- For abonnenter
To ture på hospitalet og skældud af konen: Landsholdsstjerner sluger gigtpiller for at kunne spille
Halvdelen af de danske EM-spillere har inden for det seneste år taget gigtmedicin for at kunne spille en håndboldkamp. Det er ikke den korrekte måde at behandle skader på, advarer speciallæge.
BUDAPEST
Det er flere år siden, at Mikkel Hansen med vilje sagde stop til pillerne.
Efter et halvt års indtag af gigtmedicin for at bedøve smerterne i en betændt akillessene var håndboldstjernen pludselig begyndt at hoste og få kvalme. Han kunne ikke rejse sig normalt eller løbe uden at mærke et jag i maven.
Den type smerte genkender landsholdskollegaen Jannick Green. Målmanden indstillede sit brug af gigtmedicin, efter at han røg på hospitalet for omtrent 10 år siden. Lettere uvidende og ubetænksom havde den daværende Bjerringbro-Silkeborg-spiller på eget ansvar slugt den ene pille efter den anden, men efter en kamp blev han overmandet af sit eget helbred. Maven havde selv sagt fra.
Det er lidt dårligt, at jeg ikke engang ved, hvad jeg selv har indtaget.
Rasmus Lauges historie er næsten identisk. Han har holdt sig væk fra gigtmedicin, efter at han som Bundesliga-spiller blev indlagt på hospitalet med store mavesmerter. Lægerne fandt aldrig den konkrete årsag til smerterne, men de kunne ikke udelukke, at det var relateret til hans indtagelse af piller.
»Det blev en øjenåbner for mig. Jeg havde virkelig ondt, og hvis det er det, jeg skal igennem ved at indtage for mange piller, skal jeg ikke røre dem,« siger han.
Derfor siger han nu konsekvent nej tak, når hans klublæge i ungarske Veszprem tilbyder piller i små shotglas i omklædningsrummet.
»Jeg tager dem ikke, fordi jeg først og fremmest har nogle sundhedsfaglige folk i min familie, der beder mig lade være.«
Håndboldtrioen, som tilsammen har spillet over 500 landskampe, er stoppet med pilleforbruget, men sådan er tilfældet langtfra hos deres kolleger i EM-lejren i Ungarn.
Nødt til at spille
En rundspørge
