Ronaldo skabte dansk fodboldtragedie

Hverken forløst eller skuffet. Et eller andet ubeskriveligt sted midt imellem. Det var perspektivet på denne fodboldkamp indtil minut 93. Så steg Cristiano Ronaldo totalt uimodståeligt op over Kasper Schmeichel og headede en portugisisk 1-0 sejr i Parken i land på en kaotisk aften.

Kaotisk fordi intet er sikkert i denne pulje, og aftenens anden kamp blev afbrudt. Nu risikerer Danmark at spille i Serbien om en måned på et tomt stadion. Alt er smidt i luften efter denne aften i kvalifikationspulje I.

Turen op ad betontrapperne mod tusinde regndråbernes genskær i Parkens projektører skabte denne aften minder om dengang. Dengang man var dreng og følte sig så enormt priviligeret, fordi man var en af små 40.000 danskere, der fik lov til at se Danmark i en betydende kamp på dette stadion for første gang. Se det danske fodboldlandshold spille, fordi farmand havde stået i kø på posthuset i nogle timer og kom hjem med billetter.

Det var sådanne tanker, denne kamp med 36.562 tilskuere kunne fremkalde. Så stor var den, og så mange fortællinger var der i den. Om Danmark – Portugal i de seneste fem år.

Den stemning gjorde fornemmelsen omkring denne fodboldkamp god. Lige indtil man på en tv-skærm så Cristiano Ronaldo stige ud af en bus med omvendt kasket og noget, der lignede militære hundetegn dinglende om halsen. Verdens bedste fodboldspiller. Ned på jorden igen, og der blev man altså, da kampen var slut.

I selve opgøret gik der kun seks minutter, og så var han der igen. Ronaldo. En tæmning og et smæk med de frøgrønne støvler skulle der til, og så fumlede Kasper Schmeichel rundt i feltet efter bolden, som han havde pareret og i anden omgang nåede lige foran Nani.

De sekunder var et signal, om at Portugal ejede kampens indledning. Danmark var ikke markant dårligere, men bare lidt. Derfor var der portugiserne med turene til baglinjen og afslutningerne. Farligst da Ronaldo i en kontra var en-mod-en mod Simon Kjær, der utroligt klogt pressede Real Madrid-ikonet ud ad banen, så han skød forbi. Kjær var Danmark en vigtig mand denne aften i en af sine bedste landskampe.

Det ville Pierre Emile Højbjerg ikke nøjes med. Han spillede sin bedste ud af de fire, han har fået. Det var således dette 19-årige wunderkind, der med karakter, kraft og kløgt vendte kampens retning. Han var et par nærkampe og den psykologiske nedstirren efter dem mod portugiserne, og Højbjerg skabte 1. halvlegs største chance.

Han vandt et par sekunders muskelkrig mod to portugisere og trampede bolden over til Christian Eriksen. Han lavede et kejtet, men genialt, vrik med rumpen, så hele det portugisiske forsvar tabte et skridt. En aflevering og en pote senere og så havde Michael Krohn-Dehlis skud kysset stolpen.

I pausen ændrede Morten Olsen igen system. Lasse Vibe havde fået muligheden i startopstillingen, og det betød et landshold i en 4-4-2 startopstilling. Vel for første gang i dette årtusinde.

45 minutter holdt landstrænerens tiltro til den fikse idé. Ud med en anonym Vibe og ind med Uffe Bech. Tilbage til religionen i 4-2-3-1.

Der skulle så lidt til for at tippe det i 2. halvleg. Et boldtab et forkert sted eller en misset tackling.

Det moment leverede anfører Agger, da han gled i bolden. En aflevering senere var Cristiano Ronaldo helt fri i straffesparksfeltet med tid og ordene ”nu scorer han” flød da helt automatisk ud af munden. Den var Kasper Schmeichel dog ikke med på, og han gav Parken en af den slags redninger, som sendte tankerne tilbage til hans far i 1990’erne.

0-0 skar i øjnene fra de to tavler i Parken, mens afbrydelsen af den anden kamp i puljen mellem Serbien og Albanien på grund af tilskueruroligheder gjorde det samme i ørene. Kosovo konflikten var åbenbart ikke glemt. Det var Ronaldo næsten, men så steg han op og gav det danske landshold en knusende knytnæve i fjæset.