AaB’s fantastiske frontduo nedlagde AGF

Superligaen har i de første runder artet sig med fantastik fodbold, og AaB’s 3-2-sejr over AGF var ingen undtagelse. Sikke en herlig omgang bold af spillere, der vil noget med bolden.

Selvom AaB vandt kampen, var det mest et udtryk for, at nordjydernes angreb fungerede langt bedre end aarhusianernes. AaB har i sæsonens første kampe fumlet som en fuld mand efter dørnøglerne, når det har handlet om at finde den rigtige angriberkonstellation, men parret Rasmus Jönsson og Lukas Spalvis var konstant en trussel for AaB, og de formåede at hugge til, når chancen bød sig. Det kan man ikke ligefrem sige om AGF’s offensiv. Både store og små chancer blev brændt, og det må bekymre i Aarhus, at topscorer Mate Vatsadze end ikke var på bænken, selvom han var i truppen. Han blev sorteret fra før kampstart.

Kampen havde en særdeles livlig begyndelse. Allerede efter et minut havde AaB den første chance. AaB’erne kombinerede fint igennem, og bolden endte ved Lukas Spalvis, hvis skruebold ramte ydersiden af stolpen. I næste øjeblik blev AGF’s Elmar Bjarnason stukket fri i venstre side, hvor han inde foran mål fandt Danny Olsen, som sparkede bolden snært forbi. Der burde Danny Olsen have scoret.

AGF’s føringsmål kan næppe have vakt varme følelser hos træner Lars Søndergaard. Ved et hjørne bør organisationen være på plads, men ved bagerste stolpe kunne Josip Elez heade bolden helt uprovokeret i mål. Man må dog give Danny Olsen, der sparkede hjørnet, at bolden lå perfekt til Elez.

Samme følelser må også have været vakt hos Søndergaards kollega, Morten Wieghorst, ved AaB’s udligning til 1-1. Henrik Dalsgaard med et hurtigt ryk i højre side, bolden ind foran, hvor Lukas Spalvis kom foran Adrian ”Piscu” Lopez. Steffen Rasmussen halvklarede – skulle han ikke have holdt den? – men Spalvis sparkede sikkert returen i kassen.

Allerede tre minutter senere kunne Rasmus Jönsson have sendt nordjyderne i front, men han må være verdens bedste kammerat, for helt uforståeligt lod han være med at afslutte sin friløber og forsøgte at spille Lukas Spalvis fri, men afleveringen gik bagom spilleren.

I det hele taget var det en første halvleg, der emmede af god fodbold. De to hold viste, at fokus ligger på boldbesiddelse og hurtige kombinationer, og specielt AGF med Kim Aabech sprudlede. Med pauseteen i hånden burde AGF’erne have smækket benene op på bænken med en føring. Daniel Christensens finurlige lob blev lige akkurat reddet af Nicolai Larsen, og samme Larsen reddede Jesper Lange, der absolut burde have scoret på sin friløber, selvom han var presset i skudøjeblikket.

Det fornemme fodboldspil fortsatte i anden halvleg. Allerede efter fem minutter viste Lukas Spalvis, at han er knivskarp. Han tøvede ikke det mindste med at hugge bolden op i nettaget, da bolden pludselig dumpede ned foran ham i feltet.

Fem minutter senere var det så Rasmus Jönssons tur. Dino Mikanovic sparkede bolden i fødderne på Rasmus Jönsson, og han løb stensikkert ned og vippede bolden over Steffen Rasmussen til 1-3. Det var en foræring af format af kroaten Mikanovic, der spiller en god gang balkanfodbold, hvor han det ene øjeblik er med i et hidsigt ryk fremad og derefter ruller et par gange ekstra, når han er blevet ramt i en tackling.

Kroaten er 21 år, og ham skal Morten Wieghorst vist have slebet lidt til, før han kan kalde ham fast mand på højre back.

AGF fortsatte med boldbesiddelse og presfodbold og kom til nogle ganske habile chancer, men det var først da Ahmen Yasin kom på banen, at det udmøntede sig i en scoring. Fra kanten af feltet sparkede han bolden i mål, hvor Nicolai Larsen havde fingrene på, men den regnglatte bold gik ind.

Målet sparkede gang i en voldsom AGF-offensiv, men ind ville bolden ikke.

For AGF’s vedkommende skal Morten Wieghorst nok overveje, om ikke han skal sætte Jens Jønsson tilbage i forsvaret, hvor Elez/Lopez flere gange med lethed blev overløbet af AaB’s fantastisk frontduo.