Delaney tatoverede sit navn ind i Parkens cement
FCK kørte Club Brugge over med 4-0 i en af de bedste halvlege, et dansk hold nogensinde har spillet i Champions League.
De næste 12 måneder behøver Uefa ikke bruge tid på at lede efter sæsonens mål i Champions League. For det faldt i Parken tirsdag aften 27. september. Tre minutter var gået, siden Ludwig Augustinsson havde brændt et straffespark ved stillingen 1-0 til FC København. Cirka 120 sekunder var der tikket på de to storskærme i hver sin ende af stadion, efter Club Brugges José Izquierdo misbrugte en kæmpe mulighed for udligne. Men nu omfavnede høj som lav og gammel som ung den nærmeste FCK-person, de kunne få fingrene i. Efter en halv clearing i Brugge-forsvaret og to boldhop ud mod sig, klappede Thomas Delaney til ene af de Champions League-bolde, der ikke har været spillet med i København siden efter 2013. Bolden tog en kurve mod målhjørnet og ramte det så rent, at den normale københavnske målsang med Blur druknede i jubelbrøl. Det plejer at være den anden vej rundt.
Med et stod det klart, at FC København nu både befinder sig fire point foran Club Brugge i Gruppe G, og hvorfor anfører Delaney udskød sit skifte til tysk fodbold med et halvt år. FC København ligner ikke længere bare en eftertanke i Champions League. Man er et hold, som kan gøre reel skade på modstanderne. Og et hold, som byder sig mere og mere til for at stå som det bedste i klubbens historie. På et kvarter i anden halvleg gik man fra 0-0 til 3-0 og levede dermed mere end op til en decideret unaturlig position for et dansk klubhold op til en Champions League-kamp.
End ikke mod Rubin Kazan eller Panathinaikos i 2010 havde FCK taget en lignende favoritrolle på sig. Intet andet gæstende Champions League-hold har vist så meget respekt for at komme til København, som Club Brugge gjorde.
Angriberne Jelle Vossen og José Izquierdo trådte særligt i første halvleg rundt i samme pletter dybt på egen banehalvdel som Morten “Duncan” Rasmussen og Kasper Junker lørdag for AGF. Ståle Solbakken ikke kun udtalte sig som favorit inden kampstart, han handlede også som en. Både Rasmus Falk og Benjamin Verbic startede inde fra frem for den lidt mere defensivt orienteret Youssef Toutouh, der ellers var blevet spået en af de to kantpladser.
Men det fungerede ikke lige så godt i starten, som det kom til. Med 20 minutter spillet byttede Falk og Verbic pladser. Begge reelt ude af kampen og uden at kunne bryste sig af en eneste positiv aktion. Når det forholder sig sådan, er FCK-spillet udfordret. Det betød, at de bedste muligheder naturligt kom via dødbolde. Her var FC København minimum et niveau over de belgiske gæster. Men ellers gode forsøg på frispark af Peter Ankersen og Andreas Cornelius via et hovedstød kunne ikke bryde den låste situation, som kampen befandt sig i.
Samme Ankersen var nøglen til at få det løst, som statsminister Lars Løkke Rasmussen ville kalde en gordisk knude efter pausen. Ankersen var en konstant offensiv trussel og sendte den bold på tværs, som Brugges Denswil sendte i eget net til 1-0. Herfra gik det, som når man får hul igennem til ketchup’en i en genstridig flaske. Det flød med FCK-chancer og mål i en anden halvleg, der var til historiebøgerne.