Et pludseligt håb sank i Middelhavet for FC Midtjylland
Mestrene havde alle tiders chance for at lave overraskelsen, men håndterede ikke en time i overtal godt nok og blev slået samlet af Apoel.
Nicosia
Et bud herfra er, at en del folk i FC Midtjylland vil martres af en fad, tør smag i munden fra den alt for varme luft på Cypern. Det er smagen af bitterhed, der bare ikke ville gå væk. For denne tirsdag aften i Nicosia havde FC Midtjylland en kæmpe chance for at slå et seedet hold ud af Europa og dermed kvalificere sig til et europæisk gruppespil samt holde håbet om Champions League i live.
Det glippede, fordi FC Midtjylland - foran 1-0 med en spiller i overtal i en time - ikke formåede at tage kontrol med kampen. I stedet lykkedes det for Apoel at sande alt til i det, man i hvert fald ikke kan kalde fair play. Alle tricks blev brugt for at trække tiden. Skabagtigt skuespil, bolddrenge der smed flere bolde på banen ad gangen. På bundlinjen står blot, at FC Midtjylland lod chancen passere, selv om holdet vandt, hvor både FC København og AaB krøllede sammen i nervøsitet. Jo, det er så bittert.
På forhånd var forholdene på Cypern et tema før kampen. Det fanatiske publikum på Cypern samt varmen forstås. Dette var tredje gang på seks år, at en dansk klub spillede Champions League-kvalifikation på dette sted. Begge gange tabte FC København og AaB og var kyste af omgivelserne. Samtidig var dette årets varmeste dag på Cypern med 42-44 grader midt på dagen.
Men lad os slå dette fast. Dette var en flok midtjyske mandfolk, som troppede op, som om varme og vrede cyprioter ragede dem en høstblomst. Et minut spillet. Frispark til FC Midtjylland. Indlæg, hovedstød og mål af Erik Sviatchenko, der med én enkelt sekvens gjorde sin store fejl fra første kamp, da han kostede et mål, god igen.
Målet skabte en masse usikkerhed og uro på tribunerne. Middelhavsmænd i orange rejste sig op og hylede hysterisk af enhver kendelse fra dommer Bobby Madden. Han var fuldstændig ligeglad. Fløjtede stringent og efter det hændte. Hans beslutninger vajede ikke en tøddel i den hårtørrervarme luft på grund af presset fra tribunerne. En skotte af rette støbning.
Til gengæld annullerede han det, der sagtens kunne have været dømt som et reelt dansk 2-0 mål, da han mente, at Petter Andersson lavede frispark på målmand Boy Waterman.
Få minutter senere eksploderede det hele på GSP Stadium. Vinicius smed sig med strakt ben ind i Pione Sisto. At blive flæsket hedder den slags tacklinger vist. Rødt kort til en af Apoels vigtigste spillere og en atmosfære, så man næsten blev bange for en baneløber i Nicosia. Det var vredt, det her, og selv danske journalister blev lagt for had.
Langsomt men sikkert spillede FC Midtjylland sig da til et overtag, og i 1. halvlegs overtid burde Pione Sisto have gjort det til 2-0. Da sad man og tænkte, at dette var chancen, og så blev den forspildt. Man fik altså ret.
Omvendt var FC Midtjylland i en position i pausen, som holdet kunne og burde veksle til at gå videre. Chancen bliver sjældent større mod et seedet hold i Europa.
Men lige så god en 1. halvleg FC Midtjylland spillede, lige så dårlig var holdet til at forvalte 11 mod 10, da Apoel totalt skiftede taktik. Til den kyniske af slagsen forstås. Alt sandede til. FC Midtjylland havde ingen kontrol eller genpres. Gode tilløb til chancer og rytme forsvandt i skabagtigt cypriotisk skuespil, fordi FC Midtjyllands spillere lavede unødvendige frispark.
Samtidig må varmen i løbet af 2. halvleg have drænet de danske spillere, der forståeligt manglede overskud. Til sidst satsede Jess Thorup alt med tre angribere på banen, men Martin Pusic syntes overtændt, og Paul Onuachu kom ikke til en chance.
Derfor endte det, som det bare ikke måtte for Midtjylland. Man kan blive slået af en bedre modstander og acceptere det. Det blev det danske hold ikke, og denne gør ondt. I en rum tid.