Uro på hjemmefronten motiverer Burkina Fasos underdogs

Burkina Fasos fodboldlandshold vil give befolkningen noget at smile over midt i en turbulent tid.

Artiklens øverste billede
Burkina Faso var ikke med ved det seneste Africa Cup of Nations i 2019, men blev nummer tre i 2017. Arkivfoto: Ulrik Pedersen/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun Africa Cup of Nations-trofæet, Burkina Fasos bedste fodboldspillere i disse dage kæmper for.

For mens landsholdet er i aktion ved den store turnering, som afholdes i Cameroun, så er der stor uro i hjemlandet. I sidste uge fratrådte præsidenten i Burkina Faso, Roch Kabore, ovenpå et militærkup.

Men de turbulente forhold på hjemmefronten er kun med til at motivere landets fodboldlandshold, som onsdag aften møder Senegal i semifinalen ved Africa Cup of Nations. Det siger landstræner Kamou Malo.

- Vi dedikerede sejren i kvartfinalen til de mennesker derhjemme, som går igennem en svær tid både politisk og socialt, siger Malo ifølge nyhedsbureauet AFP.

Burkina Fasos militær afsatte landets regering, fordi man mente, at der ikke blev gjort nok for at støtte militærets kamp mod militante islamister i landet.

Op til militærkuppet steg frustrationerne i landet, i takt med at sikkerhedssituationen blev forværret.

I november var der voldelige protester, efter at 49 militærpolitifolk blev dræbt i et militant angreb. Præsidentens afgang blev dengang også krævet.

- Vi har kæmpet med denne terrorisme i flere år nu, og det bliver ved at give vores befolkning sorg, så vores mål er at give dem noget at smile over, siger Kamou Malo.

- Vi vil ikke holde os tilbage, hvis vi gennem vores præstationer på banen kan give noget håb. Folk beder mig allerede om at tage trofæet med hjem, og det vil vi elske at gøre.

Burkina Fasos semifinale mod Senegal fløjtes i gang klokken 20. Torsdag spiller værterne fra Cameroun mod Egypten i den anden semifinale. Der er finale søndag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.