»Sker der noget særligt i dag?«

Det er helt i Martin Jørgensens ånd, at en ung AGF’er på vej ud fra træningen på stadion henkastet og ironisk spørger, om der sker noget særligt i dag, da der er usædvanligt stort presseopbud til træningen i AGF.

Tirsdag er det, midt i november, gråt i samme nuance som de skægstubbe, der pibler ud af Martin Jørgensens kinder. 39 år blev han i oktober, for fire år siden rejste han fra espresso til termokaffe, fra spaghetti til udkogte kartofler, fra serie A til Superligaen.

Nu siger han stop, 30. november er hans teoretisk sidste kamp på topplan, som i denne forbindelse er NordicBet Ligaen, AGF møder Fredericia på udebane. Men det er den yderst diplomatiske fodboldspiller ikke for fin til. Han vendte hjem fra Italien for at være i stand til at spille hver uge, så han havde en chance for at komme med Danmark til VM i Sydafrika i 2010. Det lykkedes. Til gengæld rykkede han og AGF ned. Martin Jørgensen blev. Også da AGF igen rykkede ud i foråret. Han kunne have valgt at stoppe. Men lysten og kræfterne var der stadig.

»Det er blevet lidt hårdere, og jeg er ikke så meget bedre end de andre, som jeg har været. Iveren efter at træne er ikke så stor længere. Så jeg har nok bare været ærlig over for mig selv,« siger Martin Jørgensen.

Selv om han er 39 år og således ikke bør have ret meget til gode i branchen, kan man mærke, at beslutningen, den endegyldige, var hård.

»Da jeg sagde det til Morten Wieghorst, var der ingen vej tilbage. Denne gang gør jeg ikke comeback, som jeg gjorde på landsholdet. Jeg vil gerne vide, hvornår jeg spiller min sidste kamp. Det har været en svær beslutning, for jeg kan godt lide at løbe rundt derinde, og jeg hader stadig at tabe. Lysten har stadig været der. Men kræfterne er ved at slippe op,« erkender han.

En tom kuffert

I 1997 forlod Martin Jørgensen AGF med en sølvmedalje og en pokalsejr til fordel for først Udinese, siden Fiorentina i Italien. I 2010 vendte han hjem, men uden en tung kuffert med pokaler.

»Nej, titler har jeg ikke mange af. Men jeg har været glad for at spille i de klubber, jeg har været i. Jeg har ikke vundet noget, men jeg har spillet i Uefa Cup’en og Champions League, og det er jo næsten som at vinde mesterskabet for de klubber, jeg har repræsenteret. Glæden ved at opnå de mål har været stor. Så har jeg desuden spillet på flotte stadions i hele verden og været med til slutrunder hist og pist, og det er jo ikke alle, der prøver det. En målmand i en af mine klubber sagde engang, at man er i den klub, man fortjener. Jeg har spillet i over 20 år, så jeg har nok fået det, som jeg har fortjent, « siger Martin Jørgensen.

Om tre kampe er han fodboldefterlønner, men måske han skal i gang med en seniorkarriere som træner? Undervejs har Martin Jørgensen lært af dygtige trænere som Cesare Prandelli, Luciano Spalletti og Morten Olsen. Og i samtaler med AGF-direktør Jacob Nielsen er han begyndt at spore sig ind på et job i Aarhus-klubben.

Fremtiden er fodbold

»Fremtiden har helt sikkert med fodbold at gøre, og allerede i december skal jeg på trænerkursus. Mere ved jeg ikke nu,« siger han.

Om der skete noget særligt i går? Martin Jørgensen annoncerede et karrierestop, i dag har han fri og i morgen er der endnu en arbejdsdag.