Fortsæt til indhold
Fodbold

Hvad er der lige galt i AGF?

Fokus: Hvis man kigger alene på banen og ikke på skrivebordet, har AGF kun vundet én af de seneste 12 superligakampe. Det er færrest af alle hold i ligaen i den periode.

Mick Kristensen

Det hele begyndte så godt for AGF.

I superligasæsonens første tre kampe blev det til syv point og masser af mål.

Men siden den 2. august har ”de hvieee” kun formået at vinde én kamp i Superligaen. Hvis altså man ser bort fra skrivebordssejren over Hobro tilbage i september.

I de seneste 12 superliga-kampe er det således lykkedes AGF at spille sig til tre point i samme kamp bare én gang. De offensive spillere har haft svært ved at skabe åbne chancer, og i den anden ende af banen har forsvarerne haft problemer med at holde modstanderne fra fadet. 13 mål scoret og 22 mål indkasseret er det blevet til i Superligaen i perioden siden den 2. august.

Antallet af nederlag siden den dato, og her tæller vi ikke den famøse kamp i Hobro med, er nøjagtigt det samme som antallet af midterforsvars-konstellationer, som Morten Wieghorst har forsøgt sig med i løbet af efteråret. Hele seks forskellige midtstopper-par har prøvet at forsvare AGF-målet i løbet af efteråret, og det er jo sjældent fordrende for stabilitet.

Men hvorfor er det, at AGF har fået sværere ved at vinde fodboldkampe, som efteråret er skredet frem?

Måske er klubbens nuværende spillestil med fokus på boldbesiddelse for naiv til et hold, der ligger i den nedre del af Superligaen, måske er spillerne for fastlåst i Morten Wieghorsts system, eller måske har AGF bare ikke kvalitet nok på holdet til at kunne praktisere netop det system.

Jyllands-Posten har spurgt et par af de fodboldeksperter, der har fulgt AGF tæt i efteråret, om spillestilen er den rigtige med det nuværende mandskab, og om klubben kan gøre noget anderledes.

Jesper Thygesen, fodboldekspert på Viasat

Hvad synes du om AGF’s spillestil?

»Jeg har altid været old school og haft det sådan, at fundamentet begynder ved de bagerste på banen. Derfra bygger man på. Morten Wieghorsts filosofi er modsat det. Her skal den offensive base først være på plads. Den filosofi praktiserede først han og senere Kasper Hjulmand med succes i FC Nordsjælland, og det begejstrede mig. Så jeg er blevet åben for Wieghorsts filosofi, selv om man kan diskutere, om han bør gå lidt mere på kompromis omkring den.«

Har AGF de rette spillere til at spille det system, Morten Wieghorst praktiserer?

»Hvis man holder fast i sammenligningen med FCN, så mangler AGF at have dygtige spillere på de kontrollerende pladser. I FCN var de bedste spillere de to midterforsvarere og spillerne lige foran dem. De var dygtige med bolden og kunne tage fra, når der var brug for det. Sådan er det ikke i AGF nu, hvor man mangler balancespillere, der kan give holdet et maskulint udtryk. Både Jens Jønsson og Daniel A. Pedersen har potentiale, men ellers er det svært at se, hvem der på de kontrollerende pladser er værd at bygge videre på i AGF.«

Bør AGF engang imellem spille lidt mere primitivt?

»I den første kamp i den her sæson (mod Brøndby, red.) var AGF både god med bolden og stod stærkt i kæderne. Brøndby fik ikke lov til at skabe særligt mange chancer, og netop den del af spillet savner jeg hos AGF. At de kan finde en balance mellem det pasningssikre spil og det solide fundament, der ikke giver meget væk. Lige nu er AGF for løs i koderne med de nuværende spillere og den tilhørende spillestil. Man begynder at tænke, om det er fornuftigt at have fokus på boldbesiddelse, når man ikke har et forsvar, der fungerer. Jeg tror også, at det er et tema internt i AGF, at holdet skal have et mere fysisk udtryk.«

Kan klubben overleve i Superligaen i denne sæson med den nuværende spillestil?

»Det kan de sagtens. Der er kun ét hold, der rykker ud, og meget peger på, det bliver Hobro, selv om de godt nok har slået AGF to gange på banen i denne sæson. Det kan redde Wieghorsts filosofi, at de ikke er så presset af nedrykning, som de ville være i andre sæsoner.«

Poul Hansen, fodboldekspert på Viasat

Hvad synes du om AGF’s spillestil?

»I foråret i 1. division begyndte AGF at spille den her svære form for fodbold med et stort fokus på boldbesiddelse. Det lykkedes for dem i foråret og i de første kampe i efteråret. Hvad kunne det ikke blive til, tænkte man. Siden er spillet så faldet lidt fra hinanden. Men spillestilen har jo vist sig at virke før. Så den synes jeg, at klubben skal holde fast i og blive ved med at udvikle. Men når der kommer en lang periode uden særligt mange point, er det klart, at nogle begynder at tvivle på spillestilen.«

Har AGF de rette spillere til at spille det system, Morten Wieghorst praktiserer?

»Det er her, det bliver interessant. For det er ikke systemet, den er gal med i AGF. Det er mere de spillere, man har til systemet. AGF mangler noget fart på holdet og har svært ved at åbne modstanderholdet op. Samtidig har AGF haft det ualmindeligt svært med at stå højt med bagkæden, hvis Jens Jønsson ikke spiller i forsvaret. Når de nye forsvarsspillere er på banen på samme tid, har AGF et problem. Uanset hvordan de bliver kombineret, er det som modstander nemt at spille på omstillinger mod AGF, fordi de ikke er særlige hurtige. I en del kampe i efteråret har de nye forsvarsspillere vist sig at mangle kvalitet. Længere fremme på banen ser det også ud til, at holdet har det svært med én angriber på banen ad gangen.«

Når du nu mener, at AGF ikke har spillerne til at udføre Morten Wieghorts spillestil, bør holdet så ikke gå på kompromis og spille lidt mere primitivt?

»Det kan man nemt synes. I mine øjne har AGF bare heller ikke spillerne til at udøve en mere primitiv taktik. Hvis du slår en høj bold op på Vatsadze, bliver han jo ædt op af modstanderholdets forsvarere. AGF har ikke fået en angriber ind i truppen, som virkeligt kan gøre ondt på modstanderne, og det er et problem. Jeg er med på, at Cavric har gjort det fint, men han har jo ikke været kampafgørende endnu. Alt i alt vil AGF ikke blive farlig, hvis holdet spillede mere primitivt. De ville ikke have bolden nær så meget, og det er en ulempe, når man forsvarer, som AGF gør. Holdet bør i stedet spille mere direkte, sætte fart i spillet og tage flere risikoer, så de ikke varmer bolden i nær samme grad.«

Kan klubben så overleve i Superligaen i denne sæson med den nuværende spillestil og de nuværende spillere?

»Som modstanderhold vil jeg i hvert fald ikke frygte AGF i den nuværende forfatning. De har brug for en angriber, der kan skabe flere farlige situationer. Som det er lige nu, skal AGF virkeligt sætte mange gode afleveringer sammen, før det bliver farligt. Så det er et vigtigt vintertransfervindue, AGF går ind i til januar, hvis de vil have et hold, der kan leve op til klubbens ambitioner.«