Dansk scout: Anførers comeback er en nøgle til spansk succes

Efter coronafravær er Sergio Busquets vendt tilbage til Spaniens landshold med stor succes.

Artiklens øverste billede
Sergio Busquets (i hvid) spillede en stor kamp, da Spanien vandt 5-3 over Kroatien i ottendedelsfinalen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Spaniens landstræner, Luis Enrique, har skiftet meget ud på sit mandskab op til og under EM-slutrunden.

Men midtbaneankeret Sergio Busquets ligner en sikker mand på holdkortet til fredagens EM-kvartfinale mod Schweiz.

Den 32-årige Barcelona-spiller sad ude i Spaniens to første kampe, efter at han op til turneringen var blevet smittet med coronavirus.

Siden er han vendt tilbage til startopstillingen, og ifølge fodboldscout Erik Larsen er det en af de primære årsager til holdets succes.

- Han spiller på en lidt speciel måde, men han er nok den af alle defensive midtbanespillere, der spiller hurtigst.

- Han er meget rutineret, og jeg tror ikke, at han er rar at spille imod. Man skal løbe rigtig mange meter uden at få fat i bolden, siger han.

Busquets fik de første 71 minutter af 5-0-sejren over Slovakiet og var med i 102 minutter, da Spanien besejrede Kroatien 5-3 i en hæsblæsende kvartfinale i Parken, der gik i forlænget spilletid.

- Når de går op og presser ham, spiller han bolden væk og rykker tre-fire meter. Så får han den igen, eller også er der en anden, der får den.

- Han er rutineret og teknisk stærk. Han har mange små tricks i ærmet og ved, hvordan han lige kan dreje kroppen rigtigt eller lignende, siger han.

Busquets var også anfører i to af Spaniens VM-kvalifikationskampe tidligere på året. Men det er ikke midtbanespillerens verbale stil, der gør ham til en god leder på banen.

- Han gør det på måden, han spiller. Det giver ro, når man ved, at man kan spille på den centrale midtbane, selv om man er presset, lyder det fra Erik Larsen, der i mange år var chefscout for Michael Laudrup.

I de seneste kampe har Spanien vist glimt af det topniveau, som i efteråret sikrede holdet en imponerende 6-0-sejr over Tyskland i Nations League.

Om niveauet også rækker til en tredje spansk EM-triumf i dette årtusind, er dog mere tvivlsomt.

- Det er stadig et forholdsvis nyt hold. Det er ikke et hold, der har spillet mange kampe sammen, for Luis Enrique har skiftet meget undervejs, siger Erik Larsen.

Spaniens kvartfinale mod Schweiz spilles i Sankt Petersborg klokken 18 dansk tid. Går Spanien videre, venter vinderen af duellen mellem Belgien og Italien.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.