Kan AGF vinde en medalje?

Da Søren Åkeby i efteråret 2003 blev ansat som træner i AGF, skete det med det efterhånden berømte løfte om at gøre klubben til dansk mester inden for tre år. To et halvt år senere rykkede AGF ud af superligaen.

Da Erik Rasmussen tiltrådte samme stilling tidligere på måneden, var armbevægelserne knap så voldsomme, men ikke desto mindre var der noget velkendt ambitiøst over udmeldingerne. Således meddelte den nye træner, at han håber og forventer at spille med om medaljer i løbet af de to et halvt år, hans kontrakt varer.

For fuldstændighedens skyld forstået på den måde at målet er permanent at flytte AGF fra bunden til midten af dansk fodbold og inden de sidste fire-fem spillerunder et givent år fortsat at være i spil til en medalje.

Endnu har AGF ikke meldt officielt ud omkring målsætningen for Erik Rasmussens første halvsæson i klubben, men spørgsmålet er, om trænerens egne ambitioner er realistiske.

For han har vel at mærke fået ansvaret for et hold, som siden bronzemedaljerne i sæsonen 1996/1997 konstant har tumlet rundt i bunden af superligaen. Med kun en enkelt halvsæson og den deraf følgende øjeblikkelige femteplads som undtagelse. Og, nå ja, en nedrykning til 1. division.

Handler om økonomi

Sportsdirektør i FC Midtjylland, Jens Ørgaard, er efterhånden temmelig godt bekendt med, hvad der kræves for at spille med om medaljerne i toppen af dansk fodbold. Tre af de seneste fire sæsoner har hans mandskab - under ledelse af Erik Rasmussen - vundet metal, og han peger på, at forskellen på hans egen klub og AGF et langt stykke hen ad vejen har været økonomisk betinget. Ligesom han mildt sagt ikke tillægger ansættelsen af Erik Rasmussen i AGF nogen større betydning.

»Om AGF kan blande sig i medaljestriden har intet med Erik Rasmussen at gøre. Det har udelukkende at gøre med, om klubben kan generere den økonomi, som det kræver at ligge med i toppen af dansk fodbold. Og i og med at jeg ikke kender AGF's økonomi, har jeg svært ved at vurdere, om det er realistisk at realisere inden for de næste par år,« siger han og understreger, at potentialet i den grad er til stede i Århus.

»Overordnet set har AGF lige så store muligheder som FCK, fordi klubben er placeret i landets næststørste by. På den baggrund har AGF alle muligheder for at blive et tophold i dansk fodbold og har haft det de seneste 15 år,« mener han.

Den tidligere AGF-anfører og -træner John Stampe nævner ligeledes økonomien som det vigtigste parameter for fremtidig århusiansk succes efterfulgt af kontinuitet i spillertruppen. De to faktorer spiller sjældent godt sammen, da danske klubbers økonomiske styrke ofte er betinget af spillersalg.

Kontinuitet er nødvendig

Stampe henviser da også til, at det vil kræve mod at fastholde holdets bærende spillere, selv hvis store klubber måtte banke på døren med lukrative købstilbud.

»Hvis Michael Lumb, Dioh Williams og Nando Rafael spiller i AGF om to et halvt år, vil det efter min mening være realistisk at få medaljer til den tid. Det handler om at have et hold af spillere, der har mellem 50 og 100 kampe i benene sammen, og hvis du så har en stamme på 6-8 mand, der spiller nogenlunde kontinuerligt over en periode på 2-3 år, får du et meget stærkt hold,« siger han og understreger vigtigheden af ikke at splitte det hold, der nu ser ud til at have brudt mange års århusiansk superliga-dødvande.

»Hvis AGF for eksempel sælger Michael Lumb, hvordan finder man så en venstrebenet spiller, som kan præstere på samme niveau og har spillet 100 superligakampe? Hvis man vil være med i toppen, kan man ikke bare erstatte ham med en ynglingespiller. Så må man ud at finde en ny spiller med 100 kampe,« siger han.

Ove P.: Mere styring

Den nærmeste til at vurdere potentialet i AGF-truppen må imidlertid være Ove Pedersen, hvis sidste arbejdsdag i Århus ikke ligger meget mere end en måned tilbage. Han mener, at det næste naturlige skridt i AGF er at blande sig med topholdene.

»Der er kommet en god kombination med en hel masse unge talenter og nogle fornuftige indkøb. I efteråret slog vi OB, Brøndby, FC Midtjylland og AaB, så under forudsætning af at budgetterne fortsat kan udvides, mener jeg bestemt, at det næste skridt mod toppen kan tages inden for de kommende år,« siger den nyslåede Esbjerg-manager, der altså fortsat omtaler AGF i ”vi-form”.

Ove Pedersen mener endvidere, at den store udfordring for Erik Rasmussen bliver at få århusianerne til at til at være mere boldbesiddende og dermed blive bedre til at styre kampenes udvikling.

»For at kunne være med i toppen kræver det, at man udvikler sig til at kunne skabe en kamp og ikke kun være god til at straffe fejl og spille kontra. Det var også en del af min udfordring i AGF,« siger han.

Ordet er dit

Hvordan vurderer du AGFs muligheder for at hente metal i fremtiden?