Eriksen om sin fremtid: Det er en svær beslutning

Christian Eriksen har ikke besluttet sig for fremtiden, men han roser Brentford for at være en varm klub.

Artiklens øverste billede
Brentfords Christian Eriksen taler med dommeren Chris Kavanagh under kampen mod Manchester United. Foto: Phil Noble/Reuters

Brentford vil gerne beholde Christian Eriksen efter denne sæson, men beslutningen om en eventuel forlængelse eller ej er ikke truffet endnu.

Eriksen er glad for at være i Brentford, og der skal tales med både klubben, dens træner, Thomas Frank, samt familien, før fremtiden kommer på plads.

- Selvfølgelig er det en svær beslutning. Det er det altid. Om det er det ene eller det andet. Som jeg også har snakket om med Thomas, så er der plusser og minusser, og selvfølgelig skal det vægtes op mod hinanden.

- Og så skal det være en fælles beslutning med min familie, hvad der skal ske fodbold- og familiemæssigt, siger Eriksen til TV3 Sport.

Mandag aften var Eriksen med til at tabe 0-3 ude til Manchester United i Premier League.

Til trods for det friske nederlag har det været nogle gode måneder for Eriksen i Brentford.

- Det har været fantastisk. Det er en utrolig varm klub, som har taget godt imod mig fra dag et. Jeg er blevet integreret hurtigt. Så det er, hvad jeg kunne drømme om på daværende tidspunkt, da jeg skrev under.

- Resultaterne har også hjulpet på, at følelsen omkring mig har været meget positiv. Så det er jeg taknemmelig for. Det er en god klub. Det er nogle gode mennesker omkring klub. Det er nogle gode spillere, siger Eriksen.

Der har i engelske medier været rygter om et Eriksen-skifte til Tottenham, Newcastle eller sågar mandagens modstander, Manchester United.

Men indtil videre er det kun rygter, og Thomas Frank vil gøre alt for at beholde Eriksen i endnu en sæson.

- Jeg er altid positiv. Jeg har hele tiden troet, at vi har en god chance for at holde ham her. Jeg ved, at han er glad her, han nyder at spille fodbold.

- Det er en beslutning, der bliver taget i slutningen af sæsonen, siger Frank til BBC.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.