Belgisk klub har hentet Rasmus Carstensen på fireårig kontrakt

Silkeborg bekræftede mandag, at Rasmus Carstensen forlod klubben, og nu er hans nye arbejdsgiver fundet.

Artiklens øverste billede
Rasmus Carstensen har spillet 89 kampe for Silkeborg. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Den belgiske klub KRC Genk bliver Rasmus Carstensens nye arbejdsgiver.

Mandag bekræftede Silkeborg IF, at klubben havde solgt den 21-årige fodboldspiller, men der blev ikke sat navn på den købende klub.

På rygtebørsen har Rasmus Carstensen i et stykke tid været kædet sammen med Genk, som tirsdag bekræfter, at klubben har været på rov i Søhøjlandet.

Den 21-årige back brød med sine store offensive kvaliteter igennem på den danske scene i sidste sæson, hvor han sammen med Silkeborg vandt DM-bronze.

Præstationerne har fået Genk til at spærre øjnene op, og belgierne er blevet enige med Rasmus Carstensen om en kontrakt, der løber frem til sommeren 2026.

I forbindelse med udmeldingen om, at man havde accepteret et bud på Rasmus Carstensen, opjusterede Silkeborg forventningerne til årsregnskabet med 20 millioner kroner.

Klubben forventer nu at komme ud af 2022 med et overskud på mellem 40 og 50 millioner kroner. Tidligere lød forventningen på et overskud mellem 20 og 30 millioner kroner.

Rasmus Carstensen nåede at spille tre kampe i denne sæson. Her diskede han op med to assist.

Han var udeladt til Silkeborgs mandagskamp mod AaB, hvor Oliver Sonne indtog pladsen på højre back i hans sted.

Rasmus Carstensen har trods sin unge alder spillet 89 førsteholdskampe i Silkeborg. Han fik debut, da klubben lå i 1. division i 2018/19-sæsonen.

Siden da har han bidraget med to mål og imponerende 24 assist.

Han er for tiden en fast bestanddel af det danske U21-landshold, hvor han har optrådt 12 gange.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.