Olsen raser mod Frankrig: »Respektløst!«

St. Etienne

Morten Olsens mund var en snorlige streg. Ansigtet vendt mod græsset, som var langt. Jorden var ujævn. Pletter med jord blev afløst af små højre knolde. Duer ikke, sagde alt i landstrænerens mimik om den bane, landsholdet havde fået tildelt til dets første træning i Frankrig før søndagens kamp i St. Etienne. Den lå på et ramponeret stadion for den franske sekundaklub Andrézieux Bouthéons, og Olsen rasede. Som sjældent set.

»Det franske fodboldforbund har udsat os for en respektløs behandling. Vi havde aftalt, at vi kunne træne på St. Etiennes baner. I sidste øjeblik fik vi så at vide, at det kunne vi ikke alligevel,« sagde Morten Olsen.

Derfor er Danmarks venskabskamp mod Frankrig er indtil videre ikke særlig venskabelig. Morten Olsen varslede, at han nu ville finde en elendig træningsbane til det franske hold, når det gæster København senere på året. Som hævn.

»Hvis de giver os sådan en bane, må franskmændene få noget lignende, når de kommer op til os.«

Man kunne mene, at I skulle holde jer for gode til den slags.

»Det synes jeg ikke, at man skal være for god til. Vi har sendt folk herned, og vi har lavet en aftale om, at vi skal have en god fodboldbane. De vidste, hvilken det skulle være. Så må vi give dem lignende fodboldbane, når de kommer op til os.«

Skal I give dem Brøndby Stadion?

»Nej, det får lagt nyt græs, så den bane bliver for god. Kløvermarken (stort, grønt område i København red) måske. Ellers skal jeg nok finde en nede i Vordingborg, du.«

Alt dette skete uventet og pludseligt, da landsholdsspillerne i kondisko havde trasket en smule rundt på græsset. Dette skulle egentlig have været en fredelig aften i Loire-dalen i det østlige Frankrig. Med Nicklas Bendtner i en altdominerende hovedrolle efter de tre mål mod USA. Den dejligste historie for Dansk Boldspil-Union (DBU) ville fylde mediefladen i yderligere et døgns tid. Belejligt tænkte man efter en måned med konflikt mellem DBU-toppen og dens mest dyrebare produkt; landsholdsspillerne.

Men, nej. Lord Bendtner, giraffen, var blevet på hotellet. Til behandling lød det, og i stedet endte det med en ny konflikt for DBU og landsholdet. Denne gang mod det franske fodboldforbund og med Morten Olsen som domptør.

»Det er en af de første gange, at jeg har oplevet sådan noget. Sådan kan man ikke være som vært. Dette er ikke en social oplevelse. Vi er her for at spille fodbold. Vi er jo ikke en skoleklasse. Havde vi vidst, at vi ikke havde en ordentlig fodboldbane, var vi blevet i Danmark,« buldrede landstræneren. Fattet men yderst bestemt.

Det sker en gang imellem, at Olsen ryger op i det felt med landsholdet. Således også i Serbien sidste efterår, da en paskontrol tog for lang tid, og DBU’s sikkerhedschef fik et fur. Eller før en kamp i Albanien i 2011, da værterne ikke havde sørget for mål på stadion til træningen aftenen før en kamp. Denne gang var han faktisk mere rasende end tidligere.

»Det mest basale af det hele er, at vi skal finde en træningsbane og en tid. Det er simpelthen forrykt,« lød det.

Morten Olsens hang til perfekte baner er velkendt. Han lagde træningslejrene til VM i 2010 og EM i 2012 mere end tusind km. fra de stadions, hvor landsholdet skulle spille, for det var der, han kunne finde den bedste bane.

Det er et udtryk for, at han vil have optimale forberedelser og passe på sine spillere. For tænk, hvis DBU sendte Christian Eriksen ud på så elendig en bane som den, han stod på torsdag aften, og Tottenham fik en spiller til 300 mio. kr. tilbage med en brækket ankel, fordi DBU ikke havde passet på. Nej, vel?

»Det er især respektløst over for de spillere, som ikke har spillet så meget. De skal have en god gang træning, og det er for farligt på sådan en bane,« sagde landstræneren.

DBU oplyste efterfølgende, at landsholdet har fundet en ordentlig træningsbane til fredagens træning.