Haaland bjærger tre point til City fra pletten

Manchester City var på vej til pointtab, da en tåbelig Palace-aktion gav Erling Haaland chancen på straffe.

Artiklens øverste billede
Erling Haaland og holdkammeraterne fejrer nordmandens straffesparksscoring ude mod Crystal Palace. Foto: Ben Stansall/AFP

Manchester City holder presset på Arsenal i toppen af Premier League. Efter en halvlunken indsats vandt de forsvarende mestre 1-0 på udebane over Crystal Palace.

Erling Haaland blev matchvinder på straffespark i anden halvleg af kampen, som Joachim Andersen spillede samtlige minutter af.

Med de tre point kommer City op på 61 point i ligaen. Det er to færre end Arsenal, som desuden har spillet en kamp mindre. Crystal Palace har 27 point på 12.-pladsen.

De første 45 minutter vil formentlig kandidere til sæsonens kedeligste halvleg i Premier League.

Med undtagelse af de første fem minutter, hvor Manchester City kom stærkt ud og spillede sig til et par store chancer, var første halvleg lidet underholdende.

Med 21 mål i 25 kampe i Premier League-sæsonen var det ikke ventet, at Crystal Palace var mødt op med offensiv fodbold og lækkerier. Slet ikke med City som modstander.

Pep Guardiola havde samtidig ikke fundet den værktøjskasse, der kunne dirke Joachim Andersen og holdkammeraternes stærke defensiv op.

Erling Haaland havde en enkelt fæl afbrænder før pausen. Derudover blev det mest til boldflytteri for gæsternes vedkommende.

Billedet var det samme efter pausen. Indskiftede Julian Alvarez fik en god chance, som han misbrugte, men stille og roligt fik hjemmeholdet slidt sig i retning af et enkelt point.

Lige indtil Michael Olise viste, hvorfor han spiller en af de offensive positioner. Han dummede sig gevaldigt i eget felt.

Ilkay Gündogan stod med bolden og prikkede den videre, da Olise i høj fart kom busende ind og stemplede den tyske midtbanespiller direkte over foden. Straffespark til City med under et kvarter tilbage.

Fra pletten var Erling Haaland sikkerheden selv. Med sin 28. Premier League-træffer i kamp nummer 26 gjorde han sig selv til matchvinder.

Crystal Palace slap de defensive tøjler og fik lagt et pres til sidst i kampen, men der blev ikke scoret yderligere.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.