Spilleres brug af gigtmedicin er på dagsordenen
DBU og Spillerforeningen retter fokus på at stoppe selvmedicinering i den professionelle fodbold.
Selvmedicinering blandt fodboldspillere kan ikke stoppes, men klublægerne vil gøre så meget som muligt for at begrænse det problem, som både de og Spillerforeningen anerkender. Derfor vil lægerne i Dansk Boldspil-Unions (DBU) medicinske udvalg på et møde i august drøfte, hvad der skal gøres.
Det duer ikke, at man tager tabletter for at passe sit arbejde på eliteplan.Per Bjerregaard, formand for DBU’s medicinske udvalg
»Jeg har allerede sat det på dagsordenen. Så må vi se, hvad vi kan gøre. Om vi skal lave nogle tiltag som for eksempel yderligere oplysning i klubberne om det,« siger formanden for udvalget, Per Bjerregaard.
Hans reaktion kommer oven på søndagens historie i Jyllands-Posten om Daniel Agger. Som led i en serie på ni kapitler fortalte den tidligere landsholdsanfører om sin brug af gigtmedicin i karrieren. Forbruget stoppede brat efter en kamp mod FC København, da Agger op til kampen havde taget en blanding af gigtmedicin, koffein og energidrik for at dulme smerterne fra en lårskade.
»Når du er ude i den slags kombinationer, kan der ske nogle ting. Det er han ikke den eneste, som har oplevet,« siger Spillerforeningens direktør, Mads Øland.
»Der er mulighed for selvmedicinering. Vi er ude i tre ting, som kombineres, og det er ikke receptpligtige midler,« fortsætter han.
»Vi kender til, at der er et problem, og vi bakser med det, for det duer ikke, at man tager tabletter for at passe sit arbejde på eliteplan,« siger Per Bjerregaard generelt om udfordringen.
Opfordring til spillerne
Divisionsforeningen, som er klubbernes brancheorganisation, påpeger, at klubberne ikke kan gøre meget for at undgå, at spillerne selv beslutter sig for at spise pillerne. Den opfordrer dog klubberne til at gøre det, de trods alt kan.
»Hvis indtrykket er, at det foregår, kunne det være, at man i den enkelte klub bør prøve at fortælle spillerne, at selvmedicinering er uhensigtsmæssigt. Man må faktisk ikke andet på grund af overenskomsten, hvor man ikke kan forhindre spillerne i at opsøge den behandling, de ønsker,« siger Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen.
Han mener, at den professionelle udvikling i dansk fodbold har gjort problemet mindre, end det har været for 10-15 år siden.
»Vi går utvivlsomt imod stadig mere systematiske sundhedssektorer i klubberne, og derfor er der ingen klubber, som har en interesse i selvmedicinering blandt spillerne, fordi de tilrettelægger sundhedsforløbene med spillerne,« understreger Claus Thomsen.
Man finder ud af det
Problemets omfang er ikke kendt, men Per Bjerregaard fortæller, at han er sikker på, at det findes.
»Den enkelte klublæge er tæt på spillerne i dagligdagen, og så finder man jo ud af tingene,« siger han.
Mads Øland anerkender, at det for lægerne kan være svært at gøre noget ved dette.
»Et er, at man kan skyde på lægerne, men spillerne er også selv ude om det nogle gange. Derfor er det fint, hvad Daniel Agger fortæller, for så kan nogle af de yngre spillere forstå, at det ikke er for sjovt,« forklarer han.