i alle spillets facetter. Vi vil trykke til dem og se, om der er lidt træthed at spore, advarer den hurtige back.

Det vigtigste ved at lade en række af de bedste spillere glide i baggrunden mod Frankrig var dog, at reserverne fik så meget spilletid, som de gjorde, mener Mads Mensah.

- Det er meget muligt, at vi får brug for de spillere i en svær kamp mod Spanien. Det får vi at se, men jeg synes, at vi har fordelt ressourcerne godt, siger han.

Der er ikke meldt om problemer hos nogen af de danske spillere før finaleweekenden.

Hans Lindberg vendte torsdag tilbage til træning efter at have siddet i isolation med en coronainfektion. For at han kan komme i kamp, skal landstræneren dog skifte en spiller fra 20-mandstruppen ud.

Semifinalen spilles klokken 18 i Budapest. Senere mødes Frankrig og Sverige i den anden semifinale.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.