Red Bull-boss: Vores rivaler kommer stærkt tilbage

Red Bull nedtoner, at holdet skulle være langt stærkere end de øvrige hold, som en kører fra Mercedes mener.

Artiklens øverste billede
Verstappen på øverste trin i Bahrain. Foto: Giuseppe CACACE / AFP

Det er alt for tidligt at udråbe Red Bull til denne sæsons altdominerende Formel 1-hold efter blot et enkelt grandprix.

Det mener Red Bull-bossen Christian Horner, som afviser den vurdering, der er kommet fra racerkøreren George Russell fra Mercedes.

Efter at Red Bull-kørerne Max Verstappen og Sergio Perez endte som etter og toer i søndagens åbningsløb i Bahrain, kaldte Russell konkurrenten for en sikker kommende verdensmester.

Ifølge Russell bør Red Bull tilmed vinde samtlige af sæsonens 23 Formel 1-grandprixer.

Den favoritvurdering bliver afvist af Christian Horner. Holdchefen hos Red Bull understreger, at åbningsløbet var intenst og nervøst hele vejen igennem, og at meget kunne være gået galt og kan gøre det i fremtiden.

- Vi tager ikke noget for givet. Lad os se, hvordan det går i Jeddah om to ugers tid og Melbourne efter det.

- Når vi har to eller tre løb under bæltet, så vil vi have et meget bedre billede af styrker og svagheder ved vores bil og konkurrenternes.

- 23 løb er et maraton. Vi regner fuldt ud med, at vores rivaler kommer stærkt tilbage i de kommende løb, siger Horner ifølge Reuters.

Red Bull vandt 17 ud af 22 løb i sidste sæson. Heraf vandt Verstappen 15 af løbene. 

- Det er en fantastisk start, men vi ved også, at vi i løbet af sæsonen er nødt til at blive ved med at udvikle os, siger Verstappen.

Det er aldrig sket i VM-serien, at et enkelt hold har vundet samtlige af sæsonens løb. Verdensmesterskabet er blevet kørt siden 1950 og med langt færre løb end de nuværende 23.

I 1988 vandt McLaren med Ayrton Senna og Alain Prost 16 ud af 17 løb. Dengang brød Ferraris Gerhard Berger med en sejr på Monza-banen den vilde McLaren-stime.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.