Maradona-trøje indbragte rekordbeløb på auktion

En køber betaler 63 millioner for Diego Maradonas Argentina-trøje fra VM-kvartfinalen i 1986.

Artiklens øverste billede
Det er denne trøje, som nu har fået ny ejer. Foto: Adrian Dennis/AFP

7.142.500 pund. Eller godt 63 millioner kroner.

Så meget måtte køberen punge ud for den afdøde fodboldstjerne Diego Maradonas trøje fra VM-kvartfinalen i 1986.

Trøjen blev onsdag afsat gennem auktionshuset Sothesby, og købesummen er den højeste, der nogensinde er betalt for et sportsobjekt på en auktion, oplyser Sothesby ifølge Sky Sports.

Maradona spillede med trøjen, da han sammen med det argentinske landshold besejrede England med 2-1 ved VM i Mexico.

I den kamp scorede han begge argentinske mål, som siden er blevet nogle af de mest berømte scoringer i fodboldens historie.

Det første mål scorede han med hånden og sagde efterfølgende, at det var ”Guds hånd”, der havde sendt bolden i mål bag den engelske målmand Peter Shilton.

Kort efter gjorde han det til 2-0 efter et spektakulært sololøb fra egen banehalvdel. Scoringen er almindeligt anerkendt som et af de bedste nogensinde ved et VM.

Det er den tidligere engelske landsholdsspiller Steve Hodge, der har sat trøjen til salg. Hodge byttede trøje med den argentinske legende efter kampen.

Efter at trøjen blev sat på auktion, hævdede Maradonas datter, at det slet ikke var den, hendes afdøde far havde båret, da han scorede de to mål.

Ifølge Dalma Maradona spillede han med to forskellige trøjer i kampen. Den, som Steve Hodge fik fingrene i, var den, som Maradona havde på i første halvleg, mens begge de berømte scoringer faldt efter pausen.

Diego Maradona døde i november 2020 af et hjerteanfald efter at have kæmpet med helbredsproblemer i en årrække.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.