Lars Søndergaard: Vigtigt at melde mit stop tidligt ud

Når Lars Søndergaard stopper som landstræner til sommer, kan det være et farvel til fodbold, afslører han.

Artiklens øverste billede
Danmark har vundet 31 af 53 kampe i Lars Søndergaards fem år som landstræner. Arkivfoto: Finn Frandsen

Det får absolut ingen betydning for kvindelandsholdets præstationer ved VM i Australien til sommer, at Lars Søndergaard stopper efter slutrunden. 

Det understreger den afgående landstræner med tykke streger.

- Jeg synes, det var relativt vigtigt at få meldt det ud tidligt, så der ikke bliver snakket om det i krogene. Men også for at give forbundet en mulighed for at finde en ny landstræner, der kan forberede sig til Nations League-kampene i efteråret.

- Spillerne kommer til at være 100 procent motiverede. De er super ambitiøse, VM er en drøm for dem, og så betyder det mindre, hvad landstræneren hedder. De spiller ikke for mig, de spiller for Danmark, siger Søndergaard.

Det er hverken et nyt lukrativt job eller et brændende ønske om at vende tilbage til Superligaen, der får Lars Søndergaard til at stoppe som træner for det danske kvindelandshold. 

Det er snarere ønsket om ”et frirum” til at vælge frit efter VM.

- Normalt i denne branche siger andre folk jo stop for dig. Sådan er det i hvert fald i 80 procent af tilfældene eller deromkring. 

- Men når nu, at det ikke er sådan, er der for mig ikke noget bedre tidspunkt at sige stop end umiddelbart efter to slutrunder - EM sidste år og VM i år, siger Søndergaard, der runder 64 år til sommer. 

Søndergaard understreger, at han ikke har noget nyt job på hånden, og han har heller ikke noget specifikt, som han ”mangler” at opnå i sin trænerkarriere.

- Jeg er super glad for at være landstræner og være en del af DBU, og de sidste fem år har været en vanvittig rejse, men jeg kan jo ikke blive ved for evigt. 

- Jeg stopper, fordi det giver mening, og fordi det giver mig en mulighed for at tænke mig om. Det kan jo også være, at jeg skal noget andet end at være inden for fodbold, siger den tidligere superligatræner i AaB og Sønderjyske.

Den afgående landstræner er ovenud tilfreds med holdets udvikling og resultater i sine fem år i spidsen for nationalmandskabet, men er også meget glad for den sideløbende udvikling i kvindefodbold generelt.

- Da jeg startede, var jeg overrasket over de kummerlige forhold. Der var ingen penge, det var sene træningstider, dårlige lysforhold og ligakampe på kunstgræs. 

- Der er sket meget siden, og det er positivt. Vi er gået fra 7 til omkring 50 spillere i udlandet på fem år, og det har betydet meget. 

- Det kan stadig blive bedre, men vi er kommet meget tættere på lige forhold, siger Søndergaard og udtrykker blandt andet håb om, at den hjemlige danske liga kan få mere fart på i forhold til rivaliserende ligaer.

Søndergaard har stået i spidsen for Danmark i 53 kampe. Det er blevet til 31 sejre, 4 uafgjorte kampe og 18 nederlag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.